Opskrift på verdens mest sprøde ciabattabrød. Hemmeligheden er en rimelig tynd dej, der får lov at hæve i fem timer.
Disse ciabattabrød er super nemme at lave og de skal ikke engang æltes.
I stedet røres dejen blot sammen, så det er altså virkelig nemt at bage.
Ciabattabrødene bliver meget luftige, og får de helt rigtige huller, som de fleste godt kan lide i denne slags brød.
Opskriften giver tre store brød.
Husk også at bruge disse opskrifter:
Opskrift på ciabattabrød
Ciabattabrød med store huller - italiensk ciabatta uden æltning
Ingredienser
- 7 dl vand - lunkent
- 10 g gær
- 2 tsk sukker
- 800 g Manitoba hvedemel
- 2 tsk salt
Fremgangsmåde
- Kom lunkent vand - cirka 30 grader varmt - i en skål. Kom også sukker og gær ved og rør det ud med en trægrydeske.
- Sukkeret skal opløses helt, og det selvfølgelig tilsvarende med gæren.
- Bland hvedemelet med det fine salt, og kom det hele i skålen på én gang.
- Rør nu dejen sammen så den er samlet, men rør heller ikke for længe.
- Beklæd skålen med husholdningsfilm så det lukker tæt, og læg også et viskestykke over.
- Her skal dejen hæve i fem timer på køkkenbordet.
- Forvarm ovnen til 275 grader varmluft (jo, ciabattabrødene bages ved HØJ varme).
- Hæld nu dejen ud på et bord, som du har drysset godt med Manitobamel. Dejen er rimelig tynd, og det er også meningen, så bliv ikke forskrækket.
- Fold dejen sammen et par gange fra den ene side til den anden, men ælt IKKE i dejen.
- Skær den ud i tre lige store store stykker, som lægges en smurt bageplade. Træk eventuelt lidt i brødene, og læg dem på bagepladens korte længde, og her kan de lægge ved siden af hinanden. Men hold så meget plads som muligt mellem dem.
- Når ovnen er helt varm, sættes pladen med brødene ind på næstlaveste rille, og her skal de nu bages i knap 20 minutter. Hold øje med dem til sidst, og de må gerne få nogle mørke pletter - men de skal ikke være helt forkullede.
- Tag ciabattabrødene ud af ovnen, og lad dem køle af på en rist. Derefter kan de skæres i skønne skiver.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Nu har du virkelig lækre brød, som er super gode nybagte og til maden.
Lækre og hjemmebagte ciabattabrød, der er utrolig nemme at bage.
Se her hvad bageenzymer kan gøre for dit brød.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Frederikke
Kan man lade dejen hæve længere tid?
Lene Marie Christensen
Hej.
Fulgte opskriften - dog brugte jeg et bagestål.
Desværre var brødene klæge i bunden.
Forslag til årsag.
Natasha
Min ovn kan kun bage på 250, kan man det og evt. bage dem længere?
Holger Rørby Madsen
Hej Natasha
Det kan du tro - det kan du sagtens og de bliver stadig super gode.
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger
Linda Knudsen
Vil brødene kunne bages i sandwich-størrelse? Altså måske 9 brød?
Lykke
Meget nemt og virkelig velsmagende:)
Anders Sønderkær Andersen
Bare lækkert...🙂🙂🙂🙂🙂
Sofie
Jeg er vild med denne opskrift! Den fungerer bare, ligesom din opskrift på ciabattaboller. Nemt og få ingredienser, det kan vi lide
bo nielsen
Det er virkelig et dejligt brød😋
peter nielsen
de klaskede helt sammen og hævede ikke op øvøv. Må prøve en anden gang. andre har haft held med dem.
Birthe Lausen
Kan man godt fryse Ciabattabrød og hvis hvor længe må de være i fryseren
Holger Rørby Madsen
Hej Birthe
Det kan du sagtens. Og de holder sig på frost i mindst 3 måneder.
Alt det bedste
Holger
Rikke
Få ingredienser, få trin i arbejdsgangen. Og vupti - lækkert brød!
Har brugt den med succes flere gange. Har prøvet at drysse med oregano og salt. Det kan også noget.
Lisbeth
Super godt brød til enhver lejlighed 👌😉
Holger Rørby Madsen
Mange tak, Lisbeth, det er jeg glad for at høre.
Alt det bedste
Holger
Trine
Hej,
Tak for gode opskrifter.
Er de fryseegnede?
Mange hilsner
Trine
Holger Rørby Madsen
Hej Trine
Mange tak - og ja, du kan sagtens fryse mine ciabattabrød ned.
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger
Pia Nielsen
Hej kan man lade dejen hæve længere end 5 timer ? F.eks natten over ?
Mvh
Pia
Holger Rørby Madsen
Hej Pia
Sagtens - og det bliver ciabattabrødet kun bedre af. Sæt bare mængden af gær lidt ned.
Alt det bedste
Holger
Annitta
Altid lækkert og let at lave i en hurtig vending👍 Hilsen fra surdejsbageren.
Holger Rørby Madsen
Hej Annitta
Dejligt at høre, og det er bestemt også et af mine yndlingsbrød 🙂
Surdej er i øvrigt også godt.
Alt det bedste
Holger
Anette Christensen
Jeg har brugt din opskrift mange gange og de bliver altid gode. Jeg udskifter ofte 200 g af melet med fuldkorns rugmel, og de bliver også super gode
Holger Rørby Madsen
Hej Anette
Mange tak - det er er godt at høre. Og tak for tippet - det er hermed givet videre 🙂
Alt det bedste
Holger