Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Brød
    • Kager
    • Airfryer
    • Æggeretter
    • Tilbehør
    • Dessert
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Råvareguide
  • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Her er du: Forside › Viden om mad › Smagstest af cornflakes – billige cornflakes bedst i test

Smagstest af cornflakes – billige cornflakes bedst i test

I denne smagstest af cornflakes har vi sammenlignet disse syv forskellige varianter af klassiske cornflakes. Kiloprisen varierer fra 15 til 64 kroner. Foto: Charlotte Mithril
Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailSMS
Opdateret: 19. februar 2024 - Udgivet: 3. marts 2021

De dyre varianter får en middel bedømmelse, mens de billige ender i top og bund i denne smagstest af cornflakes. Se vinderne her.

I denne smagstest af cornflakes undersøges syv forskellige varianter for at finde ud af, om der er forskel på smagen og i så fald, hvad forskellen er. Og hvilke der er bedst i test.

Prisen på cornflakes varierer med en kilopris fra 15 til 64 kroner, men hænger pris, smag og kvalitet sammen?

Fødevareekspert og smagsdommer Charlotte Mithril har testet syv forskellige slags cornflakes for at finde ud af, hvad forskellen er og hvilke, der smager bedst.

Sprøde ristede majsflager

Cornflakes er sprøde ristede majsflager, der typisk spises med mælk og måske også sukker på til morgenmad.

De sprøde majsflager indeholder typisk både sukker og salt - nogle er også tilsat andre ingredienser som for eksempel bygmalt og emulgator.

En af de vigtigste egenskaber for cornflakes er deres sprøde konsistens. De skal knase godt i munden og må ikke miste deres sprødhed for hurtigt i mælken.

Derudover skal de have en god og naturlig smag af ristet majs og en passende mængde salt og sukker, så der skabes balance i smagen.

Smagstest af cornflakes

I denne smagstest af cornflakes indgår syv forskellige varianter. De er smagt ved blindsmagning og vurderet i forhold til udseende, konsistens, duft og smag.

Alle varianter er smagt både med og uden mælk.

Efter smagstesten er der set på produkternes indhold og pris. Ud fra den samlede bedømmelse er de inddelt i følgende kategorier:

* * * * * Bedst
* * * *    Over middel
* * *       Middel
* *          Under middel
*             Dårligst

Her er bedømmelserne fra de bedst bedømte til de dårligste:

* * * *
Crownfield Cornflakes

Crownfield Cornflakes har dejligt knasende og sprøde majsflager, der samtidig er tynde og lette. En fin smag af ristet majs og en tilpas sødme, der er godt afbalanceret med salt.

Kilopris: 15 kroner (12,70 kr for 850 gram i Lidl).
Sukkerindhold: 5,5 %
Tilsætningsstoffer: Bygmaltekstrakt, emulgator (E471).

* * * *
Bell's Cornflakes

Bell's Cornflakes er en smule mørkere ristet, der giver en rigtig god smag af ristet majs. Majsflagerne er lidt hårdere med en god sprødhed. De er ikke så søde og har et tilpas saltindhold, der giver en god og afbalanceret smag.

Kilopris: 21 kroner (10,50 kr for 500 gram i Netto).
Sukkerindhold: 4,6 %
Tilsætningsstoffer: Bygmaltekstrakt.

* * *
Crownfield
Bio Organic Cornflakes

Crownfields økologiske cornflakes har en fin sprødhed med lidt hårde majsflager. De har en svag majssmag og har en lav både sødme og saltsmag. Generelt smager de ikke af så meget.

Kilopris: Ca. 61 kroner (23 kr for 375 gram i Lidl).
Sukkerindhold: 0,9 %
Tilsætningsstoffer: Bygmaltekstrakt, emulgator (E322).

* * *
Kellogg's Cornflakes

Kellogg's Cornflakes har en god og knasende sprødhed med en lidt hård struktur. De er temmelig søde og smagen domineres af den høje sødme uden så meget smag af ristet majs.

Kilopris: 64 kroner (32 kr for 500 gram i Bilka).
Sukkerindhold: 8 %
Tilsætningsstoffer: Bygmalt.

* * *
Irmas hverdag
Økologiske Cornflakes

Irmas økologiske cornflakes har en lysere farve og en god knasende sprødhed med en temmelig hård struktur. De har en tilpas sødme, men mangler måske en anelse salt. Majssmagen er ikke så tydelig og mangler friskhed.

Kilopris: 58 kroner (29 kr for 500 gram i Irma).
Sukkerindhold: 7,5 %
Tilsætningsstoffer: Ingen.

* *
Øgo Økologiske Cornflakes

Øgo Økologiske Cornflakes er lyse og tynde, men med en temmelig hård struktur, der gør dem lidt seje at tygge på. De er temmelig søde og mangle salt til at afbalancere. Der er ikke meget smag af ristet majs - generelt mangler de smag.

Kilopris: Ca. 61 kroner (23 kr for 375 gram i Netto).
Sukkerindhold: 7,5 %
Tilsætningsstoffer: Ingen.

*
Xtra Coop Cornflakes

Xtra Coop Cornflakes har en helt anderledes struktur med temmelig tykke og hårde majsflager. De har en anderledes og lidt hengemt duft og smag, der domineres af en meget høj sødme.

Kilopris: 15 kroner (15 kr for 1000 gram i Fakta).
Sukkerindhold: 8 %
Tilsætningsstoffer: Bygmaltekstrakt.

Billige cornflakes vinder

Vinderne af denne smagstest af cornflakes er de billige varianter fra henholdsvis Lidl og Netto, nemlig Crownfield Cornflakes fra Lidl og Bell's Cornflakes fra Netto.

De er begge blandt testens billigste varianter til henholdsvis 15 kroner per kilo for Lidls Crownfield og 21 kroner per kilo for Nettos Bell's. Til sammenligning koster testens dyreste cornflakes fra Kellogg's 64 kroner per kilo.

Smagen i de to vindere er godt afstemt med en tilpas sødme og en god afbalanceret mængde salt. De har begge en god smag af ristet majs og en dejlig sprød konsistens.

Billige ligger også i bund

Du kan dog ikke regne med, at billigt er godt, da testens dårligst bedømte cornflakes, Xtra Cornflakes fra Fakta, også er blandt testens billigste med en kilopris på 15 kroner.

De har en helt anderledes smag og struktur end alle de andre cornflakes og lader til at være produceret på en anden måde end de øvrige varianter.

De virker i højere grad industrielt fremstillede med en ensartet rund form. Smagen af majs er svag og virker hengemt, og så har de en meget høj sødme! Sukkerindholdet i disse er da også blandt testens højeste med 8 gram sukker per 100 gram.

De er produceret af Nakskov Mill Foods A/S med majs fra Polen.

Ikke en verden til forskel

Overordnet set, er der dog ikke kæmpestor forskel på smagen af de syv forskellige varianter i denne smagstest af cornflakes.

En test af deres sprødhed i mælk viste, at de alle stadig havde en god sprødhed efter 1 minut i mælk.

Enkelte skiller sig ud ved at have en mere kedelig smag (Xtra og Øgo), mens vinderne har en mere tydelig og frisk smag af ristet majs.

Prisen er der dog stor forskel på, og de dyreste varianter koster over fire gange så meget som de billigste.

Forventeligt koster de økologiske varianter mere, men de har altså ikke den bedste smag i denne smagstest af cornflakes.

Dyreste Cornflakes fra Kellogg's

Klassikeren fra Kellogg's er testens dyreste cornflakes. Her skal du af med 32 kroner for en pakke med 500 gram, hvilket svarer til en kilopris på 64 kroner.

Selvom Kellogg's Corn Flakes er testens dyreste, er de dog ikke de bedste og de får en middel bedømmelse i denne smagstest af cornflakes.

På både smag og konsistens bliver de slået af de billige varianter (Crownfield og Bell's) og da Kellogg's Corn Flakes ikke er økologiske, er det svært at se, hvorfor man skal betale så meget mere for disse cornflakes.

Cornflakes uden sukker

Selvom der normalt er tilsat sukker til cornflakes, så gælder det ikke alle varianter.

Crownfield Bio Organic Cornflakes er lavet uden tilsat sukker. Der er en smule sukkerarter i majsene, så indholdet af sukkerarter i de økologiske cornflakes er 0,9 gram per 100 gram.

Det er dog meget lavt sammenlignet med de andre varianter, der alle er tilsat sukker og har et indhold af sukkerarter mellem 4,6 og 8 gram per 100 gram.

De to bedste cornflakes i denne smagstest indeholder henholdsvis 4,6 og 5,5 gram sukker (Bell's og Crownfield), mens de resterende fire varianter har et højere sukkerindhold omkring 7,5-8 gram per 100 gram.

Det kan altså sagtens lade sig gøre at lave velsmagende cornflakes uden et højt sukkerindhold.

Det lave sukkerindhold gør dog ikke cornflakesene mere kalorielette - alle varianter indeholder omkring 360-380 kcal per 100 gram.

Smag dig frem til din yndlingsvariant

Hvilke cornflakes man bedst kan lide, er selvfølgelig individuelt. Kan du bedst lide dem meget søde, eller vil du have en tydelig smag af ristet majs?

Derudover skal du tage stilling til, om det er vigtigt for dig, at de er økologiske producerede eller ej.

Resultaterne fra denne smagstest kan hjælpe dig på vej i forhold til, hvilke varianter du tror vil passe dine smagsløg bedst.

Vores smagspræferencer er subjektive, så smag dig frem og find din egen yndlingsvariant.

Læs mere om morgenmadsprodukter i denne artikel:

Hvilke morgenmadsprodukter er sundest?

Sådan har vi gjort

Vi har testet cornflakes, der kan købes i almindelige supermarkeder.

De er smagt blindt, det vil sige uden at vide, hvilke produkter, der smages. Alle varianter er smagt både med og uden mælk.

De fik tildelt trecifrede tilfældige tal, og blev smagt i tilfældig rækkefølge. Mellem hver smagsprøve, blev mund og sanser renset med knækbrød og vand, og der blev jævnligt holdt pauser.

Produkterne er bedømt ud fra en samlet vurdering af smag og mundfølelse. Smagen vurderes ud fra den samlede oplevelse af smag og aroma, mens mundfølelsen vurderes ud fra konsistens og tekstur i munden.

Generelt om vores smagstest

Vores smagstest foretages af fødevareekspert Charlotte Mithril, der har arbejdet med smag og sensorik gennem de sidste 15 år. Hun har blandt andet udviklet smagstests og været smagsdommer for Forbrugerrådet TÆNK, undervist og forsket i smag og sensorik som lektor i fødevarevidenskab, samt udført smagstest og trænet nye smagsdommere hos Pernod Ricard.

Alle smagstest foregår som blindsmagninger, det vil sige uden kendskab til, hvilket mærke der er tale om, hvem der har produceret det, hvordan indpakning ser ud osv. På denne måde undgås, at forudindtagede holdninger kan påvirke resultatet af smagstesten.

Smagstesten er en fagligt funderet, men subjektiv bedømmelse af smagsegenskaberne i de testede produkter.

Om Charlotte
charlotte mithril
Charlotte Mithril

Charlotte er fødevare- og ernæringsekspert og har en ph.d. om Ny Nordisk Hverdagsmad fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Charlotte laver smagstest, vidensartikler og opskrifter til Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube
Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu

madens verden logo opskrifter på god mad

OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her for kun 295 kr. for et HELT år
Eller fortsæt gratis med annoncer.