Italiensk madbrød er et super nemt brød at bage, da det ikke på noget tidspunkt skal æltes. Et klassisk brød fra Italien, og her bagt med tomat og rosmarin.
Italiensk madbrød er et fantastisk brød, som simpelthen er så nemt at bage.
Dejen skal ikke æltes på noget tidspunkt. I stedet røres den sammen, hæver og væltes derefter ud på bageplade, hvorefter det bages. Det kan ikke blive nemmere.
Nå, men bliver det så et godt brød, tænker du måske? Det kan jeg love dig for. Og måske endda dit nye favoritbrød.
Opskriften giver et stort madbrød a la Italien, og der er rigeligt til otte personer.
Opskrift på italiensk madbrød
Italiensk madbrød med tomater og rosmarin
Tryk på antal stjerner for at bedømme
UDSKRIV PINTEREST GEM OPSKRIFTIngredienser
- 400 gram vand skal være koldt
- 5 gram gær
- 100 gram yoghurt
- 25 gram olivenolie
- 15 gram flagesalt
- 550 gram manitoba hvedemel
- olivenolie
- 4 blommetomater
- rosmarin frisk er bedst
- flagesalt
Sådan gør du
- Gæren røres ud i koldt vand, hvorefter yoghurt, olivenolie, flagesalt og manitoba hvedemelet tilsættes. Rør det grundigt sammen med en solid grydeske, og det tager et minut.
- Beklæd skålen med husholdningsfilm og læg et viskestykke over. Lad nu dejen hæve ved stuetemperatur i cirka seks timer.
- Beklæd en bageplade med bagepapir og hæld dejen ud på pladen.
- Dryp en god sjat olivenolie over dejen. Del hver blommetomat i tre skiver, og hak rosmarinen groft.
- Stik tomaterne en smule ned i dejen, drys rosmarin over og kom også lidt flagesalt på. Lad det hæve 15 minutter mens ovnen bliver varm.
- Forvarm ovnen til 250 grader almindelig varme (over- og undervarme).
- Sæt pladen med italiensk madbrød ind i ovnen, luk lågen og skru derefter ned på 200 grader. Bag brødet i 30 minutter, så skorpen er lækker og sprød.
Tips
Ønsker du et italiensk madbrød uden tomater og rosmarin kan dette selvfølgelig bare udelades.
Og du har stadig et lækkert brød fra det italienske køkken.
Se også mine opskrifter på:
Kom med din kommentar her