Her får du en nem og hurtig opskrift på avocadocreme. En lækker og hjemmelavet creme med avocado og citron, der kan laves på 5 minutter.
Avocadocreme er en nem og lækker creme med avocado, friskpresset citronsaft og lidt fløde eller creme fraiche.
Du kan bruge den grønne avocadocreme på rugbrødschips med røget laks - eller til mexicanske retter.
Opskriften passer til ca. 4 personer.
Opskrift på avocadocreme
Hjemmelavet avocadocreme med citron på 5 min.
Ingredienser
- 1 avocado (skal være moden)
- 1 citron (friskpresset citronsaft)
- 4 spsk fløde (eller creme fraiche)
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Start med at halvere din avocado og tag stenen ud. Med en spiseske kan du nemt fjerne skrællen på avocadoen.
- Skær de to halve avocado i mindre tern og kom dem i beholderen til din stavblender.
- Tilsæt lidt fløde eller creme fraiche. Begge dele kan bruges.
- Pres lidt citronsaft over og krydr med lidt salt og friskkværnet peber.
- Blend din avocadocreme med en stavblender til en ensartet creme.
Næringsindholdet er vejledende, og det gælder pr. person eller servering. Forbeholdt PLUS-medlemmer.
Tips
Den færdige avocadocreme kan bruges straks, og er blandt god under røget laks, men også til mexicanske retter.
Se også disse opskrifter:



- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Comments
No Comments