Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Aftensmad › Kalvekrebinetter

Kalvekrebinetter med frikassé af sprøde grøntsager

kalvekrebinetter med frikassé [novashare_inline_content] Aftensmad
Kalvekrebinetter er super nemme at lave, og her er krebinetterne serveret med en lækker frikassé, som er med gulerødder, blomkål og grønne asparges. God sommermad, der er lækker at spise hele året. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 20. juni 2024
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
5 fra 1 stemme
Gå til opskrift

Min opskrift på nemme kalvekrebinetter lavet af paneret, hakket kalvekød. Tilbehør er en lækker frikassé af sprøde grøntsager og spinat.

Fantastiske kalvekrebinetter som mormor lavede dem. Og det er altså klassisk sommermad, som dog er en fornøjelse året rundt.

Det friskhakkede kalvekød paneres i æg og rasp, hvorefter krebinetterne steges i olie og smør.

Kalvekrebinetter er en meget nem ret at lave, og den tager samlet ikke meget mere end cirka 20 minutter.

Mængden af grøntsager i frikasséen kan du variere som du synes, og du behøver ikke hænge dig for præcist i målene i denne opskrift. Brug som du synes, og du kan sagtens lave denne frikassé uden spinat, hvis du synes det.

Men den samlede mængde af grøntsager passer altså godt sammen.

Og det bedste resultat får du, hvis du lige lader grøntsagerne have en smule bid. Så kogetiden afhænger af hvor store eller små stykker du skærer grøntsagerne ud i.

Er sovsen stadig for tynd tilsættes lidt mere Maizena, og er den for tyk kommes blot lidt mere vand ved. Det er meget nemt.

Opskriften er beregnet som hovedret til fire personer.

Se også disse opskrifter:

Klassiske karbonader

Karbonader i fad med rosmarin og peberflødesovs

Krebinetter med stuvet spidskål og nye kartofler

Opskrift på kalvekrebinetter

Kalvekrebinetter

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

5 fra 1 stemme
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 20 minutter min
Tilb. tid: 20 minutter min
Samlet tid: 40 minutter min
Min opskrift på nemme kalvekrebinetter lavet af paneret, hakket kalvekød. Tilbehør er en lækker frikassé af sprøde grøntsager og spinat.
Antal: 4 personer

Ingredienser

Krebinetter
  • 600 g hakket kalvekød (med 10-12% fedt)
  • 1 tsk salt
  • friskkværnet peber
  • 2 spsk persille (finthakket )
  • 1 spsk purløg (finthakket )
  • 2 æg
  • rasp
Frikassé
  • 6 dl vand
  • 2 terninger grøntsagsbouillon
  • 4 gulerødder
  • 1 lille blomkål
  • 1 bundt grønne asparges
  • 2 dl fløde
  • 1 tsk sennep
  • 1 citron (saften af en halv citron)
  • 2 spsk Maizena
  • 150 g spinat
  • 1 håndfuld persille
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
 

  1. Kom det hakkede kalvekød i en skål og bland det sammen med salt, peber, persille og purløg. Brug en hånd til at ælte farsen sammen, men ælt ikke for længe. Farsen skal blot være samlet.
  2. Form seks lige store kalvekrebinetter, og hak dem med bagsiden på en kniv. Det gør at krebinetterne holder formen under stegningen.
  3. Pisk to æg sammen i en dyb tallerken, mens du hælder rasp i en anden dyb tallerken. Vend nu hver kalvekrebinet i æg og derefter i rasp, hvorefter de lægges til side på et fad.
  4. Klargør grøntsagerne til frikasséen. Gulerødder skæres i 1-2 centimeter tykke skiver på skrå, blomkål snittes i små buketter, mens roden brækkes af de grønne asparges (rodstykket smides ud), hvorefter aspargesene skæres i cirka fire centimeter lange stykker.
  5. Kom en god klat smør og en god sjat olivenolie på en varm pande, og brun dine kalvekrebinetter på begge sider. Skru lidt ned og steg videre indtil krebinetterne er gennemstegte - typisk 5-6 minutter på hver side. Tages af kogepladen og krydres med en smule mere salt og friskkværnet peber.
  6. Imens koges vand op sammen med bouillonterninger. Tilsæt gulerødderne og lad dem koge med ved middel varme i cirka fire minutter.
  7. Kom så blomkålsbuketter ved og kog tre tre minutter mere. Derefter tilsættes de grønne asparges og der koges yderligere et minut.
  8. Hæld fløde ved sammen med sennep og lidt citronsaft, og jævn din frikassé med lidt Maizena, der er udrørt i en smule koldt vand. Jævn til en passende konsistens.
  9. Vend frisk spinat og persille i til sidst, og lad lige spinaten falde sammen.
  10. Smag til med salt og peber og så er hele retten klar til servering.

Næringsindhold

Kalorier502kcalKulhydrater19gProtein38gFedt32gMættet fedt17gKostfibre6gSukker7gSalt4.5g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Tips

Kalvekrebinetter serveres med den lækre og sprøde frikassé, og der skal såmænd ikke andre ting til.

Du kan dog tilbyde et stykke nybagt brød til, og her vil jeg foreslå disse nemme kærnemælksbrød.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required