• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Aftensmad › Bøfguide

Bøfguide

bøfguide sådan steger du en bøf perfekt
Med denne bøfguide er du altid sikker på, at din bøf bliver stegt helt perfekt. med stegetid, tips og tricks til stegning af bøffer. Foto: iStock.com/Andrei Iakhniuk.

Opdateret:  31. oktober 2024 - Udgivet:  25. januar 2022

Del gerne:
404
SHARES
FacebookMessenger404PinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. Her er din bøfguide til den perfekte stegning af din bøf. Komplet med stegetid og hviletid på bøfferne, plus nogle gode tips og tricks.
  2. Kød af god kvalitet
  3. Saltning
  4. Steg altid i smør
  5. Smag
  6. Grill og pande
  7. Stegetid
  8. Den store bøfguide
  9. Bøfguide
  10. Bøfguide
  11. Ingredienser
  12. Fremgangsmåde
  13. Næringsindhold
  14. Servering
Gå til opskrift

Her er din bøfguide til den perfekte stegning af din bøf. Komplet med stegetid og hviletid på bøfferne, plus nogle gode tips og tricks.

Med denne bøfguide kan du hurtigt se, hvordan du steger dine bøffer perfekt. Og det uanset om det er en ribeye, entrecote eller en helt tredje bøf.

Vi efterstræber jo altid at stege den perfekte bøf, der både er mør og velsmagende. men hvordan gør man det?

Det kommer der løbende spørgsmål omkring, og derfor har jeg lavet denne lille bøfguide på baggrund af mine egne erfaringer. Du er velkommen til at bidrage i kommentarfeltet længere ned, så vi får delt den bedste viden her på siden.

Kød af god kvalitet

Køb altid kød af god kvalitet. Det siger selvfølgelig sig selv, men det er ikke en selvfølge. Jo bedre kvalitet, jo bedre bøf på din tallerken.

Sørg for at bøffen helst vejer omkring 200 gram, og at den er godt marmoreret. Ellers er det svært at stege den mør, da det netop er fedtmarmoreringen, der giver den saftige og møre bøf.

Husk også at tage dine bøffer ud af køleskabet i god tid inden stegning. Gerne en halv time før.

Kommer du meget kolde bøffer på panden, køler du panden ned, og dine bøffer vil pludselig koge mere end stege. Og det er ikke godt.

Saltning

Saltning af bøffer er også lidt af en religion. Du kan vente med, at krydre bøfferne med salt og friskkværnet peber til efter stegningen.

Eller salt bøfferne i god tid. Gerne en halv time inden de skal tilberedes.

Det er min erfaring, at en saltning i god tid giver et godt resultat. Her kan du i øvrigt læse mere om gourmetsaltning. Men begge metoder kan anvendes.

Steg altid i smør

Hvis du steger bøfferne på panden, skal de steges i smør, som får lov at brune af så det er nøddebrunt.

Her ligger der nemlig en god smag. Ikke for meget smør, da du så risikerer, at bøfferne koger mere end steger.

Faktisk kan du sagtens starte stegningen af dine bøffer helt uden smør, hvorefter det tilsættes, når bøffen har fået en god stegeskorpe på begge sider.

Smag

Jeg plejer at tilsætte lidt rosmarin eller timian sammen med ekstra smør, når bøfferne lige er brunet af.

Her skruer jeg gerne en anelse ned for kogepladen, kommer 1-2 spiseskefulde smør på sammen med frisk rosmarin eller timian, og et par knuste fed hvidløg.

Det giver bøfferne en fantastisk smag, og du kan med fordel også øse stegesky op på kødet nogle gange.

Grill og pande

På grillen skal dine bøffer grilles ved direkte varme, og husk at smøre risten med madolie lige inden du lægger bøfferne på.

Ved både pandestegning og stegning på grill gælder det, at det er godt at vende bøfferne ofte. Gerne hvert minut eller lidt oftere.

Stegetid

Hvor længe skal bøffen så stege? Det afhænger helt af udskæring, tykkelse og andre faktorer.

Store bøffer lidt længere - mindre bøffer lidt kortere. Men det spiller selvfølgelig også ind hvordan du ønsker bøffen stegt.

Se de enkelte stegetider i den store bøfguide herunder.

Den store bøfguide

Her gennemgår vi stegetid og hviletid for hver enkelt af de mest populære bøffer og udskæringer. Det er en god bøfguide at have ved hånden.

Husk dog, at mange faktorer spiller ind, så derfor er guiden kun vejledende.

Bemærk: Stegetiden her er beregnet ud fra en medium stegt bøf. Ønskes bøffer mere rød forkortes stegetiden, mens en mere well done bøf skal have lidt længere tid.

Ribeye

Ribeye er en af de mest populære bøffer, og det er ikke uden grund. Ribeye skæres af en marmoreret oksefilet, og derfor er der masser af smag i denne bøf. Og den er nem at stege mør.

TykkelseStegetidHviletid
2 cm.6-7 minutter5 min.
3 cm.8-9 minutter5 min.
4 cm.10-11 minutter5 min.
ribeye bøf
Ribeye er en af de mest populære bøffer, og den er da også rimelig nem at stege mør. Foto: iStock.com.

Entrecote

Entrecote er en af de bøffer, som du oftest støder på i supermarkedernes kølediske. Bøffen er skåret af oksefilet, og det er en fin udskæring, men den er ikke så fedtmarmoreret som en ribeye. Derfor skal den også steges med lidt mere forsigtighed, så den ikke bliver tør.

TykkelseStegetidHviletid
2 cm.6-7 minutter5 min.
3 cm.8-9 minutter5 min.
4 cm.10-11 minutter5 min.
entrecote bøf
Entrecote kan blandt andet kendes på en fedtkant, og bøffen skæres af oksefilet. Foto: iStock.com.

Mørbrad bøf

Mørbrad bøf skæres af oksemørbrad, og med en skive bacon rundt om har du en tournedos. Det er et rent stykke kød, og det skal steges med varsomhed, og mørbradbøffen er bedst, hvis den ikke steges for længe.

TykkelseStegetidHviletid
2 cm.4-5 minutter5 min.
3 cm.6-7 minutter5 min.
4 cm.8-9 minutter5 min.
mørbrad bøf
Mørbrad bøf skæres af oksemørbrad, og det er en mere eksklusiv udskæring. Foto: iStock.com.

Tykstegsbøf

Tykstegsbøf er en anden populær udskæring, der kommer fra oksens tykstegsfilet. Tykstegsbøffer er typisk uden fedtkant, og den kaldes også for rumpsteak.

TykkelseStegetidHviletid
2 cm.6-7 minutter5 min.
3 cm.8-9 minutter5 min.
4 cm.10-11 minutter5 min.
tykstegsbøf
Tykstegsbøf skæres af tykstegsfilet, og det er en ret mager udskæring, der faktisk har en hel del smag. Men tykstegsbøffer bør ikke steges for længe. Foto: iStock.com.

Cote de boeuf

Cote de boeuf er en bøf i særklasse. Her får du virkelig en kvalitets bøf med masser af smag, og den skæres af oksens højreb. Den har en fantastisk god fedtmarmorering, hvilket gør bøffen meget mør. Bemærk: En cote de boeuf brunes først i smør på en pande i ca. 1-2 minutter på hver side, hvorefter den steges færdig i ovn ved 180 grader over- og undervarme. Så stegetiden i tabellen er tid i ovnen.

TykkelseStegetid i ovnHviletid
3 cm.28-30 minutter15 min.
4 cm.33-35 minutter15 min.
5 cm.38-40 minutter15 min.
cote de boeuf
Cote de boeuf er en af absolut bedste bøffer, og den brunes først på pande, hvorefter den steges færdig i ovnen. Foto: iStock.com.

Hakkebøf

Hakkebøf er en klassiker i det danske køkken, og de bedste hakkebøffer laver du af friskhakket oksekød. Gå gerne til din slagter, og få ham til at hakke det bedste oksekød han har. Husk at hakke bøfferne med en kniv, så de holder formen under stegningen.

TykkelseStegetidHviletid
1 cm.3-4 minutter3 min.
2 cm.4-5 minutter3 min.
3 cm.5-6 minutter3 min.
hakkebøf
Klassisk hakkebøf af hakket oksekød. Vent med at krydre dine hakkebøffer til efter stegningen. Foto: iStock.com.

Du skal i øvrigt ikke være bange for, at skære lidt i bøffen for at se om den er færdigstegt. Det mister den hverken smag eller kraft af.

Og så er der hviletiden. Giv bøfferne en omgang friskkværnet peber efter tilberedningen - og lad dem hvile utildækket i fem minutter.

Så er der serveret - og det er de bedste bøffer du nogensinde har lavet.

Bøfguide

bøfguide sådan steger du en bøf perfekt

Bøfguide

Her er din bøfguide til den perfekte stegning af din bøf. Komplet med stegetid og hviletid på bøfferne, plus nogle gode tips og tricks.
Bedømmelse
4.8 fra 32 stemmer
RetAftensmad
Tilberedning: 6 minutter minutter
Samlet tid: 11 minutter minutter
Antal 1 person
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
Opskrift udviklet af: Holger Rørby Madsen

Ingredienser

  • 1 ribeye - ca. 2 centimeter tyk
  • smør - til stegning
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  • Salt gerne din ribeye i god tid, som du kan se længere oppe i denne bøfguide.
  • Varm en pande op, og kom en god klat smør på. Lad smørret blive nøddebrunt.
  • Læg din ribeye på panden, og brun bøffen af på begge sider.
  • Skru lidt ned for varmen, og steg bøffen færdig. Stegetid er ca. 6 minutter i alt. Vendes undervejs.
  • Krydr din bøf med salt og friskkværnet peber. Salt afhænger selvfølgelig af om du har saltet din ribeye inden stegning.

Få tilsendt opskriften på mail

Indtast din mail og klik send for at modtage opskriften på mail
Opskriften er nu på vej til din indbakke

Næringsindhold

Ernæring i opskriften
Mængde pr. portion
Kalorier
520
% Daglig værdi*
Fedt
 
35
g
54
%
Mættet fedt
 
16
g
100
%
Flerumættet fedt
 
2
g
Enkelumættet fedt
 
17
g
Kolesterol
 
153
mg
51
%
Natrium
 
130
mg
6
%
Kalium
 
670
mg
19
%
Protein
 
50
g
100
%
Vitamin A
 
38
IU
1
%
Calcium
 
18
mg
2
%
Jern
 
4
mg
22
%
* Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Gratis appHent Madens Verdens gratis app hvor du henter dine apps! Log ind som medlem og få alle fordelene.
Kom med din mening

Servering

Den færdigstegte bøf serveres sammen med valgt tilbehør. Det kan eks. være pommes frites, sauce bearnaise eller lignende.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg er kogebogsforfatter, opskriftsudvikler og journalist, og med omkring 2 mio. brugere hver måned er Madensverden.dk et af Danmarks største medier om mad. Her får du tusindvis af opskrifter, masser af viden om mad og råvarer, bageskole, alt om sous vide og meget mere. God fornøjelse.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Tomas

    juni 14, 2024 at 11:32 am

    Det ville være virkelig rart, hvis det var tydeligt angivet om stegetiden var i alt eller for hver side ;-)...
    Det ville også være cool hvis du gik lidt ind i hvor megen varme bøffen skal have, når man steger i smør skal man passe på for høje temperaturer, så branker smørret, men giver man for lidt varme får bøffen ikke stegeskorpe, men hvor varmt og hvor længe?
    Du har rigtig mange ord der udtrykker det der siger sig selv, f.eks. at en gennemstegt bøf skal stege længere end en rød bøf - det er der ikke mange der ikke ved 😉 brug kræfterne på konkrete oplysninger 🙂 Men tak for din tid og dit engagement.

    Svar
  2. Freddie

    september 01, 2023 at 2:25 pm

    Fin guide
    Men synes altid man har et problem, når man får gæster.
    Har du et tip til og lave 6 + bøffer, og stadig have en varm nok pande. Eller stege 2 af gangen, og stadig severe alle varme og hvilet ?

    Svar
    • Christian Boesen

      oktober 08, 2023 at 11:54 am

      Når jeg har gæster skærer jeg altid bøfferne op i skiver og serverer på et fad...således kan jeg sørge for varmt kød der kommer lige fra grillen

      Svar
  3. Flemming

    januar 28, 2022 at 11:38 pm

    Ikke helt enig, når man steger en bøf skal den ligges på panden og blive liggende i 2-4 minutter, det skaber varmen og den sprøde stege skorpe, jeg kan ikke give dig ret i at vende bøffen.
    Først den ene side så den anden side 🙂
    Bare mit hint 🙂
    Mvh Genboen

    Svar
    • Ole

      februar 11, 2023 at 9:36 am

      Helt enig

      Svar

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede med asparges i butterdej.

Asparges i butterdej - nemme butterdejspakker

Uge20-bedstevinkøb

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Billede med rabarberbrud.

Rabarberbrud - skønne boller med rabarber og marcipan

Billede med sake risvin.

Sake - fakta og viden om den japanske risvin

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv medlem af Madens Verden nu
Du får et medlemskab for kun 295 kroner for et HELT år!
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her

Bedømmelse

Your vote:




Bedøm her

A rating is required
A name is required
An email is required