Indhold
Kagemand af vandbakkelse
Fremgangsmåde
- Hæld vand i en kasserolle sammen med lidt salt, og kog det langsomt op sammen med smør.
- Derefter vælter du hvedemel i, og vender dejen rundt. Kom bare melet i på én gang, og vend det rundt.
- Nu skal dejen køles lidt af, inden du gradvist rører æggene i et ad gangen. Det kan sagtens gøres i en røremaskine.
- Kom nu dejen over i en sprøjtepose med stor stjernetyl.
- Beklæd en bageplade med bagepapir, og sprøjt en kagemand ud på bagepapiret. Mave og hoved kan du med fordel sprøjte ud som en cirkel, hvor du starter ude og fortsætter ind til midten som en spiral.
- Forvarm ovnen til 220 grader almindelig luft, og bag nu kagemanden i cirka 20 minutter. Det er muligt den skal have nogle minutter mere. Lad kagemanden køle lidt af.
- MEN! Du må ikke åbne ovnlågen undervejs, da kagemanden så risikerer at falde sammen!!!
Få tilsendt opskriften på mail
Opskrift på kagemand af vandbakkelse
Kagemand af vandbakkelse er en nem kagemand, der heller ikke er alt for sød.
I hvert fald ikke dejen, der slet ikke indeholder sukker, men kagemanden skal selvfølgelig pyntes med glasur og slik.
Kagemanden rækker til 6-8 personer, så er I flere til børnefødselsdagen skal du nok lave en mere.
Men det er heller ikke så svært med denne nemme opskrift på kagemand.
Se også de populære opskrifter på:
Pyntning af kagemand
Pynt med glasur, som du rører sammen med flormelis og en smule pasteuriseret æggehvide.
Til sidst lægger du slik på sammen med snørebånd, flag og fødselsdagslys.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Josephine skriver
Dårlig opskrift, dejen blev helt utrolig vandet og det var ikke til at redde den.
Stefan skriver
Jeg synes det er mærkeligt at læse kommentarerne om at dejen bliver tynd. Jeg har lavet den to gange den sidste måned, og begge gange er den blevet helt perfekt.
Kirsten Christensen skriver
Hej
Har brugt opskriften til kagemand flere gange og den bliver altid rigtig fin.
Mvh
Kirsten
Nicole Pedersen skriver
Øv, dejen blev mega tynd! Kan ikke anbefale denne opskrift
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Nicole
Forklaringen kan være at dine æg har været meget store, for ellers plejer opskriften at passe 🙂
Alt det bedste
Holger
Clara skriver
Utrolig dårlig opskrift… øv. Jeg skulle have haft kage med til 30 kollegaer imorgen. Men dejen blev helt vandet og flydende. Fulgte opskriften til punkt og prikke..
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Clara
Det er jeg ked af at høre, men jeg ved ikke om der er noget galt med din vægt - eller hvad der er gået galt. For det har jeg aldrig prøvet.
Vandbakkelser kan falde sammen i ovnen, hvis man åbner lågen, men dejen skal da ikke være tynd og vandet.
Du må prøve igen 🙂
Alt det bedste
Holger
Jesper skriver
Vi har oplevet præcis det samme, så er vi oppe på 2 dårlige vægte. Fuldstændig flydende masse. Det lyser underligt men måske der sker noget når man dobler opskriften op.
Maria skriver
Mine vandbakkelser plejer altid at lykkedes. Nu valgte jeg lige denne opskrift i dag og desværre hævede det slet ikke op :/
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Maria
Godt du vender tilbage, og det er jeg ked af at høre. Jeg ved ikke lige hvad der er gået galt her, for de plejer altid at hæve fint op.
Typisk er det fordi dejen er lidt for tynd, og det kan blandt andet skyldes lidt for store æg. Jeg ved det ikke i dit tilfælde, men det er bare op på hesten igen 🙂
Alt det bedste til dig
Holger
Oliver skriver
Dejen blev aldrig rigtig bagt, også selvom ovnen var forvarmet til 220 grader og dejen fik 40 min. Konsistensen var ren grød.
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Oliver
Det lyder som om din ovn ikke varmer rigtigt 🙂
Bedste hilsner
Holger
Mia skriver
Kan jeg bruge margarine i stedet for smør?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Mia
Jeps - det kan du sagtens 🙂
Alt det bedste
Holger
Anna skriver
Har ikke held med denne opskrift der skal ikke 4 æg i !!!
Trine skriver
Jeg giver dig fuldstændig ret... Ekstremt vandet dej. Jeg måtte fylde dobbelt hvis ikke tredobbelt op på mel, for at få en normal vandbakkelse dej 🤔
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Trine og Anna
Tak for tilbagemelding, det er altid dejligt at høre hvordan det går.
Det beklager jeg, og fejlen var, at der stod 4 æg - i stedet for de 3 æg, der er den rette mængde.
Det er min fejl, men den er nu rettet.
Nu skulle den være korrekt - jeg får i hvert fald altid den bedste kagemand ud af den 🙂
Alt det bedste til jer
Holger
Kathrine skriver
Kan man lave dejen dagen før, komme den i en plastikpose og i køleskab natten over og så bage den dagen efter?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Kathrine
Jeg har ikke prøvet, men det burde nok kunne lade sig gøre. Og ellers er en mulighed, at du laver/former kagemanden og fryser den ned på bagepladen. altså ubagt. Tøes derefter op dagen efter og bages.
Men det kræver selvfølgelig at du har plads i fryseren 🙂
Det er dog værd at prøve at lave vandbakkelsesdejen dagen før - skriv gerne lige her hvordan det gik.
God fornøjelse - de bedste hilsner
Holger
Maja skriver
Og fylder den ca en bageplade?
Maja skriver
Er den bedst at lave på dagen eller ok at lave dagen før?
Madensverden.dk skriver
Hej Maja
Jeg synes ikke du skal den dagen før, men bag kagemanden på dagen. Så smager den altså bare bedst 🙂
Jo, den fylder det meste af en bageplade. Har du brug for lidt mere kagemand, kan du jo lave en halv portion dej ekstra.
God fornøjelse.
De bedste hilsner
Holger
Sofie skriver
Hej.
Er kagemanden stor nok til 9 pers. (voksne)? Der skal serveres brunch inden med pandekager, æg/bacon, boller, skyr osv., så de er bespiste inden.
Hvis jeg vil gange den op, skal jeg så regne med den ovenstående er til 6 el. 8 personer?
Madensverden.dk skriver
Hej Sofie
Det lyder lækkert. Og jeg vil bestemt mene den er stor nok til ni personer, når I lige har spist op til. Så jeg tror ikke du behøver at lave den større - de skal jo heller ikke have ondt i maven 🙂
De bedste hilsner
Holger
Charlotte skriver
Skal vandet op og koge
Madensverden.dk skriver
Hej Charlotte
Ja, det skal lige op og koge 🙂
God fornøjelse med kagemanden.
Bedste hilsner
Holger
Madensverden.dk