Her er min opskrift på chokolademuffins i airfryer. Du får store og lækre muffins, der er lavet med både kakao og chokolade. Bagetid: 18 min.
Kan man bage lækre chokolademuffins i airfryer? Det kan du sagtens, og denne opskrift er netop tilpasset din airfryer.
Du får seks fantastiske muffins, hvor dejen er lavet med både kakao og hakket mørk chokolade. Og samtidig er dejen meget nem at røre sammen.
Se også: Nem chokoladekage i airfryer
Ønsker du at bage chokolademuffins i ovn, kan du i stedet finde opskriften her.
Kagerne bages ved 160 grader i airfryeren, men bagetiden kan godt variere lidt afhængig af hvilken model du har. Her er de bagt i min Philips XXL Airfryer. Prik gerne i de bagte muffins for at mærke om de færdige, og her må der ikke hænge dej ved.
Kalorier: I en chokolademuffin er der 306 kalorier.
Opskrift på chokolademuffins i airfryer
Chokolademuffins i airfryer
Ingredienser
- 150 gram hvedemel
- 100 gram sukker
- 7 gram bagepulver
- 1 nip salt
- 25 gram kakao
- 125 gram yoghurt - naturel
- 60 gram rapsolie
- 1 æg
- 30 gram mørk chokolade - hakket
Sådan gør du
- Til chokolademuffins i airfryer starter du med, at veje hvedemel af i en skål sammen med sukker, bagepulver, salt og kakao. Vend det sammen.
- Tilsæt så yoghurt sammen med rapsolie og æg.
- Med en grydeske røres det sammen til em muffinsdej, og du skal ikke piske. Men rør indtil der ikke er lommer af mel i dejen.
- Hak mørk chokolade og vend den i.
- Fordel dejen i seks store muffinsforme, der sættes på risten i din airfryer.
- Bag de lækre muffins ved 160 grader i 18 minutter.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
De færdigbagte chokolademuffins køles af, hvorefter de kan nydes til kaffen.
Fryseegnet: Kagerne kan sagtens fryses ned. Tø dem op ved stuetemperatur eller en mikroovn.
Del dine ideer og tanker med os andre her: