Nem opskrift på lækker grøn salat med granatæble og avocado. Salaten er hurtig at lave, og den passer til de fleste retter med kylling og kød.
Opskriften på grøn salat med granatæble er beregnet til fire personer.
Du kan sagtens justere de enkelte ingredienser - herunder eks. blot at anvende 1 avocado.
Den grønne salat kan i øvrigt erstattes af eksempelvis fintsnittet spidskål, iceberg salat og lignende.
Opskrift på grøn salat med granatæble
Grøn salat med granatæble og avocado
Ingredienser
- 75 gram blandet grøn salat
- 1 granatæble
- 2 avocado - modne
- 30 gram pinjekerner
- 3 spiseskefulde olivenolie
- 1 spiseskefuld citronsaft
- 1 teske sennep
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Grøn salat skylles og slynges tør - eller køb en salat, der er klar til brug. Det gør det endnu hurtigere og nemmere at lave salaten.
- Tag kernerne ud af granatæble - se eventuelt her hvordan du nemmest deler en granatæble.
- Avocadoerne pilles og skæres i mindre tern. Dryp eventuelt med en smule citronsaft, så dine avocadotern ikke bliver mørke.
- Pinjekerner ristet let på en varm pande.
- Saml salaten i flot salatskål med grønsalat nederst, granatæblekerner, avocadotern og ristede pinjekerner.
- Rør olie sammen med lidt citronsaft, og smag til med en smule sennep, salt og peber.
- Dryp dressingen over salaten.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Grøn salat med granatæble serveres straks.
Salaten er god til alt fra kylling til koteletter og meget andet.
Se også disse salater:
Del dine ideer og tanker med os andre her: