Her får du min bedste opskrift på en nem kartoffeltærte med bacon og rosmarin. Kartoffeltærten kan også laves som en vegetarret uden bacon.
Kartoffeltærte med bacon er en af mine favorittærter, og så er den altså rimelig nem at lave.
Kartoffeltærten kan også laves som en vegetarret, hvor du undlader bacon.
Her vil jeg i stedet anbefale dig at snitte en halv squash i små tern, og så komme det i tærten.
Det gør du ved at svitse peberfrugt i et minuts tid sammen med forårsløg og squash, hvorefter det hældes i den forbagte tærte.
Opskriften er beregnet til fire personer som hovedret, men som altid med tærter, så er rester virkelig lækre til en madpakke dagen efter.
Opskrift på kartoffeltærte
Nem kartoffeltærte med eller uden bacon
Ingredienser
- 1 portion tærtedej - gerne min hjemmelavede tærtedej
- 600 gram kartofler
- 300 gram bacon - i tern
- 1 rød peberfrugt
- 1 bundt forårsløg
- 6 æg
- 3 deciliter fløde
- 1 teskefuld oregano
- 1 potte bredbladet persille
- Lidt rosmarin
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Start med at lave tærtedej som anvist i opskriften, og læg den i en tærteform. Stilles på køl.
- Kartofler skrælles og koges 10 minutter i letsaltet vand. Køles lidt af.
- Bacon steges sprøde på en pande, men steg ikke baconen for hårdt.
- Peberfrugt snittes i små tern og forårsløg i tynde skiver. Kommes ved baconen til sidst og svitses med et minuts tid.
- Forbag tærten i 10 minutter i ovnen ved 200 grader varmluft. Husk at prikke tærtedejen inden den kommes i ovnen.
- Æg og fløde piskes sammen med lidt oregano, salt og friskkværnet peber.
- Tag tærten ud. Fordel nu først blandingen af bacon, peberfrugt og forårsløg i tærten. Pluk derefter bladene af den bredbladede persille og læg den over.
- Skær kartoflerne i tynde skiver, som lægges i et lag øverst på tærten.
- Hæld æggemassen over.
- Friske rosmarinblade lægges nu over kartoffelskiverne.
- Bag tærten ved 200 grader varmluft, hvor den skal have cirka 30 minutter.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Den færdigbagte kartoffeltærte har bedst af at hvile 10-15 minutter inden du begynder at skære den ud.
Rester kommes hurtigt køl, og er gode i madpakken dagen efter.
Se også mine opskrifter på:
Lotte Hanson
Hej Holger.
Du har skrevet 300 kcal for kartoffeltærten med bacon eller uden
Men så kommer mit spm hvad er rigtig om det er 300 kcal eller er det bare for fyldet til tærten for når man gå ind på tærtelinket så siger den 200 kcal så spekulere lidt på om tærten er 500 kcal
Pga
300 kcal fyld
200 kcal tærten
Mvh
Lotte
Ps hvordan kan man se svaret hvis i svarer på spm
Charlotte
Min tærte var fuldstændig flydende indeni efter 30 minutter.😔
Anne Allerelli-Hansen
Fantastik tærte og bund. Har lavet mig eget tvist på den. Men grundopskriften er fantastisk og nem.
Randi Olsen
En nem men rigtig lækker mad tærte