Vegetarisk dum biryani er den lækreste indiske risret fuld af smag fra grøntsager og aromatiske krydderier samt et drys cashewnødder.
Vegetarisk dum biryani er en ekstremt populær ret fra Indien. Den kan laves på rigtige mange måder, og hver stat har deres egen version.
Denne opskrift er inspireret af Hyderabad, som jeg synes, er den bedste risret.
Du kan i princippet bruge alle de grønsager, som du har lyst til, derfor er opskriften også god til de dage, hvor køleskabet skal tømmes.
Retten tager en times tid at lave, men den er hele arbejdstiden værd, fordi smagen er autentisk, og helt som man får den serveret i Indien.
Opskrift på vegetarisk dum biryani
Vegetarisk dum biryani
Ingredienser
Ris
- 300 g basmatiris
- 2 l vand
- 2 stk laurbærblade
- 5 centimeter kanelstang
- 1 tsk salt
- 0,5 tsk friskkværnet peber
- 0,5 tsk nelliker - hele
Biryani
- 1 spsk smør
- 2 spsk olie
- 1 stk laurbærblade
- 5 centimeter kanelstang
- 1 tsk spidskommen
- 4 stk kardemommefrø
- 0,5 tsk nelliker - hele
- 2 stk rødløg
- 1 spsk ingefærpure
- 2 fed hvidløg - finthakket
- 100 g grønne bønner - skåret i skiver
- 1 stk gulerødder - skåret i firkanter
- 1 stk søde kartofler - skåret i firkanter
- 0,5 dl ærter
- 1 tsk chili - stødt
- 0,5 tsk gurkemeje - stødt
- 2 tsk garam masala
- 2,5 dl yoghurt - natural
- 2,5 dl vand
- 0,5 dl frisk koriander - hakket
- 0,5 dl mynte - frisk, hakket
- 0,5 dl cashewnødder
- 0,5 dl rosiner
Fremgangsmåde
- Start med at tilberede ris. Vask dem og læg dem i blød i vand i 20 minutter. Hæld derefter vandet fra.
- Kom to liter vand i en stor gryde sammen med kanelstang, laurbærblade, sort peber, salt og nelliker. Når vandet koger, tilføjes ris. Kog dem i 10 minutter, eller indtil de er næsten færdigkogte, de skal stadig have bid i sig.
- Hæld vandet fra og stil risene til siden. Skær løgene i tynde skiver, og gør alle grønsagerne klar.
- Tag en wok eller en gryde og tilføj olie og smør, tilføj derefter laurbærblad, kanelstang, kardemomme, nelliker og spidskommen. Varm det op, så krydderierne sitrer. Tilføj nu løg og steg dem i to minutter.
- Tag halvdelen af løget fra, gem dem til senere. Tilføj hvidløg og ingefær til gryden og steg i to minutter.
- Tilføj alle grønsagerne og put låg på, lad dem stege sammen i ti minutter, eller indtil de næsten er færdigstegte.
- Tilføj chili, gurkemeje og garam masala, rør det godt sammen. Skru varmen ned til lav varme og tilføj yoghurt, rør det sammen og tilføj to en halv deciliter vand. Put nu låg på og lad det hele simre i 15 minutter.
- Tag nu en stor gryde. Tilføj første lag curry, derefter et lag ris, drys med korianderblade, mynte, cashewnødder og rosiner. Gør dette tre gange, så der er tre lag af alt. Top det op med løget fra tidligere.
- Put låg på gryden og lad det simre i 15 minutter uden at røre i det.
- Lad retten køle ned. Så er den vegetariske risret dum biryani klar til servering.
Få tilsendt opskriften på mail
Tip
Brug basmati-ris til vegetarisk dum biryani, da de er længere end normale ris, og dermed giver den korrekte kogetid.
Men hvis du vil, kan du erstatte risene med normale ris, så skal de bare koges i kortere tid alt i alt.
Se også andre indiske opskrifter her:
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Del dine ideer og tanker med os andre her: