En god opskrift på 16 fuldkorns pølsebrød, som gør dine hotdogs lidt sundere. Pølsebrødene bages med fuldkorns hvedemel.
Så er der opskrift på skønne fuldkorns pølsebrød.
Pølsebrød er næsten en national spise, som vi jo nyder til pølser eller i en god hotdog. Prøv eks. lige den hotdog du finder i linket her.
Her har jeg dog lavet en version af de klassiske pølsebrød med fuldkorn, som trods alt gør brødene lidt sundere og lidt mere mættende.
Opskriften giver 16 lækre og luftige pølsebrød med fuldkorn.
Opskrift på fuldkorns pølsebrød
Ingredienser
- 20 gram gær
- 2,5 deciliter vand lunkent, ca. 38 grader varmt
- 0,5 teske salt
- 1 æg
- 50 gram sukker
- 350 gram hvedemel
- 150 gram fuldkorns hvedemel
- 50 gram smør blødt
Sådan gør du
- Lunkent vand og gæren kommes i skålen til røremaskinen, og gæren røres ud i vandet.
- Rør så ægget ud i væsken, og bland almindeligt hvedemel, fuldkorns hvedemel, sukker og salt sammen i en anden skål, og ælt det gradvist ind i pølsebrødsdejen.
- Skær det bløde smør i mindre tern, og ælt det ind i dejen til sidst.
- Ælt dejen grundigt igennem i 8-10 minutter, og lad den hvile overdækket i 25 minutter.
- Tag dejen ud på et meldrysset bord, og virk hurtigt din pølsebrødsdej op.
- Del dejen i 16 stykker, og tril til fuldkorns pølsebrød, som fordeles på to bageplader beklædt med bagepapir. Pensl med lunkent vand.
- Bag pølsebrødene i en ovn ved 185 grader, hvor de skal bages i cirka 12 minutter. Brødene er færdige, når de gyldne og lækre.
Tips
Lad de færdigbagte fuldkorns pølsebrød køle af på en rist, så de ikke bliver fugtige i bunden.
Pølsebrødene kan sagtens fryses ned.
Sådan laver du ovnstegt oksefilet
Lækker og hjemmelavet karamelsauce
Sund og lækker ret med nudler og grøntsager
Snyde basser med creme
Mums - grillet asparges med parmaskinke
Mør og lækker kalveculotte i grill
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.