Gryderet med røget bacon og spidskål er en nem opskrift på god aftensmad. Gryderetten smager himmelsk godt, og den serveres med kartoffelmos.
Her er en skøn opskrift fra Newyorker By Heart på gryderet med røget bacon og spidskål.
Det er en meget nem gryderet med masser af smag, og du kan servere den med en god og luftig kartoffelmos til.
Opskriften er beregnet til fire personer som aftensmad.
Opskrift på gryderet med røget bacon
Gryderet med røget bacon og spidskål
Ingredienser
- 800 g okseklump
- 2 pastinakker - i grove stykker
- 2 løg - i grove stykker
- 1 spidskål - i grove stykker
- 4 hvidløg - knust og hakket
- 2 chili - røde chilipebre, uden kerner, i tynde strimler
- 200 g markchampignon - i kvarter
- 250 g bacon - røget stykke, skåret i små tern
- 4 dl rødvin
- 4 dl kalvebouillon - evt. vand og koncentrat
- 50 g smør
- salt og friskkværnet peber
- majsstivelse - til jævning
- rapsolie - til stegning
Sådan gør du
- Fjern sener og hinder fra okseklumpen, skær den så i små bøffer.
- Varm en stor pande op og steg bacontern sprøde og gyldne, lad dem dryppe af på køkkenrulle.
- Lad lidt olie varme op på den samme (sauter)pande som baconternene er stegt på og brun de små bøffer på alle sider, krydr dem med salt og friskkværnet peber.
- Tag dem af panden og stil dem til side.
- Kom evt. lidt mere olie på panden og svits nu pastinak og løg, lad det stege til de får lidt farve og løgene bliver bløde, krydr med salt og friskkværnet peber.
- Tilsæt champignon, spidskål, hvidløg og chili, krydr med salt og friskkværnet peber.
- Når grønsagerne er møre og bløde, lægges bøfferne tilbage i gryden sammen med bacon, og det varmes godt igennem.
- Hæld rødvin over og lad din gryderet med røget bacon koge op og koge lidt ind.
- Tilsæt så kalvebouillon og kog retten igennem igen.
- Tag nu kød og grønsager op og pisk smørret i saucen.
- Smag den til og anret enten kød og grønsager med det samme og hæld saucen over. Eller jævn saucen lidt med majsstivelse udrørt i koldt vand, og kom så kød og grønsager tilbage i gryden.
- Varm det igennem og server med hakket persille.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Den nemme gryderet med røget bacon og spidskål serveres sammen med denne opskrift på klassisk kartoffelmos.
Se også disse gryderetter:
- Ingen reklamer og annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe lækre opskrifter
- Fortsat udvikling af Danmarks bedste madunivers
- Kæmpe tak herfra fordi du bakker op om Madens Verden
Del dine ideer og tanker med os andre her: