Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Brød
    • Kager
    • Airfryer
    • Æggeretter
    • Tilbehør
    • Dessert
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Råvareguide
  • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Her er du: Forside › Viden om mad › Er myslibarer sunde? Læs alt om snack-baren her

Er myslibarer sunde? Læs alt om snack-baren her

Myslibarer fås i mange forskellige varianter og er nemme og populære som snack og i madpakken. Men pas på det høje kalorieindhold. Foto: Charlotte Mithril / madensverden.dk
Del gerne:
2
SHARES
FacebookMessenger2PinterestEmailSMS
Opdateret: 10. januar 2021 - Udgivet: 10. januar 2021

Myslibarer kan indeholde flere kalorier end Mars, selvom de har betydeligt lavere sukkerindhold. Læs mere om den populære snack-bar her.

Myslibarer er en dejlig nem snack at have med i tasken eller til børnenes madpakke. Den er belejligt pakket ind, smager sødt og sprødt og er elsket af mange.

Mysli er ofte noget vi forbinder med fuldkorn, nødder og tørret frugt, som umiddelbart er sunde råvarer. Det er derfor nærliggende at tænke, at en myslibar er sund.

Men hvad indeholder myslibarer egentligt - og er de overhovedet sunde?

Hvad er der i myslibarer?

Der er selvfølgelig forskel på myslibarer alt efter producent og variant.

Vi har set nærmere på forskellige varianter af Muesli+ fra Ravensbergen, der kan købes i mange supermarkeder og en økologisk variant med mørk chokolade fra Queen's Choice.

Hovedingrediensen i myslibarer er havreflager, som er sunde og rige på kostfibre. Så langt så godt. Derudover er der nødder og/eller tørret frugt som rosiner i flere varianter.

Men listen over ingredienser er meget længere.

Et typisk eksempel på ingredienslisten på en myslibar kan du se her for Dark Chocolate & Hazelnut Muesli+ fra Ravensburger:

Havreflager, chokolade (11%) (kakaomasse, sukker, kakaosmør, emulgator (sojalecithin), naturlig aroma), glukosesirup, sukker, rismel, kokos, majsmel, maltodextrin, stabilisator (glycerol, sorbitolsirup), invertsukkersirup, hvedeflager, hvedemel, vegetabilsk olie (palme, raps, solsikke), hasselnødder (3%), emulgator (soja- og solsikkelecithin), salt, honning, karamelliseret sukkersirup, hvedemaltmel, bygmaltekstrakt.

Som det kan ses indeholder myslibaren både chokolade, sukker, sirup og honning, ris-, majs- og hvedemel, forskellige olier mm. samt tilsætningsstoffer som emulgatorer, stabilisatorer og aroma.

Men er det usundt?

Flere kalorier end i Mars

Ser man på kalorieindholdet i myslibaren fra Ravensburger indeholder den 465 kcal per 100 gram.

En Marsbar indeholder til sammenligning 449 kcal per 100 gram - der er altså flere kalorier i 100 gram af denne myslibar end i 100 gram Marsbar!

Der kan selvfølgelig være forskel på kalorieindholdet i myslibarer.

I de varianter vi har undersøgt, ligger indholdet på 374 - 478 kcal per 100 gram. Laveste kalorieindhold findes i den økologiske myslibar fra Queen's Choice. Alle varianter fra Ravensburger ligger i samme område som Mars i forhold til indhold af kalorier.

Der kan dog være forskel på vægten af myslibarer, der typisk vejer mindre end en Mars. En almindelig Marsbar vejer 45 gram, mens små myslibarer typisk vejer 20-25 gram.

Du skal altså spise cirka to af de små myslibarer, for at få samme kalorieindhold som en enkelt Marsbar.

Mindre sukker i müslibar

Men det er ikke blot kalorieindholdet der afgør, om myslibarer er sunde. Hvad med indholdet af fedt og sukker?

Indholdet af fedt svinger mellem 8-20 gram per 100 gram i de undersøgte myslibarer, heraf er mellem 2-7 gram mættet fedt.

Det er ikke langt fra indholdet i en Marsbar, der indeholder cirka 17 gram fedt per 100 gram, heraf cirka 8 gram mættet fedt.

Sukkerindholdet er derimod betydeligt lavere i en myslibar sammenlignet med en Marsbar.

Sukkerindholdet i myslibarer ligger typisk omkring 20 gram, mens en Marsbar indeholder omkring 62 gram sukker. Der er altså tre gange så meget sukker i en Marsbar sammenlignet med en myslibar!

Er myslibarer sunde?

Overordnet set er der mange faktorer, der spiller ind på om noget er sundt.

Vi kan dog konkludere, at myslibarer er både kalorie- og fedttunge på niveau med en Marsbar. Dog er der betydeligt mindre sukker i myslibarer, der desuden indeholder havre, der bidrager med sunde kostfibre.

En myslibar er dermed umiddelbart sundere end en Marsbar, men det gør den jo ikke sund i sig selv.

Müslibarer bør spises med måde og omtanke på det høje kalorieindhold, og vil du undgå tilsætningsstoffer, skal du vælge den økologiske variant, der desuden har laveste kalorie- og fedtindhold.

Om Charlotte
charlotte mithril
Charlotte Mithril

Charlotte er fødevare- og ernæringsekspert og har en ph.d. om Ny Nordisk Hverdagsmad fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Charlotte laver smagstest, vidensartikler og opskrifter til Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv

  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv

  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv

  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube
Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu

madens verden logo opskrifter på god mad

OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her for kun 295 kr. for et HELT år
Eller fortsæt gratis med annoncer.