Lækker kokoskage - nem opskrift på kage med kokos
Ingredienser
- 150 g smør blødt
- 150 g rørsukker eller alm. sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 æg
- 130 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 100 g mælk
- 50 g kokos
Fremgangsmåde
- Tænd din ovn på 200 grader almindelig over- og undervarme. Altså ikke varmluft.
- Kom blødt smør i en skål sammen med med rørsukker (eller alm. sukker). Tilsæt også vaniljesukker og rør det godt sammen. Jeg plejer blot at bruge en grydeske til det, men du kan også anvende en elpisker. Rør eller pisk det grundigt.
- Rør så gradvist æggene i et ad gangen, så dejen til din kokoskage bliver mere luftig.
- Vej hvedemel af og bland det med bagepulver, hvorefter det kommes i skålen med dejen sammen med mælk og kokos.
- Rør igen dejen godt sammen, så der ikke er klumper af hvedemel i den.
- Beklæd en lille bradepande på ca. 18 gange 24 centimeter med bagepapir.
- Fordel dejen i bradepanden, og drys med lidt sukker.
- Bagetid for sådan en kokoskage er ca. 25 minutter ved 200 grader almindelig over- og undervarme.
Få tilsendt opskriften på mail
Opskrift på nem kokoskage
Kokoskage er en af de bedste kager jeg ved, og hvis du også elsker kokos, ja så skal du prøve denne skønne kage.
Kokoskagen er både hurtig og nem at lave, og så er det på ingen måde en tung kage at spise. Tværtimod.
Bagetiden er blot 25 minutter, så det varer ikke længe inden du kan sætte tænderne i denne uimodståelige kage med kokos.
Ingredienserne er også nogle du formentlig allerede har stående i køkkenskabet.
Se også de populære bageopskrifter på:
Tips
Den færdigbagte kokoskage kan nydes som den er.
Men du kan også pynte den med lidt glasur og kokos.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Annelise Hartmann skriver
Meget lækker kage. Jeg havde ikke mælk, så jeg tog en stor teskefuld creme fraice 38% og blandede med vand op til 100 gr. Det blev kagen ikke ringere af.
Ulla Thoft skriver
yummie det er en lækker og skøn kage i en hurtig vending. Tak for at du vil dele de lækre opskrifter.
Pernille Seeberg Friis skriver
Mega lækker kage 😋 Ekstra god med revet limeskal og limesaft 🌺
Kirsten skriver
Linket til at printe den lækre kokoskage virker ikke!
Laila skriver
Hvor mange gange skal man gange den op for at kunne bage til en stor bradpande ?
Stine skriver
Hej madens verden
Kan man bruge vand i stede for mælk i
Kokos kagen
Kan ikke tåle mælk☹️
Med venlig hilsen Stine Nielsen
Go dag
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Stine
Jo, det burde du sagtens kunne 🙂
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger
Inger skriver
Hej god kage og mad kunne vær fint få fin mad og kage
Jette skriver
Lækker nem kage