Her er en nem opskrift på en lækker sommertærte. Det er en skøn kage med bund af mørdej, mens fyldet består af friske brombær og hindbær.
Sommertærte er en nem kage at bage, og den er fyldt med friske bær i form af brombær og hindbær.
Bunden er en knasende sprød mørdej, og sammen med de lidt syrlige bær, giver det altså en skøn sommerkage, som alle vil elske.
Brug sommertærten til eftermiddagskaffen - eller som den lækre dessertkage.
Opskriften er beregnet til seks personer.
Opskrift på sommertærte
Lækker sommertærte med brombær og hindbær
Ingredienser
Mørdejsbund
- 150 g hvedemel
- 30 g mandelmel
- 1 tsk vaniljesukker
- 125 g smør (koldt og direkte fra køleskabet, skåret i mindre term)
- 1-2 spsk vand (koldt)
Bærfyld
- 150 g brombær
- 150 g hindbær
- 30 g Maizena (majsstivelse)
- 75 g sukker (gerne rørsukker)
- 1 tsk vaniljesukker
Desuden
- 1 æg (sammenpisket, til pensling)
- perlesukker
- hasselnøddeflager
Fremgangsmåde
- Alle ingredienserne til mørdejen - minus vand - kommes i skålen til røremaskinen med påmonteret kagespartel.
- Kør mørdejen sammen ved lav hastighed så mørdejen blot netop er samlet. Tilsæt en smule vand, kør fem sekunder mere og stop.
- Tag mørdejen ud på et meldrysset bord, og saml den hurtigt. Stilles på køl i 30 minutter.
- De friske brombær og hindbær kommes i en skål, hvor de forsigtigt vendes med Maizena, sukker og vaniljesukker. Med nænsomhed, så bærrene ikke smadres.
- Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
- Tag mørdejen ud af køleskabet, og beklæd en bageplade med bagepapir. Drys lidt mel på bagepapiret.
- Læg mørdejen på bordet med mel under og over, og bank den let flad med hånden.
- Læg den derefter over på bagepladen, og rul den forsigtigt ud til en tykkelse på ca. 3-4 millimeter.
- Fordel bærfyldet på din sommertærte, men hold 4-5 centimeters afstand langs kanten.
- Fold forsigtigt kanten op, og pensl med æg. Drys med perlesukker og hasselnøddeflager.
- Bag din sommertærte midt i ovnen i ca. 28-30 minutter.
Næringsindhold
Kalorier300kcal
Tips
Den færdigbagte sommertærte serveres gerne lun med pisket fløde eller creme fraiche til.
Se også disse skønne kageopskrifter:
Nem jordbærkage på 10 minutter
Opskrift på en nem jordbærkage, som du kan lave på 10 minutter fra start til slut. Måske verdens nemmeste kage med jordbær og creme på mazarinkagebund.
Nem jordbærkage på 10 minutter
Siciliansk citronkage med appelsinglasur
Lækker opskrift på siciliansk citronkage, som den laves hos Noorbohandelen på øen Nyord ved Møn. En skøn kage med citron og appelsinglasur.
Siciliansk citronkage med appelsinglasur
Tuc kage med marengs
Opskrift på lækker Tuc kage med Tuc saltkiks. Bunden er en marengs med mandelmel, chokolade og kiks, og den toppes med flødeskum og frugt.
Tuc kage med marengs
Madens Verden PLUS
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.
Få adgang her
[novashare_inline_content] 


Skriv et svar