• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Viden om mad › Tuc kiks – fakta og viden om den salte kiks

Tuc kiks – fakta og viden om den salte kiks

Tuc kiks kan kendes på den gule farve, firkantede form og de mange små huller. Hullerne forhindrer kiksen i at lave bobler, når den bages. Foto: Charlotte Mithril / Madensverden.dk
Tuc kiks kan kendes på den gule farve, firkantede form og de mange små huller. Hullerne forhindrer kiksen i at lave bobler, når den bages. Foto: Charlotte Mithril / Madensverden.dk

Opdateret:  22. februar 2021 - Udgivet:  22. februar 2021

Del gerne:
8
SHARES
FacebookMessenger8PinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. Den salte og sprøde Tuc kiks er elsket i store dele af verden. Den indeholder 19 procent fedt, men er ikke mere usund end kiks generelt.
  2. Elsket verden over
  3. Hvad er der i?
  4. Næringsindhold i Tuc kiks
  5. Hvor usund er den?

Den salte og sprøde Tuc kiks er elsket i store dele af verden. Den indeholder 19 procent fedt, men er ikke mere usund end kiks generelt.

De fleste kender de gule, firkantede, salte, sprøde og porøse Tuc kiks.

De er en klassiker på ostebordet og er elsket af mange som den salte snack, der har samme irriterende effekt som chips: Har du først spist én, kalder den på flere.

Tuc kiks er så populær, at den har sin egen Facebookside, hvor du kan følge med i nyheder og få tips til, hvad du kan spise til den.

Men hvad er der egentligt i den salte kiks? Og hvor kommer den fra?

Elsket verden over

Der er ikke mange fødevareprodukter, der kan købes i store dele af verden. Coca-Cola er nok et af de mest kendte, men Tuc kiksen følger godt med.

Tuc brandet ejes i dag af den store amerikanske fødevarevirksomhed Mondelez International, der laver kiks, småkager, chokolade, slik mm. til hele verden.

Tuc kiks sælges under det oprindeligt hollandske brand Lu, men er ifølge Mondelez skabt i Belgien.

Lidt forvirrende, men det ændrer ikke på, at den i dag kan købes i store dele af verden som blandt andet Europa, Asien, Nordamerika og Nordafrika.

Hvad er der i?

Tuc kiksen fås i mange smagsvarianter som for eksempel paprika, bacon, ost og sågar med sour cream and onion, men den mest kendte og originale er blot med salt.

Den originale Tuc kiks med salt indeholder følgende ingredienser:

Hvedemel, solsikkeolie 17%, maltekstrakt fra korn/byg, glukosesirup, hævemidler (ammoniumkarbonater, natriumkarbonater), salt, æg, aroma, melbehandlingsmiddel (natriumdisulfit).

Hovedingredienserne er altså hvedemel, olie, sukker (glukosesirup), salt og æg tilsat hævemidler og tilsætningsstoffer som maltekstrakt, aroma og melbehandlingsmiddel.

Maltekstrakten giver farve og smag til kiksen og indeholder en del sukker. Aroma giver ligeledes smag til kiksen, mens melbehandlingsmidlet natriumdisulfit (E223) fungerer som konserveringsmiddel og antioxidant.

Men hvor meget sukker og fedt er der i?

Næringsindhold i Tuc kiks

Ser man på næringsindholdet i Tuc kiks ser det således ud for 100 gram kiks:

Næringsindhold pr. 100 g 
Energi479 kcal
Fedt19 g
- heraf mættede fedtsyrer1,9 g
Kulhydrat67 g
- heraf sukkerarter7,1 g
Kostfibre2,4 g
Protein8,4 g
Salt1,7 g

19 procent, altså næsten en femtedel af kiksen, består af fedtstof. Kommer du en tyk skive ost ovenpå kiksen ved ostebordet, er det altså en fedtholdig sag.

Indholdet af sukkerarter er 7,1 procent, mens der også er lidt kostfibre i kiksen – nemlig 2,4 gram per 100 gram.

Hvor usund er den?

Men hvor usund er Tuc kiksen så?

I forhold til andre kiks er der ikke stor forskel på næringsindholdet.

Kiks er generelt fedtholdige og indeholder en del kalorier. Om du vælger en Tuc kiks eller en anden kiks er der derfor ikke stor forskel på.

Nogle kiks kan dog indeholde mere sukker eller flere kostfibre (fuldkornskiks), så tjek næringsindholdet, hvis det har betydning for dig.

Tuc kiksen indeholder enkelte tilsætningsstoffer og er tilsat aroma. Ønsker du rene råvarer og ingen tilsætningsstoffer, er den altså ikke det bedste valg.

Men elsker du smagen af den salte Tuc kiks og spiser ellers varieret og forholdsvist sundt, er der ikke noget i vejen for at nyde lidt Tuc kiks i ny og næ. Alt med måde - nydelse er også sundt.

Se hvordan du kan bruge den salte kiks i kage her:

Tuc kage - opskrift på lækker kage med Tuc kiks

Kilder: Fødevarestyrelsen, www.mondelezinternational.com, Vitakost.

Om Charlotte
charlotte mithril
Charlotte Mithril

Charlotte er fødevare- og ernæringsekspert og har en ph.d. om Ny Nordisk Hverdagsmad fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Charlotte laver smagstest, vidensartikler og opskrifter til Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. vorbelutr ioperbir

    november 21, 2024 at 7:01 pm

    I have learn several good stuff here. Certainly value bookmarking for revisiting. I wonder how a lot effort you set to create one of these wonderful informative site.

    Svar
  2. Bettina

    august 02, 2021 at 11:20 pm

    Jeg er så skuffet over jeres tuc kiks , for 40 år siden var de , gylden og havde en masse salt på ,
    Nu er de blege og har intet salt på er så skuffet , ta jer sammen og lav tuc som i gamle dage
    Tak

    Svar

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede med asparges i butterdej.

Asparges i butterdej - nemme butterdejspakker

Uge20-bedstevinkøb

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Billede med rabarberbrud.

Rabarberbrud - skønne boller med rabarber og marcipan

Billede med sake risvin.

Sake - fakta og viden om den japanske risvin

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv medlem af Madens Verden nu
Du får et medlemskab for kun 295 kroner for et HELT år!
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her