Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Dessert › Citronfromage

Citronfromage - klassisk og luftig

billede med citronfromage anrettet med flødeskum på toppen [novashare_inline_content] Dessert
Citronfromage er en skøn og let citrusdessert fra det danske køkken. Smager vidunderligt! Foto: Katrine Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 2. september 2026 Udgivet: 16. februar 2018
Katrine Rørby MadsenKatrine Rørby Madsen
4.7 fra 31 stemmer
Gå til opskrift

Citronfromage er en klassisk dessert med frisk citronsmag og en let, luftig konsistens. Opskriften passer til seks personer.

Desserten skal stå mindst tre timer på køl og kan med fordel laves dagen før. Servér den med flødeskum og lidt revet citronskal.

billede med citronfromage anrettet med flødeskum på toppen

Citronfromage

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.7 fra 31 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
KatrineKatrine Rørby Madsen
Forb. tid: 5 minutter min
Tilb. tid: 15 minutter min
På køl: 3 timer t
Samlet tid: 3 timer t 20 minutter min
Lav klassisk citronfromage med frisk citron, æg og husblas. Nem og luftig dessert til 6 personer, som kan laves dagen før.
Antal: 6 personer
Ret: Dessert
Køkken: Dansk

Ingredienser

  • 6 pasteuriserede æggeblommer (svarende til 120 gram)
  • 150 g sukker
  • 1 spsk citronskal (revet)
  • 100 g citronsaft (friskpresset)
  • 6 blade husblas
  • 6 pasteuriserede æggehvider (svarende til 180 gram)
Flødeskum
  • 2 dl piskefløde

Fremgangsmåde
 

  1. Mål 6 pasteuriserede æggeblommer af og pisk dem i en skål med 150 g sukker og 1 spsk citronskal og 100 g citronsaft (friskpresset). Gem gerne en smule citronskal til at pynte den færdige citronfromage med.
  2. Læg 6 blade husblas i koldt vand i 5 minutter.
  3. Pisk imens 6 pasteuriserede æggehvider, stive i en ren skål.
  4. Tag den opblødte husblas og vrid den grundigt for vand og kom den i en lille gryde. Varm den forsigtigt op, så den smelter.
  5. Hæld en lille smule af æggeblommemassen over i den smeltede husblas, og pisk det sammen. Tilsæt nu resten lidt efter lidt, så det ikke klumper.
  6. Kom æggeblommemassen tilbage i sin skål og vend forsigtigt de stive æggehvider i med en dejskraber.
  7. Det er vigtigt at være meget forsigtig, så du bevarer mest mulig luft i æggehviderne.
  8. Kom den færdige citronfromage i en skål og sæt den på køl i mindst 3 timer. Den kan sagtens stå længere.
  9. Inden servering pisker du 2 dl piskefløde til flødeskum og pynter citronfromagen med flødeskum. Det er fint at komme flødeskummen i en sprøjtepose og pynte citronfromagen med flotte dutter og drysse en smule revet citronskal over. Du kan jo servere resten af flødeskummen ved siden af citronfromagen.

Næringsindhold

Kalorier291kcalKulhydrater28gProtein8gFedt17gMættet fedt9gKostfibre0.2gSukker27gSalt0.2g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Sådan får du en luftig citronfromage

Pisk æggehviderne helt stive, og vend dem forsigtigt i citronmassen med en dejskraber.

Det er vigtigt ikke at røre kraftigt, når æggehviderne er tilsat. Så slår du luften ud, og fromagen bliver mere kompakt.

Hav samtidig alle ingredienser klar, inden husblassen smeltes, så du kan arbejde videre med den med det samme.

Sådan undgår du klumper af husblas

Læg husblassen i koldt vand, vrid den fri for overskydende vand, og smelt den forsigtigt ved lav varme.

Den vigtigste detalje er at udligne temperaturforskellen. Kom derfor først lidt af citronmassen i den smeltede husblas, inden resten blandes sammen.

Det mindsker risikoen for små tråde eller klumper af gelatine.

Vil du vide mere om teknikken og dosering, kan du læse guiden til husblas.

Køletid og forberedelse dagen før

Citronfromagen skal stå mindst tre timer i køleskabet, så husblassen når at sætte desserten.

Den kan sagtens laves dagen før, hvilket gør den velegnet som dessert til gæster.

Dæk fromagen til på køl, og vent gerne med flødeskum og pynt til kort før servering.

Citronfromage i portionsglas

Du kan servere fromagen i en stor skål eller fordele den i seks portionsglas inden afkøling.

Portionsglas er praktiske, når desserten skal serveres til gæster, fordi de kan gøres næsten helt klar på forhånd.

Pynt eksempelvis med flødeskum, revet citronskal, lidt mynte eller hakkede pistacienødder.

Vil du bruge citronfromage på en anden måde, kan du også prøve kage med citronfromage og sprød kiksebund.

Citron og smag

Brug friskpresset citronsaft og fintrevet skal, da begge dele bidrager til citronsmagen.

Riv kun det yderste gule lag af skallen. Det hvide lag nedenunder kan smage bittert.

Du finder flere tips om saft, skal og anvendelse i guiden til citron.

Opbevaring

Opbevar citronfromagen tildækket i køleskabet, og spis den inden for et par dage.

Jeg ville ikke prioritere frysning. Konsistensen på en fromage sat med husblas kan ændre sig efter optøning, så desserten er bedst frisklavet og køleskabskold.

Vil du prøve en anden klassisk fromage, er appelsinfromage et godt alternativ med en mildere citrussmag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor længe skal citronfromage stå på køl?

Mindst tre timer. Den kan også stå natten over.

Hvorfor bliver citronfromagen ikke stiv?

Det kan skyldes forkert håndtering af husblassen eller for kort køletid.

Hvorfor kommer der klumper af husblas?

Det sker typisk, hvis varm husblas blandes direkte med en meget kold masse. Udjævn temperaturen gradvist.

Kan citronfromage laves dagen før?

Ja. Lav fromagen dagen før, og vent gerne med flødeskum og pynt til servering.

Kan citronfromage serveres i portionsglas?

Ja. Fordel den i glassene inden køletiden, og pynt kort før servering.

Kan citronfromage fryses?

Det er ikke den bedste løsning, da konsistensen kan ændre sig efter optøning.

Om Katrine
Katrine
Katrine Rørby Madsen

Katrine laver hver uge ugens aktuelle madplan på Madens Verden, og hun sørger blandt andet også for, at du får inspiration til din madlavning på de sociale medier.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Thomas Rasmussen skriver

    november 04, 2024 at 7:48 am

    Hej
    Kan det passe, at der ikke skal vendes flødeskum i fromagemassen? 0,5 liter til pynt virker voldsomt.

    Vh
    Thomas

    Besvar
  2. Sofie A skriver

    november 03, 2024 at 3:19 pm

    5 stars
    Altså mener du st man pynter fromagen m. 1/2 l flødeskum?????
    Iøvrigt har jeg altid smeltet husblas o. vandbad m. lidt citronsaft i.
    Synes det hele lyder underligt.

    Besvar
    • Katrine Rørby Madsen skriver

      november 03, 2024 at 3:32 pm

      Hej Sofie

      Nej, jeg har kun brugt 2 deciliter fløde - det er rettet.
      Du kan fint smelte husblas i vandfad, hvis du foretrækker det. Men det fungerer også fint i gryde.
      De bedste hilsner
      Katrine, Madens Verden

      Besvar
  3. Lone Mathilde Marie Jørgensen skriver

    november 03, 2024 at 8:55 am

    5 stars
    Den dessert lavede min mor på vores fødselsdag. Da vi var mindre pyntede hun med revet chokolade. Senere har jeg sammen med min mor lavet kandiseret citronskal, som vi pyntede med. Jeg laver den stadig til gæster og der er ikke et øje tørt. Jeg tror de fleste har dejlige minder med citronfromage 🥰 God søndag til Jer alle fra Nordjylland 😊

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      november 03, 2024 at 9:02 am

      Tusind tak, Lone - og ja, det er en fantastisk dessert 🙂
      Også god søndag til dig.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  4. Pia Andersen skriver

    juni 18, 2022 at 10:58 pm

    Hej de fleste opskrifter for ovn skriver du varmluft . Tror vi er mange som bare har almindelig ovn . Er det samme tid og grader ?

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      juni 19, 2022 at 8:24 am

      Hej Pia
      Du kan sagtens bruge almindelig over- og undervarme, og her skal du så blot lægge ca. 20 grader oveni. Så 180 grader varmluft svarer til 200 grader almindelig ovnvarme.
      God fornøjelse.
      Bedste hilsner
      Holger

      Besvar
  5. Jannie skriver

    maj 01, 2022 at 9:06 am

    5 stars
    Nem at lave, men smager ikke af ret meget. Fløden jeg pyntede med på toppen, overdøvede næsten smagen af citron.

    Besvar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required