• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Vintest › Ugens vine: Mange gode vine til overraskende lave priser

Ugens vine: Mange gode vine til overraskende lave priser

Ugens vine, uge 47, 2023
Del gerne:
FacebookMessengerPinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  19. november 2023 - Udgivet:  19. november 2023

Vinkender Jan Sørensen giver her stjerner til vine på tilbud i landets supermarkeder i denne uge 47, 2023.

Ugens 17 bedste vinkøb viser igen-igen, at kæderne kan levere god vin til overraskende lave priser, når de tager sig sammen!

Jeg er lige kommet hjem fra en tur til Rivieraen, hvor jeg (igen) blev chokeret over de høje priser på vin.

Jeg nåede ikke at besøge et hypermarked, Intermarché o.l., som måske nok kan konkurrere med priserne herunder, men undrer mig over de høje priser trods stort set ingen afgifter på vin og emballage og en "lav" moms på blot 20%! Og så har jeg ikke nævnt den "toldfrie" butik i Nice lufthavn, som slet ikke kan konkurrere med dansk supermarked!

I denne uge er der valgt 17 tilbud. Frankrig skuffer lidt med blot 2 vine, men Spanien og Italien hver har 4 med. Til gengæld er der hele 6 vine hentet uden for Europa.

Endnu engang dominerer Coop (Brugsen, Kvickly) og Salling (Føtex, Bilka), mens Rema1000 har 2 vine med og Meny blot én vin. Der var i denne uge ikke tilstrækkeligt gode tilbud fra Coop365 eller Lidl. Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er nævnt.

vinkender Jan Sørensen Madens Verden
Vinkender Jan Sørensen guider dig igennem junglen af vine, og finder de bedste tilbud til dig. Grafik. Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

6 vinkøb under 50,-

Aussie Rules
Forvent en ret ligegyldig, krydret rødvin.

Aussie Rules rød/hvid… 29,-

rød Shiraz, hvid chardonnay, Australia (tappet i Danmark?

** (⅖)

Rema1000, søndag-lørdag 19-25/11 2023

Jeg har aldrig brugt penge på disse vine, men hvor meget risikerer du til 29? Nok dansk tappet. Vent ret ligegyldig, krydret rødvin, som dog nok har en vis karakter, mens den hvide nok er inderligt ligegyldig, måske med lille restsødme.

Vinene skal komme fra det store Kingston Estate ved Murray floden. Huset leverer mere end 60 millioner liter/år, omtrent som hele New Zealand! Normalpriwsen er omkring 40.

Hecula Organic
En mørk, kraftig bulderbasse, fyldig, men afrundet med fint krydret duft.

Hécula Organic… 30,-*

* kræver Bilka+ app, øko, Yecla, SpanienBedste KØB*** (⅗)Bilka, indtil torsdag 30/11 2023Hécula - Herkules på spansk - antyder stærk vin! En mørk, kraftig bulderbasse, fyldig, men afrundet med fint krydret duft. Vinen laves på den ofte stramme monastréll drue, men denne er ret blød, måske for civiliseret og kommerciel for tifosis.Hécula har gennem 20+ år været en af Castaños mest kendte og er fra årgang Synes ikke vinen lever op til ældre årgange (med bl.a. 90p/Parker), men årene har måske gjort mine vinminder rosenrøde! I hvert fald får 2019 5* i Gastro + 90p/Guía Peñin (og 91p af gavmilde Decanter Award).

CasalGarciaHvid
Meget lys, let, neutral aroma med lidt citrus og blomst, ganske ren og frisk med mikroskopisk snert af sødme.

Casal Garcia hvid/rosé… 30,-*

*kræver Bilka+ app, Vin Verde, Portugal

*** (⅗)

Bilka, indtil torsdag 30/11 2023

Vinho Verde -”Grøn Vin”- laves i Nordportugal nær Oporto og grænsen til Spaniens mondæne Galicia. Et vådt, blæsende område, hvor vinstokkene får så meget vand, at udbyttet bliver det højeste i Spanien. Druerne når ofte ikke helt modenhed og har derfor det grønne præg, som har givet vinen sit navn.

Den hvide García var den allerførste Vinho Verde, der kunne fås uden for Portugal (jeg solgte den i 1968 til… 20 kr, en ret høj pris i de dage!).

Tilmed er vinen bedre i dag - meget lys, let, neutral aroma med lidt citrus og blomst, ganske ren og frisk med mikroskopisk snert af sødme -diskrete bobler - god til tapas, sushi o.l.

Du kan også få den sjove lyserøde Vinho Verde, også et lille spritz, mere aroma (hindbær, brombær, kirsebær), ganske lille sødme og fin syre - en rustik vin på den kommercielle måde.

Spier Title Deed
Kraftig, med ganske nydelig frugt med bær og krydderi, middel længde med lidt syre.

Spier "Title Deed", kr/fl v 6: 33,17

6 fl: 199, Sydafrika (tappet af Globus, Danmark)

Bedste KØB

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23.november 2023

Spier's polerede, kommercielle vine er mest tappet i Danmark med lige én filtrering ekstra.

Denne har lidt mere dybde end den mere daglige Signature. Men meget vin til 33 kr!

Kraftig, med ganske nydelig frugt med bær og krydderi, middel længde med lidt syre. Vinen er et typisk Bordeaux-blend med merlot dominans + cabernet, malbec og petit verdot.

Den hævdes at være lagret 13-17 måneder i eg, lidt for utroligt til så lav pris. Etiketten er domineret af en bid af dokumentet, der viser, at Spier er grundlagt 1692.

Faustino V
God Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag.

Faustino V, Rioja Reserva… 49,-*

*kræver Coop-app, fås også som hvid og rosé (3)

Bedste KØB

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23.november 2023

God Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2015 (89p fra bl.a. Peñin og Atkin) og koster 70-80 kr i Spanien.

Du kan også få hvid, som ikke har gjort indtryk på mig, mens rosé er ok uden at kunne matche den røde.

Faustino Martinez er familieejet hus til et af de store i Rioja og unikt ved, at næsten al vin kommer fra egne 650 hektar vinmarker omkring Oyon og Laguardia i Alavesa, for mange det bedste område i Rioja.

Rød er primitivo (under alias zinfandel) + negroamaro. Foretrækker den økologiske med "kun" 14,5% alkohol.

Why Not? rød/hvid, kr/fl v 6: 49,83

6 fl. 299, rød og organic negroamaro zinfandel, hvid pinot grigio, Italien

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23.november 2023

Rød er primitivo (under alias zinfandel) + negroamaro. Den økologiske har "kun" 14,5% alkohol (15% i den normale) fik i 2019 92p af 5StarWines: "A California influenced blend, a really big wine in terms of fruit weight and body. Very sweet berry notes, seemingly from a proportion of dried Primitivo grapes in an appassimento style. Very full, with big but smooth tannins, integrated oak notes and a fruity finish". I dag ses 2021.

Den "normale" er en sværvægter, hvor 15% alkohol giver et sødt indtryk i duft og smag. Den hvide er ganske behagelig, men uden karakter.

5 vinkøb 50-70,-

Trivento Reserve
Den røde malbec er altid god. De sorte druer høstes tidligt og får de sorte skaller (der giver farven) fjernet inden gæringen, som er kølig (10 gr!) og lang.

Trivento Reserve rød/hvid…. 50,-

rød Malbec, hvid malbec eller chardonnay, Argentina

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23.november 2023

Trivento er den argentinske gren af Chile's Concha & Toro. Navnet -"Tre Vinde"- har den efter husets første vingård. Vinene er rigtig gode på en moderne kommerciel vis.

Den røde malbec er en klassiker, fuld af bærfrugt (kirsebær, blåbær) og krydderi. Middel til stor fylde, pænt lang og rund, med fine tanniner, der giver balancen. Kun lidt eg -20% af vinen lagrer 6 måneder i eg. 2020 fik 91p/Tim Atkin, 90p/Falstaff, mens 2019 fik 90p/Decanter.

Den hvide chardonnay er ok uden at være prangende. Hvid malbec laves på de sorte druer, hvor skallen -med farven- fjernes før en lang, kølige gæring. Tør, ganske frisk og aromatisk, fyldig med diskret syre bagved. EN specialitet, jeg ikke har set hos andre huse.

Tanunda %22Matthews Road%22
Både shiraz (smagt i sommer) og cabernet'en (i ældre år med Barossa druer) er rigtig gode, meget frugtig, fyldig og lang.

Matthews Road, rød… 50,-

Chazteau Tanunda rød cabernet eller shiraz, Coonawarra Barossa, South Australia

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag 30/11 2023

Tanunda er et ambitiøst familiefirma, men er vokset så stærkt, at huset i dag må hente de fleste af sine druer udefra.

Matthew's Road var en mark i hjemegnen Barossa, men i dag hentes god del af druerne fra Coonawarra adskillige timers kørsel sydpå. Men til gengæld et godt område!

Set i 2020. Både shiraz (smagt i sommer) og cabernet'en (i ældre år med Barossa druer) er rigtig gode, meget frugtig, fyldig og lang. 2016 fik 92p/WineEnthusiast.

Paul mas
Hvid Viognier, frugtig tør hvid med pæn fylde under på den fine Rhône-drue kendt fra bl.a. Condrieu.

Paul Mas "Reserve" rød/hvid… 55,-

rød cabernet sauvignon eller pinot noir, hvid viognier, rosé, Sydfrankrig

**** (⅘)

Rema1000, søndag-lørdag 19-25/11 2023

Rød Cabernet-Sauvignon er bedst, en meget fyldig vin med åben, indbydende bærduft og afrundet fasthed - faktisk et mix af Bordeaux og Californien - mere bær end Californien og blødere end Bordeaux!

Rød Pinot Noir - middel dyb farve; indbydende frugt, afrundet, ren og pæn, men stadig med lidt rygrad - ikke Bourgogne, men bedre end stort set al Bourgogne under 100 kr.

Hvid Viognier, frugtig tør hvid med pæn fylde under på den fine Rhône-drue kendt fra bl.a. Condrieu. Rema mener, den kan gemmes, jeg ville drikke den nu til f.eks. skaldyr og rejer.

Vinene er "Single Vineyards" fra den begavede Jean-Claude Mas. Han bor i dag på familiegodset omkring Pezenas nord for Béziers, hvor han har 600 hektar og kontrollerer yderligere 1300 hektar, som bl.a. bruges til den populære Arrogant Frog.

San Felice Chianti Classico
Nydelig fylde og pæn længde, og til hakkebøf, pasta og pizza.

San Felice Chianti … 59,-

2021 Classico Italien

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag 30/11 2023

Nydelig frugt, god fylde, fast. pæn længde. Denne vin er slottets unge Chianti, beregnet til at nyde ung. 91p/Parker med ordene: "A versatile a food-friendly choice with lots of purple and blue fruits with hints of fragrant wild rose. The wine supports medium weight and lots of fresh acidity to cut through cream or butter-based cooking ingredients".

San Felice er en stor vingård i det sydlige Classico, som siden 1980erne har været ejet af forsikringsgiganten Allianz. En mangeårig favorit fra Salling gruppen, med rette. Vingården laver rigtig god vin, som generelt bliver solgt til meget lave priser i Danmark.

Hyld og tropisk frugt, fyldig og sprød typisk Marlborough sauvignon, som du kan lide eller lade være.

Mud House sauvignon blanc… 59,-

Marlborough New Zealand (tappet i England)

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23.november 2023

Hyld og tropisk frugt, fyldig og sprød typisk Marlborough sauvignon, som du kan lide eller lade være. Nydes ung og kølig, gerne til asiatisk inspireret mad. Både 2022 og 21 fik 89p/NewZealandRater, mens 2021 lidt gavmildt fik 92p/Falstaff.

Har kun smagt "Mud" 2 gange, men huset ejes af Accolade og deler adresse og kælder med Waipara Hills (vinene ligner også kraftigt!). Og den har en "officiel" pris på 169 og et "supertilbud" på 100. Huset ligger i selve Marlborough og skal have en vis selvstændighed fra resten af Accolade.

6 vinkøb 70-100,-

Den røde Grigio er år efter år en overbevisende Rieserva, som dog fortjener 2-3 år på flaske for at blive perfekt.

Il Grigio Chianti Classico… 79,-

2019/20 Riserva, Italien

Bedste KØB

***** (5/5)

Bilka, indtil torsdag 30/11 2023

2019 får 93p/Parker, mens 2020 får 92p/Parker og 93p/Spectator. Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -lidt tør tannin til sidst, typisk sangiovese, men grundlæggende blød.

For RobertParker (ved Monica Larner) er Grigio et af Italiens "ultimativt bedste køb", selvom prisen i USA er tæt på 200 kr! Men det viser blot, at prisen i Danmark kan være skræmmende lav!

Grigio er en af Sallings favoritter og en Riserva, der er blid for Chianti, men stadig har det faste sammen med det civiliserede og kommercielle.

Odd Lot petite
Meget mørk, kraftig, fast, lidt ung duft med blomme og mørk frugt, alligevel afrundet og lang.

Odd Lot California… 79,-

Set i 2019, petite sirah-petit verdot, Monterey

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23.november 2023

Etiketten signalerer sødsuppevin, men vinen er helt anderledes. Meget mørk, kraftig, fast, lidt ung duft med blomme og mørk frugt, alligevel afrundet og lang. Begge druer er kendt for at levere syre, men vinen er faktisk ganske indbydende. Den aldrende 2017 fik noget overdrevet 95p/Decanter.

Et mix af petite sirah (ca. 70%), mest kendt fra Rhone-typer + 30% petit verdot, en slags super-cabernet i Médoc, som har bredt sig til Monterey hvor Scheid har sit store domæne, endda i den køligere ende.

Mørk, fyldig, pænt lang, blød smag med masser af frugt, lidt urt og krydderi.

Gran Coronas cabernet-sauvignon… 79,-

Set i 2015/16, Reserva, Penedès, Spanien

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23.november 2023

GRAN bør næsten være vinen til jul? Mørk, fyldig, pænt lang, blød smag med masser af frugt, lidt urt og krydderi- perfekt til kraftige retter inkl. juleanden. 2019 fik 91p/WineEnthusiast, mens 2018 fik 5* + godt køb af Rydberg, der (også) er ekspert i spansk vin.

Den første 1970 Gran Coronas vandt Gault-Millau's vinøse Olympiade i 1978. Eksperten Christian Millau meldte forfald til den historiske 1976 smagning i Paris og lod derfor sit magasin Gault-Millau lave en ny smagning, hvor de franske vine kunne tage revanche.

Det gjorde de, sådan da - bortset fra at Gran Coronas cabernet 1970 slog Latour 1970 i cabernet-smagningen! Den originale Gran 1970 er i dag opgraderet til Mas La Plana, men Gran Coronas er stadig en blød, kraftig Bordeaux-type! 90% cabernet-sauvignon og 10% tempranillo med lang maceration og et år i små egefade.

Borgo Conventi Fruili
Sauvignon er elegant og frisk med fine syrer og ren aroma, chardonnay har god friskhed for denne drue, med ren aroma og god stil.

Borgo Conventi Friuli hvid… 79,95

sauvignon blanc eller chardonnay, 2021 Isonzo Friuli, Italien

***** (5/5)

Shop.Meny, indtil torsdag 23.november 2023

Friuli er et stort område op mod Slovenien, som leverer masser af vin fra det jævne (Grave) til sublime. Isonzo er et ret fladt område omkring en flod, men Conventi leverer fine vine fra eget domæne.

Sauvignon er elegant og frisk med fine syrer og ren aroma, chardonnay har god friskhed for denne drue, med ren aroma og god stil.

Vingården er et gammelt kloster, hvor familien Folonari opbyggede et fint ry for kvalitet. I 2019 blev vingården købt af Villa Sandi, en af prosecco-giganterne. Spændende om kvaliteten vil holde.

Faustino I
Faustino I har en dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed.

Faustino I Gran Reserva… 90,-

2012 Rioja Spanien

Bedste KØB

***** (5/5)

Bilka, indtil torsdag 9.november 2023

Bilka var måske ikke glade for, at jeg nævnte deres tilbud på 119 på Faustino I, når samme vin stod til 99 i Brugsen. Nu kan vi alle være glade -for den fås i Bilka til 90 i denne uge (i Brugsen varer de 99 til nytår!).

Faustino I har en dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10-12 år. 2012 er nok lige så god som 22011 med 93p/Guía Peñin, mens 2010 fik 94p/WineEnthusiast og 90p/Tim Atkin.

Vinen er lækker, med nødder og mørk frugt i næsen og pænt lang smag.

Offley 2004 Port… 99,-

Colheita, Portugal

Bedste KØB

***** (5/5)

Bilka, indtil torsdag 30/11 2023

Egentlig ret utroligt, ikke? Årgang annonceres ikke, men har kun set 2004 -næsten 20 årig tawny til 99! Sært nok koster Offley's 10-årige 119 (ok, men bestemt ikke så god som colheita'en!). Andre årgangsvine af samme alder koster 200-300 kr.

Vinen er lækker, med nødder og mørk frugt i næsen og pænt lang smag. Måske kan den lidt triste etiket trække lidt ned. Nyeste rating er 1999 med 95-96p/VertdeVin (pålidelig fransk guide) og 17p/GrandesEscolhas.

Hvis du vil se tidligere ugens vine, kan du finde dem i kategorien vintest.

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af sauce gribiche med grønne asparges.

Sauce gribiche med grønne asparges

Billede af valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel.

Valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel

Ugens vine uge 23

Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest

Billede af mirin.

Mirin - fakta og alt du skal vide om den japanske risvin

Billede af ramen.

Ramen - nem og lækker opskrift på japansk suppe

Ugens madplan uge 23

Ugens madplan uge 23 med syv gode bud på aftensmad

Forsiden lige nu

Billede af ramen.
Ramen - nem og lækker opskrift på japansk suppe→ Se opskriften
billede til Sund aftensmad
Sund aftensmad - nemme og lækre retter→ Se opskriften
Kylling med blomkål i fad er en nem ret, hvor du også kommer porrer og gulerødder i fadet sammen med fløde og bouillon. Retten kan nydes som den er, eller serveres med ris eller pasta. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Kylling med blomkål, porrer og gulerødder i fad→ Se opskriften
salat med laks og ærter
Salat med laks og ærter→ Se opskriften
kartoffelsalat med asparges
Kartoffelsalat med asparges, tomat og sennepsdressing→ Se opskriften
billede med sommermad
Sommermad (opskrift på lækre sommerretter)→ Se opskriften
Billede af sønderjysk stang.
Sønderjysk stang (nem og hurtig kringle med remonce)→ Se opskriften
jordbærcrumble med kokos og hvid chokolade
Jordbærcrumble - opskrift med jordbær, kokos og hvid chokolade→ Se opskriften
Ugens vine uge 23
Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest→ Se opskriften
billede med pandekager klar til servering
Pandekager - nem opskrift på gammeldags pandekagedej→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her