Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Kager › Chokolademuffins

Chokolademuffins

Billede af chokolademuffins. [novashare_inline_content] Kager
Sådan skal chokolademuffins se ud og smage. Lette, luftige og uimodståelige chokolade muffins, og de kan både spises med eller uden pynt. Foto: iStock.com.
Opdateret: 31. august 2026
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
Gå til opskrift

Chokolademuffins med kakao og yoghurt er nemme at bage og får en blød og luftig krumme. Dejen røres sammen uden elpisker, og opskriften giver 12 store muffins.

Jeg bruger yoghurt i dejen, som giver kagerne en god konsistens og holder dem bløde efter bagningen.

Dejen er forholdsvis fast, og sådan skal den være. Rør den kun, til ingredienserne netop er samlet, og fyld muffinsformene cirka to tredjedele op.

Chokolademuffins

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.8 fra 175 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 10 minutter min
Tilb. tid: 20 minutter min
Samlet tid: 30 minutter min
Nemme chokolademuffins med kakao og yoghurt. Dejen røres hurtigt sammen uden elpisker og giver 12 store, bløde muffins.
Antal: 12 stk.

Ingredienser

  • 300 g hvedemel
  • 50 g kakao
  • 10 g bagepulver
  • 5 g natron
  • 1 nip salt
  • 125 g smør (smeltet)
  • 1 æg
  • 200 g bagesukker (eller alm. sukker)
  • 275 g yoghurt
  • 3 spsk. appelsinsaft ((kan udelades))

Fremgangsmåde
 

  1. Tænd ovnen på 185 grader varmluft.
  2. 300 g hvedemel vejes af i en skål og blandes sammem med 50 g kakao, 10 g bagepulver, 5 g natron og 1 nip salt.
  3. Smelt 125 g smør i mikrobølgeovn eller en lille gryde. det skal kun lige smeltes.
  4. Kom 1 æg og 200 g bagesukker i en anden skål, og rør det sammen med en grydeske eller et piskeris.
  5. Rør det smeltede smør og 275 g yoghurt i.
  6. Hæld de våde ingredienser over i skålen med de tørre ingredienser.
  7. Tilsæt eventuelt 3 spsk. appelsinsaft.
  8. Vend dejen kort sammen, til der ikke længere er synlige lommer af mel eller kakao. Undgå at røre længere end nødvendigt.
  9. Fordel dejen i 12 store muffinsforme. Fyld formene cirka to tredjedele op.
  10. Stil gerne papirformene i en fast muffinplade, så de holder formen under bagningen.
    chokolademuffins
  11. Bag chokolademuffinsene i cirka 18-20 minutter. Kontrollér med et træspyd i midten af en muffin. Der må ikke følge rå dej med op.
  12. Lad muffinsene køle lidt af i formen, inden de flyttes over på en rist.

Næringsindhold

Kalorier239kcalKulhydrater31gProtein6gFedt11gMættet fedt6gKostfibre3gSukker2gSalt1.4g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Video

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Yoghurt i chokolademuffins

Yoghurt giver væske og lidt syre til dejen og passer godt sammen med både kakao og natron.

Jeg bruger en neutral yoghurt uden frugt eller anden tilsat smag.

Du kan læse mere om yoghurt og hvordan den kan bruges i både bagning og madlavning.

Brug den rigtige kakao

Brug rent, usødet kakaopulver beregnet til bagning.

Drikkekakao indeholder typisk sukker og mindre kakao og kan derfor ikke bruges som direkte erstatning.

I min guide til kakao kan du læse mere om de forskellige typer og deres anvendelse.

Rør kun dejen kort

Når de våde og tørre ingredienser blandes, skal dejen kun røres, indtil den netop er samlet.

For meget omrøring kan give mere kompakte muffins.

Dejen er ret fast sammenlignet med mange andre kagedeje, og det er helt normalt. Tilsæt derfor ikke ekstra væske alene for at gøre den mere flydende.

Fyld formene to tredjedele op

Fordel dejen i 12 store muffinsforme, og fyld dem cirka to tredjedele op.

Så er der plads til, at de kan hæve i ovnen uden at løbe over kanten.

Jeg sætter gerne papirformene i en fast muffinplade. Det giver støtte under bagningen og hjælper muffinsene med at holde formen.

Chokolademuffins med chokoladestykker

Vil du have mere chokoladesmag, kan du tilsætte 75-100 gram grofthakket chokolade eller chokoladeknapper.

Vend det meste forsigtigt i dejen, og fordel resten på toppen inden bagning.

Du kan bruge mørk chokolade, mælkechokolade eller en blanding.

Appelsinsaft kan udelades

Jeg kommer gerne 3 spiseskefulde appelsinsaft i dejen.

Mængden er forholdsvis lille og giver lidt friskhed til kakaosmagen uden at gøre kagerne til appelsinmuffins.

Vil du have en helt enkel chokoladesmag, kan appelsinsaften bare udelades.

Bagetid

Chokolademuffinsene skal bage cirka 18-20 minutter ved 185 grader varmluft.

Ovne varmer forskelligt, så begynd gerne at kontrollere dem efter cirka 15 minutter.

Stik et træspyd ned i midten af en muffin. Der må ikke sidde rå dej på spyddet, når det trækkes op.

Pynt og servering

Muffinsene kan serveres helt uden pynt eller med eksempelvis glasur, frosting, smeltet chokolade eller lidt flormelis.

Vent med at pynte, til kagerne er helt afkølede.

Vil du finde flere varianter med blandt andet banan, bær, citron og chokolade, har jeg samlet dem i min guide til muffins.

Du finder også chokolademuffins og mange andre kager under Kager.

Opbevaring og frysning

Lad muffinsene køle helt af, inden de pakkes ned.

Opbevar dem i en lufttæt beholder ved stuetemperatur. De er bedst nybagte, men kan også gemmes til næste dag.

Chokolademuffins kan fryses uden glasur eller frosting. Lad dem tø op i en lukket pose ved stuetemperatur.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken kakao skal jeg bruge?

Brug almindeligt rent og usødet kakaopulver til bagning. Brug ikke drikkekakaopulver som direkte erstatning.

Hvilken yoghurt er bedst?

Brug en neutral yoghurt uden frugt eller smagstilsætning.

Hvor længe skal chokolademuffins bage?

Cirka 18-20 minutter ved 185 grader varmluft. Kontrollér dem gerne lidt før, da ovne bager forskelligt.

Hvor meget skal muffinsformene fyldes?

Fyld dem cirka to tredjedele op.

Kan appelsinsaften udelades?

Ja. Den er valgfri og kan udelades uden andre ændringer i opskriften.

Kan jeg komme chokoladestykker i?

Ja. Tilsæt 75-100 gram grofthakket chokolade eller chokoladeknapper.

Hvorfor bliver muffins tørre?

For meget mel og for lang bagetid er almindelige årsager. Vej ingredienserne præcist, og bag ikke længere end nødvendigt.

Kan chokolademuffins fryses?

Ja. Frys dem gerne uden pynt, og tø dem op i en lukket pose ved stuetemperatur.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Filippa skriver

    marts 18, 2026 at 7:03 am

    Den er meget tør også selvom jeg har fulgt opskriften

    Besvar
  2. Vigga skriver

    juli 08, 2025 at 9:59 am

    4 stars

    Besvar
  3. Birgit Hansen skriver

    marts 27, 2025 at 5:14 pm

    Ups - den kommentar jeg lige har sendt, er til mumse chokoladekage. Ikke chokolademuffins - undskyld😟

    Besvar
  4. Birgit Hansen skriver

    marts 27, 2025 at 5:11 pm

    Tak for opskriften på en super god kage!
    Bagte den til barnebarnet, da han skulle have kage med. Alle kunne lide den og læreren sagde - din farfar er godt nok god til at bage😊
    Har bagt den flere gange! Og er god hver gang.

    Besvar
  5. Christina Heiselberg Henriksen skriver

    juli 03, 2024 at 5:20 pm

    5 stars
    Konsistent god, ingen smag af kakao el appelsin 🥹 noget træls når jeg bagte 50 stk til gæster

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      juli 04, 2024 at 7:08 am

      Hej Christina
      Tak for tilbagemelding - og det er underligt. De skal selvfølgelig ikke smage af appelsin - men gerne med en del kakosmag 🙂
      Jeg ved ikke om dwt kan være din kakao, der har manglet lidt smag, for jeg synes da bestemt altid de smager som chokolademuffins skal smage.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  6. Margit Faarup skriver

    maj 30, 2024 at 10:01 am

    I har nogle gode opskrifter på både mad og kager/desserter. Tak for dem.
    MEN.....er det ikke muligt til de små måleenheder at bruge tak., spsk. osv i stedet for gram. De fleste inkl. jeg selv er nok ikke i besiddelse af en brevvægt 😀. På forhånd tak.
    B.h.
    Margit

    Besvar
  7. Stine skriver

    februar 20, 2024 at 2:34 pm

    Kan man bruge oære-banan youghurt? Eller skal det være neutral?

    Besvar
  8. Anne A skriver

    maj 21, 2023 at 9:08 pm

    Elskede smagen på dagen. De smagte fantastisk og var så floffie, det yoghurt gør virkelig forskellen. Men dagen efter var de ikke gode mere. Der var de alle faldet sammen og var modsætningen til dagen før, desværre.

    Besvar
  9. Stine skriver

    august 01, 2022 at 7:32 pm

    Så er der købt ind til at lave disse lækre muffins... Men kan man lave dem dagen i forvejen? Eller skal de spises samme dag som de bages?

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      august 01, 2022 at 7:39 pm

      Hej Stine
      Super - det bliver du glad for. Du kan sagtens lave dem dagen i forvejen, og hvis der endelig er nogen i overskud her (det er der meget sjældent), plejer jeg smide dem i fryseren 🙂
      De bedste hilsner
      Holger

      Besvar
      • Hanne Gundelach skriver

        oktober 25, 2022 at 9:04 pm

        Hvis jeg bager dem dagen før, de skal bruges, hvordan skal jeg så opbevare dem, så de ikke bliver kedelige? Kh og tak😊

  10. Sille skriver

    marts 13, 2021 at 9:00 am

    Mums 😜

    Besvar
  11. Laila skriver

    marts 13, 2021 at 8:59 am

    Kan man erstatte smør med neutral olie?
    Laila

    Besvar

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required