Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Kager › Vaniljekranse

Vaniljekranse - bagerens opskrift der holder formen

billederesultat for bagerens vaniljekranse [novashare_inline_content] Kager
Vaniljekranse, som bagermester Hardy Christensen bagte dem i bageriet i Nørre Nebel i Vestjylland. Dejen er nem at røre sammen, og vaniljekransene flyder ikke ud i ovnen. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 13. december 2025 Udgivet: 16. december 2022
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
4.8 fra 149 stemmer
Gå til opskrift

Bagermester Hardy Christensens opskrift på sprøde vaniljekranse, der holder den fine form og ikke flyder ud under bagningen.

Dejen røres hurtigt sammen og formes med en sprøjtepose og stjernetyl. Det vigtigste er, at smørret er blødt uden at være smeltet, og at dejen ikke røres længere end nødvendigt.

Opskriften giver cirka 45 klassiske småkager med en tydelig smag af vanilje.

billederesultat for bagerens vaniljekranse

Vaniljekranse

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.8 fra 149 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 20 minutter min
Tilb. tid: 20 minutter min
Samlet tid: 40 minutter min
Bag sprøde vaniljekranse efter bagerens opskrift. Dejen er nem at arbejde med, holder formen i ovnen og giver cirka 45 klassiske småkager.
Antal: 45 stk.
Ret: Kager
Køkken: Dansk

Ingredienser

  • 250 g smør
  • 200 g sukker
  • 1 æg (ca. 50 gram)
  • 355 g hvedemel
  • 15 g vaniljesukker
  • 1 vaniljestang (kornene fra vaniljestangen)

Fremgangsmåde
 

  1. Du skal bruge 250 g smør, der skal være meget blødt. Du kan eventuelt blødgøre det i mikroovnen, men det skal ikke smeltes Eller stil smørret frem ved stuetemperatur i god tid. Kom det i skålen til røremaskinen.
  2. Tilsæt også 200 g sukker, 1 æg, 355 g hvedemel, 15 g vaniljesukker og vaniljekorn fra 1 vaniljestang. Vaniljestangen kan også udskiftes med vaniljesukker, som du så samlet skal bruge 25 gram af.
  3. Rør dejen sammen med kagespartel, og det gør du ved laveste hastighed i tre minutter. Ikke længere tid.
  4. Tag dejen ud på køkkenbordet, og du har nu en ret blød dej.
  5. Kom den i en sprøjtepose med en stjernetyl i størrelsen 10 millimeter.
  6. Beklæd en bageplade med bagepapir, og sprøjt lange stænger på cirka 10 centimeter.
  7. Det kan være hårdt at sprøjte vaniljekransedej ud af en sprøjtepose, men et trick er, at du ikke skal holde for højt oppe på sprøjteposen. Jo tættere på stjernetyllen du presser dejen, jo nemmere er dejen at få ud. Så lad være med at presse øverst, men gør det cirka en tredjedel oppe fra tyllen. Så går det nemmere, og efterhånden kan du presse mere dej ned.
  8. Luk dem sammen til vaniljekranse, og du skal holde lidt afstand mellem vaniljekransene. Men da dejen stort set ikke falder sammen, ja så kan de stå rimelig tæt på hinanden.
  9. Bag de lækre vaniljekranse i en forvarmet ovn ved 200 grader over- og undervarme, og her skal de have cirka 8-10 minutter. Vaniljekransene er færdige når de er let gyldne. Bagetiden kan dog godt være lidt længere, da ovne varmer forskelligt. Men tag dem ud, når de gyldne og ser bagte ud.
  10. De færdigbagte kager stilles på en rist, hvor de køler af og bliver sprøde.
  11. Fortsæt på samme måde med resten af dejen.

Dine noter

Klik her for at tilføje dine egne noter.

Næringsindhold

Kalorier91kcalKulhydrater11gProtein1gFedt5gMættet fedt3gFlerumættet fedt0.2gEnkelumættet fedt1gTransfedt0.2gKolesterol16mgNatrium37mgKalium12mgKostfibre0.2gSukker5gVitamin A144IUCalcium3mgJern0.4mg
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Video til opskriften

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Smørret skal have den rette temperatur

Smørret skal være blødt nok til, at dejen kan presses gennem sprøjteposen, men det må ikke være smeltet eller blankt.

Er smørret for koldt, bliver dejen vanskelig at sprøjte ud. Er det meget varmt og blødt, kan kransene miste formen i ovnen.

Stil gerne smørret frem i god tid. Du skal let kunne trykke en finger ned i det, uden at det føles flydende.

Sådan sprøjter du dejen ud

Brug en kraftig sprøjtepose med en stjernetyl på cirka 10 millimeter. En tynd engangspose kan gå i stykker, fordi dejen er fastere end almindelig kagedej.

Pres ikke helt oppe fra toppen af posen. Hold i stedet tættere på tyllen, så du kun skal presse en mindre mængde dej frem ad gangen.

Sprøjt først dejen ud i lige stænger, og saml derefter enderne. Det gør det lettere at få nogenlunde ens kranse.

Hvis vaniljekransene driller

ProblemSandsynlig årsagLøsning
Dejen er svær at sprøjte udSmørret er for koldtLad dejen stå kort ved stuetemperatur
Dejen smuldrerDen er ikke rørt helt sammenRør ganske kort, til den netop samler sig
Kransene flyder udSmørret er for varmtStil den sprøjtede plade på køl i 15 minutter
Kransene mister mønsteretDejen er for blødAfkøl dejen eller den færdige plade
Kagerne er blødeDe er bagt for kortGiv dem lidt længere tid, og afkøl dem helt
Kagerne bliver mørkeDe har fået for lang tidTag dem ud, når kanten netop er gylden

Bag eventuelt en enkelt prøve først. Så kan du se, om dejen holder formen, inden resten sættes i ovnen.

Dejen kan laves dagen før

Dejen kan røres sammen dagen før og opbevares tildækket i køleskabet. Tag den ud i god tid, så den bliver blød nok til at sprøjte ud.

Den rå dej kan også fryses. Pak den tæt ind, og lad den tø langsomt op i køleskabet. Derefter skal den stå ved stuetemperatur, indtil konsistensen igen er egnet til sprøjteposen.

Du kan også fryse de færdigbagte kranse. Lad dem tø op ved stuetemperatur, og giv dem eventuelt få minutter i ovnen ved lav varme.

Opbevaring og holdbarhed

Kagerne skal være helt afkølede, inden de lægges i en tætsluttende dåse. Er de stadig lune, kan der dannes fugt, som gør dem bløde.

Opbevaret tørt ved stuetemperatur kan de normalt holde sig i op til en måned.

Er de blevet lidt bløde, kan de få nogle få minutter i ovnen ved lav varme. Lad dem derefter køle helt af på en rist.

Opskriften fra bagermester Hardy Christensen

Opskriften stammer fra bagermester Hardy Christensen, som i mange år drev bageri i Nørre Nebel i Vestjylland.

Hardy havde stor erfaring med klassiske danske småkager og delte generøst ud af sine opskrifter og sin viden om bagerhåndværket. Denne opskrift er hans udgave tilpasset et almindeligt køkken.

Andre klassiske julesmåkager

Til julens kagedåse kan du også bage brunkager efter bagerens opskrift, gammeldags pebernødder, jødekager med kanelsukker og mandler eller sønderjyske fedtebrød med kokos.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor flyder vaniljekransene ud?

Smørret eller dejen har sandsynligvis været for varm. Stil de formede kranse på køl i 15 minutter inden bagning.

Hvorfor er dejen svær at sprøjte ud?

Dejen eller smørret er for koldt. Lad dejen stå lidt ved stuetemperatur.

Kan dejen laves dagen før?

Ja. Opbevar den tildækket i køleskabet, og tag den ud i god tid inden brug.

Kan vaniljekransedej fryses?

Ja. Pak dejen tæt ind, og lad den tø langsomt op i køleskabet.

Kan vaniljestangen udelades?

Ja. Brug i stedet samlet cirka 25 gram vaniljesukker.

Hvor længe kan vaniljekranse holde sig?

De kan normalt holde sig i op til en måned i en tætsluttende kagedåse.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg tror alle kan lave god mad med almindelige ingredienser - også på kort tid. Det handler om gode opskrifter, der er skrevet så alle kan forstå dem. Det får du her på Madens Verden.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Kommentarer Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. N.E.O skriver

    december 23, 2025 at 12:41 am

    Det var mit aller
    Første gang jeg bagte vaniljekranse
    Og det lykkedes.. det smagte så godt og sprøde.. Tusind tak for opskriften.
    Og glædelig jul til allesammen.. 🎄✨

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 23, 2025 at 10:48 am

      Kære N.E.O
      Mange tak - det er jeg glad for at høre. Jeg er også meget glad for disse vaniljekranse 🙂
      Også glædelig jul til dig.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  2. Johan skriver

    december 14, 2025 at 12:29 pm

    5 stars
    De bedste

    Besvar
  3. Mie Nielsen skriver

    november 25, 2025 at 1:52 pm

    Lige et lille obs..betyder måske ikke noget...men i opskrift vanillekranse 355 g mel - i video 375 g ... 🤷😁
    Skal til at prøve dem ..vil prøve at putte 75 g finthakkede ristede mandler i ❤️

    Besvar
  4. Alberte Josefine Lund skriver

    november 21, 2025 at 5:45 pm

    Aldrig har jeg oplevet en så dårlig opskrift. Jeg er dygtig i et køkken, har fuglt opskriften til punkt og prikke. MEN hold da op, de ligner jo noget en 4-årig har lavet - du flyder fuldstædigt ud. Dejen er SÅ tør, at man slet ikke kan arbejde med den. Det er total spild af tid og penge, at benytte denne opskrift. Jeg har brugt timer på at lave gaver til mine naboer, men dem her vil jeg simpelthen ikke være bekendt at give væk. Det er umuligt, at bruge en spøjtepose eller kød hakker, det smuldre bare, når de er bagte, er der ikke engang et hul i dem. Jeg kan på ingen måde anbefale denne opskrift med minde man vil spilde sine penge, tid og stå med noget, man bare kan smide ud. Den er helt gal.

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      november 22, 2025 at 6:12 am

      Hej Alberte
      Tak fordi du skriver, men jeg ved ikke helt hvad der er gået galt hos dig. Jeg har bagt de her vaniljekranse mange gange, og det du beskriver har jeg altså aldrig oplevet 🙂
      Nu er du erfaren i et køkken, så jeg skal ikke kloge mig på dine vegne. Men typiske fejlkilder kan være smørrets temperatur og at dejen røres for længe.
      Jeg tester lige opskriften igen - en vaniljekrans kan man jo altid spise 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  5. Christina skriver

    december 18, 2024 at 10:19 am

    5 stars
    Elsker dem, de er så gode. Anbefalede dem til min mor. Nu laver hun os kun dem.

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 18, 2024 at 10:40 am

      Hej Christina
      Fantastisk - mange tak - det er jeg glad for at høre.
      Med ønsket om en glædelig jul til jer.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  6. Kirsten poulsen skriver

    november 26, 2024 at 10:33 am

    Har lige bagt dem og de er fuldstændig flydt ud til fladkager. Har brugt 250 g smør som der står i opskriften. Smørret har bare stået på køkkenbordet.

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      november 26, 2024 at 11:08 am

      Hej Kirsten
      Godt du skriver og tak. Problemet kan være hvis smørret er blevet FOR blødt, og så kan vægten også drille på de øvrige ingredienser. Dejen skal være lidt besværlig at presse ud - men ikke umulig. Men på en eller anden måde er din dej blevet lidt for tynd 🙂
      Du må prøve igen - for de gode.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  7. Gitte skriver

    november 21, 2024 at 12:22 pm

    5 stars
    Ny yndlingsopskrift på vanillekranse🤩,smager fantastisk selv når man glemmer mandlerne 😅
    Glæder mig til snart at bage dem igen MED mandler😄.

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      november 22, 2025 at 6:12 am

      Tusind tak, Gitte - det er dejligt at høre 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  8. Linda skriver

    november 19, 2024 at 7:19 pm

    5 stars
    Super lækre vaniljekranse 👌🤶 Dejen er nem at arbejde med i forhold til andre opskrifter vi har afprøvet. Sprøde og med god smag 🤩

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      november 22, 2025 at 6:13 am

      Mange tak, Linda - sådan skal det være 🙂
      BH Holger

      Besvar
« Ældre kommentarer

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Ugens madplan uge 34

Ny madplan

Uge34
MTOTFLS

Ugens aktuelle madplan

Ugens madplan uge 34

Ugens madplan byder på skøn sensommermad med årstidens grøntsager. Du får lækker aftensmad hver dag med madplanen for uge 34 her.

✓ 7 retter✓ Varieret aftensmad✓ Gratis

Se ugens madplan →

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required