Indhold
Surdejsboller
Ingredienser
- 4 dl vand (lunkent)
- 400 g hvedemel (gerne med højt proteinindhold)
- 100 g ølandshvedemel (helst fuldkorn)
- 150 g surdej
- 12 g salt
Fremgangsmåde
- Kom 4 dl vand i skålen til din røremaskine, og rør 400 g hvedemel ud i vandet. Lad det stå 45 minutter.
- Tilsæt derefter 100 g ølandshvedemel sammen med 150 g surdej og 12 g salt.
- Kør dejen med dejkrog i ca. 5 minutter ved middel hastighed, så surdejen er rørt godt ud i dejen.
- Tag dejen ud på køkkenbordet og fold den sammen over sig selv fra fire hjørner. Det strammer dejen op.
- Læg dejen i stor plasticbøtte, dejfad eller lignende og overdæk den med et viskestykke.
- Hver halve time skal du nu igen folde dejen op over sig selv, og det gør du i 2-3 timer indtil dejen er strammet fint op.
- Læg så dejen i skålen på køl. Overdæk skålen med husholdningsfilm og et viskestykke, og lad den koldhæve natten over.
- Om morgenen tages dejen op og deles i 10 nogenlunde lige store stykker. Stram hvert stykke lidt op og læg dem på bageplade med bagepapir. Drys evt. en smule mel over. Lad dem stå på køkkenbordet i mindst 30 minutter, så du kan se de er begyndt at hæve.
- Bages midt i ovnen ved 230 grader varmluft, hvor de skal have ca. 20 minutter. Surdejsboller bages altså ved høj varme, så de får en god skorpe.
Næringsindholdet er vejledende, og det gælder pr. person eller servering. Forbeholdt PLUS-medlemmer.
Opskrift på surdejsboller
Surdejsboller er lækre og nemme morgenboller bagt med surdej, og dem skal du altså prøve at bage.
Dejen til hjemmebagte boller med surdej røres sammen dagen før, og om morgenen kan du så nemt bage de bedste morgenbrød.
Naturligvis med en hjemmelavet surdej, som du finder opskriften på her. Den skal du lave nogle dage i forvejen, og surdejen friskes op lidt tid inden brug.
Se flere opskrifter:
- Surdejsbrød
- Crackers med surdej på kun 15 minutter
- Hjemmebagt rugbrød
- Boller (bedste opskrift på den hjemmebagte bolle)
- Kernerugbrød med surdej på 2 timer
- Koldhævet brød i gryde med surdej
Note

De færdigbagte surdejsboller køles af på en rist, hvorefter de kan nydes med smør, pålæg eller hvad du har lyst til.
Her kan du se alle opskrifter på brød og boller på Madens Verden.
FAQ
Ja. Surdejsboller er gode at fryse ned til senere brug. Frys dem i en frysepose. Kan tøs op i ovn eller ved stuetemperastur.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- Rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Jan skriver
Mega nemme - og mega gode boller - kan varmt anbefales!!
Holger Rørby Madsen skriver
Tusind tak, Jan - det er jeg glad for at høre.
Alt det bedste
Holger