Hjemmelavede marcipansnitter med nougat er verdens nemmeste konfekt at lave til jul – her kan alle være med.
Elsker du også smagen af marcipan og nougat? Så prøv disse hjemmelavede marcipansnitter, der er en nem og lækker variant af de færdiglavede marcipansnitter.
Marcipansnitter er en klassiker i konfektskålen til jul i mange familier. De kan købes færdiglavede med enten nougat eller farvet marcipan i midten.
Færdiglavede marcipansnitter fyldt med sukker og kemi
Køber du de færdiglavede marcipansnitter med farvet marcipan, får du dog en del andet end marcipan med i prisen.
De indeholder nemlig over dobbelt så meget sukker end almindelig ren rå marcipan og er tilsat adskillige tilsætningsstoffer som konserveringsmiddel, konsistensmiddel og farvestoffer.
Vil du have marcipansnitter uden kemi, er det altså en god ide at lave dem selv.
Læs mere om de færdiglavede marcipansnitter her:
Marcipansnitter fyldt med sukker og tilsætningsstoffer
Vælg råvarer med omhu
Hjemmelavede marcipansnitter består kun af to ingredienser: Marcipan og blød nougat.
Når du laver noget så simpelt, er det vigtigt, at du vælger de to ingredienser med omhu. De er nemlig det eneste du smager, og skal dermed have en rigtig god og ren smag.
På Madens Verden har vi lavet smagstest af både marcipan og nougat. Her kan du læse om forskellen i smag og pris på de forskellige varianter samt se hvilke, der smager bedst.
Se de to smagstest her:
Opskrift på hjemmelavede marcipansnitter
Hjemmelavede marcipansnitter
Tryk på antal stjerner for at bedømme
Gem på din huskeliste her UDSKRIV PINTERESTIngredienser
- 300 gram marcipan
- 150 gram nougat blød
Sådan gør du
- Kom lidt flormelis på bordet og rul marcipanen ud til en flad firkant, der er cirka 0,5 cm høj. Brug evt. et stykke bagepapir over marcipanen, når du ruller, så marcipanen ikke klistrer fast på kagerullen.
- Skær nougaten ud i tynde skiver på cirka 0,5 cm.
- Skær marcipanpladen over på midten og fordel skiver af nougat på den ene halvdel af marcipanen, så de ligger tæt uden mellemrum.
- Kom den anden halvdel af marcipanen ovenpå nougaten og pres forsigtigt sammen.
- Skær dine hjemmelavede marcipansnitter ud i små firkanter eller hvilken form du ønsker.
Se også disse opskrifter på konfekt, der er let at lave:
Hjemmelavet træstamme
Havregrynskugler - opskrift på gammeldags konfekt
Cornflakestoppe - verdens hurtigste konfekt
Om Charlotte Mithril Charlotte Mithril har en solid videnskabelig og praktisk baggrund inden for ernæring, sensorik, fødevarer og sundhed. Hun har bl.a. i hendes ph.d. udviklet den succesfulde Nye Nordiske Hverdagsmad samt opskrifter til den prisvindende bestsellerkogebog af samme navn. Charlotte har tidligere været produktudvikler og sensoriker for Pernod Ricard, medudvikler på MADlejr og har som lektor forsket og undervist i madoplevelser, fødevarer og sensorik. Hun har desuden udviklet smagstests og været smagsdommer for Forbrugerrådet TÆNK, lavet madprogrammer for TV2 Øst og undervisningsmateriale til Clio Online og Coursera samt været fritidsvinbonde på Sydsjælland.
Kom med din kommentar her