Tequila er egentlig en lokal mexicansk drik, som pludselig slog igennem i resten af verden op gennem 70'erne. Her får du fakta og inspiration til drinks.

Tequila blev et kæmpe hit op gennem 70'erne, og er det stadig. Vi mikser det med sodavand, drikker det som shots med salt og citron og laver Body Tequila - hvis vi er fulde nok. Men før det var den stærke drik fra Mexico en lokal brændevin, som mest af alt blev drukket i den region, hvor den bliver fremstillet.

Tequila er et beskyttet navn, og må kun bære navnet, hvis det er lavet i deltaterne Jalisco, Michoacan, Nayarit og Tamaulipas og Guanajuato, hvor byen Tequila ligger. Fremstilles en tilsvarende brændevin udenfor området, hedder drikken mezcal. Det er i øvrigt også her, at man kan finde en gusano-larve i bunden af flasken. Der er aldrig larver i Tequila-flasker i modsætning, hvad nogen tror.

Sådan fremstilles drikken

Tequila fremstilles af planten blå agave. Dens tykke, stikkende blade skæres af på gammeldags facon med en speciel kniv hæftet til et skaft. Herefter knuses, dampes og presses selve hjertet - eller kernen kaldet piña - så der opstår en sukkersaft. Denne saft bliver til Tequila efter gæringen.

Denne form for brændevin skal have en alkoholprocent på mindst 38 og max. 50. Hvor høj en procent, det endelige produkt får, afhænger af, hvor længe det har lagret på egetræsfadene.

Der findes forskellige kvaliteter, blandt andet kan vi herhjemme købe en mixto - den med den røde plastikhat. Det er mindst 51 procent Tequila og resten kan være for eksempel alkohol blandet med sukkerrør. Den, der udelukkende består af algavesaft, er den den dyreste og bedste.

Fem forskellige slags

Blanco: Gennemsigtig. Denne har ikke lagret men opbevares på stålfade i højst et par måneder, før den hældes på flaske.

Joven: Lys brun. Igen en ikke-lagret drik men tilsat karamelfarve eller blandet op med en mørk, lagret Tequila. Her vil det ofte være en mixto - altså en blanding med mindst 51 procent blå agavesaft.

Reposado: Lagret i mindst to måneder på egetræsfade.

Añejo: Denne skal være lagret på egetræsfade i mindst et år og max. tre år. Har en meget lys karamelfarve og -smag.

Extra Añejo: Lagret i mindst tre og max. fem år på egetræsfade og regnes for noget af det bedste med sin lettere røget smag.

Prøv eventuelt en af disse opskrifter på drinks.