Glaserede gulerødder og rødløg med balsamico og timian er nemt tilbehør til mange kødretter. Klar på bare 20 minutter.
Her får du en nem opskrift på glaserede gulerødder, hvor rødløg, balsamico, lidt sukker og timian giver masser af smag.
Gulerødderne tilberedes på panden, til de er møre med lidt bid, mens væden koges ind til en blank glasering omkring grøntsagerne.
Glaserede gulerødder og rødløg med timian
Ingredienser
- 6-8 gulerødder
- 3-4 rødløg
- 1 spsk. smør
- 2 spsk. balsamico
- 2 tsk rørsukker (kan erstattes af alm. sukker)
- 1 dl hønsefond
- 1 håndfuld timian (frisk, eller 2 teskefulde tørret)
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Skær top og bund af 6-8 gulerødder, og skær dem i tynde stave.
- Pil 3-4 rødløg, og skær dem i grove stykker.
- Smelt 1 spsk. smør på en varm pande. Når det er brust af, tilsættes gulerødder og rødløg. Lad det svitse et par minutter, mens du vender rundt.
- Tilsæt 2 spsk. balsamico og 2 tsk rørsukker, og vend det hele godt sammen. Lad det stege videre i et minut.
- Kom 1 dl hønsefond ved, og tilsæt 1 håndfuld timian. Læg låg på panden, og lad gulerødder og rødløg småsimre under låg i ca. 10 minutter.
- Fjern låget. Er der stadig en del væske på panden, skrues lidt op for varmen, så væsken kan koge ind og lægge sig som glasering omkring grøntsagerne.
- Smag til salt og friskkværnet peber, og servér straks.
Næringsindhold
Hvad vil det sige at glasere gulerødder?
Når gulerødder glaseres, tilberedes de med blandt andet fedtstof, sukker og væske, som til sidst koges ind omkring grøntsagerne.
Resultatet skal ikke være en egentlig sovs. Der skal blot være et tyndt, blankt lag omkring gulerødderne og rødløgene.
Derfor er det vigtigt at lade overskydende væske koge væk til sidst, hvis der stadig er meget tilbage på panden.
Læs også min guide til gulerødder med tips til tilberedning, opbevaring og anvendelse.
Balsamico giver både syre og sødme
Balsamico passer godt til gulerøddernes naturlige sødme, fordi eddiken både bidrager med syre og en let sødlig smag.
Sammen med det lille drys sukker hjælper balsamicoen med at give glaseringen balance.
Du behøver ikke bruge en dyr, lagret balsamico til denne ret. En almindelig balsamico til madlavning fungerer fint.
Læs mere om forskelle og anvendelse i min guide til balsamico.
Frisk eller tørret timian
Du kan bruge både frisk og tørret timian.
Frisk timian har en lidt grønnere og friskere karakter, mens tørret timian ofte virker mere koncentreret. Derfor bruges der betydeligt mindre af den tørrede version.
Har du frisk timian, kan du også gemme lidt og drysse over grøntsagerne lige inden servering.
Se også min guide til timian med tips til brug af krydderurten.
Gulerødderne må gerne have lidt bid
Glaserede gulerødder behøver ikke være helt bløde.
Jeg synes, resultatet er bedst, når de er møre, men stadig har en smule struktur. Skær derfor stykkerne nogenlunde lige store, så de bliver færdige samtidig.
Bruger du meget tykke gulerødder, kan det være nødvendigt at skære stavene lidt tyndere eller give dem et par minutter ekstra.
Kan de laves i forvejen?
Ja, de glaserede gulerødder og rødløg kan godt laves i forvejen. Det er praktisk, hvis du skal lave flere forskellige slags tilbehør til en middag.
Opbevar dem på køl, når de er afkølede, og varm dem forsigtigt op på en pande inden servering.
Tilsæt eventuelt en lille smule vand eller fond under genopvarmningen, hvis glaseringen er blevet meget fast.
Tilbehør til glaserede gulerødder
De glaserede gulerødder passer især godt til stegt okse- og kalvekød, hvor sødmen og syren fra balsamicoen fungerer godt sammen med kødet.
Prøv dem eksempelvis som tilbehør til culottesteg i ovn. Server gerne kartofler og en god sovs ved siden af, hvis retten skal være et komplet hovedmåltid.
De kan også serveres til svinekød, kylling eller andre stegeretter.
Vegetarisk variation
Vil du servere de glaserede gulerødder som vegetarisk tilbehør, kan hønsefonden erstattes med grøntsagsfond.
Vælg gerne en fond med god smag, da den koges ind og derfor kommer til at kunne smages i den færdige glasering.
Resten af opskriften kan laves på samme måde.
Opbevaring
Rester kan opbevares i en lukket beholder i køleskabet.
Varm dem helst forsigtigt på en pande frem for i lang tid, så gulerødderne ikke bliver for bløde.
Retten er bedst varm eller lun, mens glaseringen stadig ligger blankt omkring grøntsagerne.
Ofte stillede spørgsmål
Skal gulerødderne skrælles?
Det er ikke nødvendigt, hvis gulerødderne er pæne. Skrub og skyl dem grundigt. Ældre eller grove gulerødder kan med fordel skrælles.
Kan glaserede gulerødder laves i forvejen?
Ja. Lav dem tidligere på dagen, opbevar dem på køl og varm dem forsigtigt på panden inden servering.
Kan jeg bruge grøntsagsfond?
Ja. Grøntsagsfond kan erstatte hønsefond og gør samtidig tilbehøret vegetarisk.
Kan jeg bruge tørret timian?
Ja. Brug ca. 2 teskefulde tørret timian i stedet for en håndfuld frisk timian.
Hvorfor er der balsamico i?
Balsamico giver syre og lidt sødme, som passer godt til gulerødder og rødløg og er med til at give glaseringen smag.
Hvor møre skal gulerødderne være?
De skal være tilberedte og møre, men må gerne have lidt bid. Tilberedningstiden afhænger også af, hvor tykke stavene er.
Hvad passer glaserede gulerødder til?
De passer især godt til okse- og kalvekød, men kan også serveres til svinekød, kylling og andre stegeretter.
Madens Verden PLUS
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.
Få adgang her
[novashare_inline_content]
Brigitte Olesen skriver
Smager fantastisk👍
Tove skriver
Har lavet dem flere gange, og de forsvinder som dug for solen
Heidi skriver
Hej,
Kan de glaserede gulerødder og rødløg laves på forhånd og så varmes op i enten ovn eller på pande?
Tak....Mvh. Heidi
Gitte Sandal skriver
Fik du svar?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Gitte
Havde overset den, men nu er der svar 🙂
Du kan godt lave dem i forvejen.
Alt det bedste og godt nytår
Holger
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Heidi
Undskyld det sene svar, den havde jeg overset. Ja, du kan sagtens lave de glaserede gulerødder i forvejen. God fornøjelse.
Alt det bedste
Holger