Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Kager › Hindbærsnitter

Hindbærsnitter

Billede af hindbærsnitter. [novashare_inline_content] Kager
Hindbærsnitter er klassiske kager, der laves med to lag mørdej og hindbærmarmelade i midten. Pyntes med glasur, og så har du den lækreste hindbærsnitte. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 20. december 2025
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
4.8 fra 81 stemmer
Gå til opskrift

Hindbærsnitter består af to sprøde mørdejsbunde med hindbærmarmelade imellem. Kagerne pyntes med hvid glasur og krymmel eller frysetørrede hindbær.

Mørdejen skal samles hurtigt, hvile på køl og rulles ud i et jævnt lag på cirka fire millimeter. Bundene bages let gyldne, inden de lægges sammen med marmelade.

Opskriften giver seks store snitter og lidt mørdej tilovers. Du kan også bruge hele portionen og bage cirka 12 mindre kager.

Hindbærsnitter

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.8 fra 81 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 15 minutter min
Tilb. tid: 15 minutter min
Mørdej på køl: 15 minutter min
Samlet tid: 45 minutter min
Klassiske hindbærsnitter med sprød mørdej, hindbærmarmelade og hvid glasur. Opskriften giver seks store snitter og mørdej tilovers.
Antal: 6 hindbærsnitter

Ingredienser

  • 100 g flormelis (eller alm. sukker)
  • 200 g smør (koldt, direkte fra køleskabet)
  • 300 g hvedemel
  • 30 g mandelmel
  • 2 tsk vaniljesukker (svarende til ca. 10 gram)
  • 1 nip salt
  • 1 æg
  • hindbærmarmelade
  • 200 g flormelis
  • 4 spsk. vand

Fremgangsmåde
 

  1. Start med din mørdej. Kom 100 g flormelis i skålen til røremaskine sammen med 200 g smør (koldt) i små tern, 300 g hvedemel, 30 g mandelmel, 2 tsk vaniljesukker og 1 nip salt. Brug kagespartel og rør sammen indtil smørret er smuldret ud i melet. Tilsæt 1 æg og rør indtil mørdejen netop er samlet - ikke længere. Mørdejen kan selvfølgelig også nemt smuldres sammen ved håndkraft.
  2. Saml den færdige mørdej hurtigt til en klump og undlad at ælte den yderligere. Stilles på køl i 15-30 minutter.
  3. Læg et stykke bagepapir på køkkenbordet, og derefter det meste af mørdejen. Læg et stykke bagepapir over og rul mørdejen ud til en tykkelse på fire millimeter.
  4. Skæres til, så du har en firkant på 30 gange 20 centimeter, som du igen lige skærer igennem på midten, så du har to firkanter på hver 30 gange 10 centimeter.
  5. Fjern det øverste lag bagepapir og løft mørdejspladerne over på en bageplade.
  6. Bages nu ca. 14-15 minutter ved 200 grader almindelig over- og undervarme. Mørdejspladerne skal være gyldne, men ikke for mørke. Bagetiden afhænger af, hvor meget din ovn varmer.
  7. Tag de færdigbagte mørdejsplader ud.
    afbagte mørdejsbunde til hindbærsnitter
  8. Løft forsigtigt bagepapiret med mørdejspladerne over på et skærebræt, mens de stadig er varme. Smør den ene plade med hindbærmarmelade uden at komme helt ud til kanten.
    hindbærmarmelade smøres ud på bunden
  9. Rør glasur af 200 g flormelis og ca. 4 spsk. vand. Du kan evt. varme glasuren en smule. Rør glasuren blank og giv den anden mørdejsplade et godt lag glasur. Drys straks med enten tivolikrymmel eller frysetørrede hindbær. Det skal gå hurtigt, da glasuren tørrer meget hurtigt.
    drys med tivolikrymmel eller frysetørrede hindbær
  10. Læg nu forsigtigt overdelen ovenpå underdelen, så de samles til en stor og aflang hindbærsnitte. Gør det med forsigtighed, så mørdejspladen ikke knækker. Hav evt. en spartel under i begge ender.
    den ene mørdejsbund lægges over den anden
  11. Så er der kun at skære de færdige hindbærsnitter ud. Jeg plejer at skære i fem centimeters bredde, så du får seks lækre snitter af denne stang mørdej. Brug gerne en savtakket kniv, og lav et hurtigt snit, så undgår du at hindbærsnitterne flækker.
    hindbærsnitter skæres over i ca. 5 centimeter tykke stykker

Næringsindhold

Kalorier659kcalKulhydrater91gProtein7gFedt31gMættet fedt18gKostfibre2gSukker51gSalt0.7g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Mørdejen skal samles hurtigt

Brug køleskabskoldt smør, og stop med at røre, så snart dejen hænger sammen. Hvis den æltes som en brøddej, udvikles der mere gluten, og de færdige kager kan blive hårde.

Form dejen som en flad skive før hviletiden. Så bliver den hurtigere gennemkold og er lettere at rulle jævnt ud.

Rul dejen fire millimeter tyk

Rul mørdejen mellem to stykker bagepapir. På den måde undgår du at tilsætte ekstra mel, som kan gøre bundene tørre.

En tykkelse på cirka fire millimeter giver bunde, der er sprøde, men stadig til at skære og spise. Sørg for, at de to plader har samme størrelse.

Marmelade og glasur

Brug en hindbærmarmelade med tydelig bærsmag og en konsistens, der ikke er for flydende. Fordel marmeladen i et jævnt lag, men lad en smal kant være fri, så fyldet ikke presses ud.

Glasuren skal være forholdsvis tyk. Start derfor med to spiseskefulde vand, og tilsæt kun mere, hvis det er nødvendigt. Krymmel eller frysetørrede bær skal på, inden glasuren tørrer.

Samling og udskæring

Mørdejspladerne er skrøbelige, især mens de stadig er varme. Flyt dem derfor med en bred palet eller støtte under begge ender.

Når kagen skal skæres ud, bruges en skarp eller fint savtakket kniv. Skær med rolige bevægelser, og tør kniven af mellem snittene, hvis glasuren hænger fast.

Opbevaring og frysning

Opbevar kagerne i en tætsluttende beholder, når de er kølet helt af. De holder sig normalt i tre-fire dage, men bliver gradvist blødere på grund af marmeladen.

De kan bages dagen før servering. Ønsker du de mest sprøde bunde, kan du vente med at lægge dem sammen og pynte dem.

Kagerne kan også fryses. Læg bagepapir mellem dem, og tø dem op ved stuetemperatur. Glasuren kan blive lidt mat efter optøning.

Flere kager med mørdej

Du kan bruge den resterende mørdej til tærter og småkager eller bage klassiske medaljer og cremelinser med vaniljecreme. Vil du prøve en anden snittekage, er disse rabarbersnitter et oplagt alternativ.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor tyndt skal mørdejen rulles ud?

Rul den ud til en jævn tykkelse på cirka fire millimeter.

Hvorfor bliver hindbærsnitter hårde?

Dejen kan være blevet æltet for meget, eller bundene kan have fået for lang tid i ovnen.

Hvorfor er der mandelmel i dejen?

Mandelmelet giver en mild mandelsmag og bidrager til en mere mør og smuldrende dej.

Kan kagerne laves dagen før?

Ja. Opbevar dem i en tætsluttende beholder, når glasuren er tør.

Er hindbærsnitter og genfersnitter det samme?

Ja, navnene bruges normalt om den samme type kage med mørdej, hindbærmarmelade og glasur.

Kan de fryses?

Ja. Læg bagepapir mellem kagerne, og tø dem op ved stuetemperatur.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Linea skriver

    september 14, 2025 at 1:05 pm

    Jeg har lavet dem med glutenfri mel fra Schar - de bliver ligeså gode som bagerens!

    Besvar
  2. mads skriver

    november 06, 2024 at 1:16 pm

    5 stars
    god smag

    Besvar
  3. Jette Midgley skriver

    december 01, 2023 at 6:12 pm

    Jeg har besvær med at bruge easy print, har ikke brug for 12 sider per opskrift, men det er ikke muligt at se opskriften og bestemme hvad der bliver trykt, din gamle metode var meget nemmer

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 02, 2023 at 6:37 am

      Hej Jette
      Er du logget ind? Så bør du kunne lave smarte og flotte printudgaver, der passer i en mappe 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  4. Helle S. skriver

    februar 25, 2023 at 3:51 am

    Hvorfor er glasur ikke med flormelis og æggehvider?

    Besvar
  5. Camilla skriver

    september 25, 2022 at 12:50 pm

    14-15 minutter ved 200 grader er alt for lang tid. Jeg kiggede til dem efter 10 min og de var sorte! Så. Vil forslå 7-8 minutter ved 180 grader. Øv.

    Besvar
  6. Jeanette Hankert skriver

    august 12, 2021 at 4:54 pm

    Hej fra USA
    Vi savner danske kager, så vil prøve at lave hindbærsnitter.
    Læste derfor din grundopskrift på mørdej (uden mandelmel) og så den var god til hindbærsnitter. Fulgte så linket over til din opskrift på h.snitter, og ser at du vil have 50 g mandelmel i opskriften. Må jeg spørge hvorfor?
    Hvad gør mandelmelen ved hindbærsnitterne?
    Jeanette

    Besvar
  7. Anna skriver

    maj 23, 2021 at 9:54 am

    Hej!
    Der står der skal mandelmel i i ingredienslisten, men det står ikke det skal i, i beskrivelsen af hvad man gør. Skal det i på samme tid som hvedemelet eller skal det slet ikke i?

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      maj 23, 2021 at 11:44 am

      Hej Anna
      Tak fordi du er vågen 🙂
      Mandelmel kommes i sammen med de øvrige ingredienser - jeg har opdateret opskriften.
      God bagelyst med de lækre hindbærsnitter.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
      • Anna skriver

        maj 23, 2021 at 11:54 am

        Tak for hurtigt svar! Så kan jeg lave hindbærsnitter idag :))

  8. Nina skriver

    maj 03, 2021 at 11:25 am

    Pkt 3: tykkelse på udrulningen... der skal nok stå millimeter i stedet for centimeter!?

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      maj 03, 2021 at 11:38 am

      Hej Nina
      Mange tak - og du har fuldstændig ret. Jeg har nu rettet til det korrekte 4 millimeter 🙂
      Så tror jeg hindbærsnitterne bliver bedst.
      Alt det bedste
      Hiolger

      Besvar

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required