Her får du min fedtfattige opskrift på koteletter i airfryer, der nemt laves i et fad i airfryeren med bacon, champignon og en lækker sovs.
Koteletter i airfryer er nem aftensmad, der også er rimelig hurtig at tilberede.
Her får du en lækker ret med koteletter i fad, der laves i airfryer, og mens den lystigt tilbereder den del, kan du rydde op og lave ris og broccoli.
Se også: Sund mad i airfryer - med kylling og spidskål på 10 minutter
Jeg har gået efter at nedsætte mængden af kalorier så meget som muligt, men uden at gå på kompromis med smagen. Derefter er der anvendt magre koteletter, madlavningsfløde og feddreduceret bacon, men du kan jo bruge hvad du synes.
Jeg har anvendt et glas tomatsauce fra Heinz. Det er faktisk en pastasauce med basilikum, men den passer fint i denne opskrift. Du kan også blot anvende en almindelig dåse hakkede tomater, det er skam også godt.
Opskriften er beregnet til ca. 3 personer, men du kan måske godt klemme en kotelet mere med i fadet, og så rækker den til 4 personer, hvis der er rigeligt med tilbehør.
Opskrift på koteletter i airfryer
Ingredienser
- 3 svinekoteletter - ca. 150 gram/stk.
- 150 gram bacon - i tern
- 200 gram champignon - i kvarte eller mindre stykker
- 1 spiseskefuld rapsolie
- 1 løg - hakket
- 1 rød peberfrugt - i mindre tern
- 1 teskefuld karry
- 1 deciliter vand - kogende
- 1 bouillonterning - gerne svinebouillon
- 350 gram tomatsauce - her er det fra Heinz med basilikum
- 2 teskefulde paprika
- 1 teskefuld oregano - tørret
- 250 gram madlavningsfløde - 4%.- eller hvad du synes
- 1 citron
- salt og friskkværnet peber
- 250 gram ris - koges som anvist på pakken
- 1 broccoli - i buketter, dampes
Sådan gør du
- Til koteletter i airfryer starter du med, at gøre alle grøntsagerne klar som beskrevet. Find også en fad/form frem, der passer ned i din airfryer. Jeg bruger bagefadet til min Philips XXL Airfryer.
- Koteletterne brunes ved en høj varme på en pande, men gør det uden fedtstof. Brunes godt på begge sider, krydres med salt og peber og lægges i fadet.
- Kom bacontern på panden sammen med champignon, og lad det brune godt af, så svampene får farve og baconen bliver stegt næsten sprødt. Stadig uden olie.
- Så kommes en smule olie ved sammen med løg og peberfrugt, og der steges et lille minut mere. Drys lidt karry ved og vend rundt.
- Tilsæt kogende vand sammen med en smuldret bouillonterning, og kom også tomatsauce i sammen med paprika, oregano og madlavningsfløde (eller en rigtig fløde). Jeg bruger en AMA 4% madlavningsfløde for at gøre retten mindre kalorietung.
- Smag til med lidt friskpresset citronsaft, salt og friskkværnet peber.
- Hæld det over koteletterne i fadet, og fordel det lidt rundt.
- Koteletter i fad i airfryer skal nu have 20 minutter ved 180 grader. Imens kan du koge ris og dampe broccoli. Nemt og lækkert.
Næringsindhold
Tips
Koteletter i airfryer serveres straks sammen med de kogte ris og broccoli.
Retten kan selvfølgelig også serveres med en kartoffelmos og andre slags grøntsager.
Se også: Pasta med kødsovs i airfryer

Comments
No Comments