• Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Madens Verden giver dig de bedste opskrifter på alt fra chokoladekage og kanelnegle til æggekage, frikadeller og meget andet. Du finder flere tusinde opskrifter, og alle er nemme og forklarende at gå til.
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Opret bruger
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Mad
  • Kage
  • Jul
  • Airfryer
  • Dagens opskrift
  • Madplan
  • PLUS
  • Kogebog

Smager cola fra glasflaske bedre?

charlotte mithrilCharlotte Mithril
Cola kan fås i mange forskellige emballager. Madens Verden har set på, om der er forskel på smagen, og om cola fra glasflaske virkelig smager bedre. Foto: Charlotte Mithril / Madensverden.dk
Madens Verden: Forside › Viden om

Oversigt over indhold

  1. Er det en myte, at cola fra glasflaske smager bedre end fra dåse eller plastflaske? Madens Verden har undersøgt, om der kan være noget om snakken.
  2. Stoffer fra emballagen kan påvirke smagen
  3. Cola fra glasflaske testes mod dåse og plastflaske
  4. Smagstest
  5. Smagsoplevelsen kan godt være anderledes
  6. Sådan har vi gjort
  7. Generelt om vores smagstest

Er det en myte, at cola fra glasflaske smager bedre end fra dåse eller plastflaske? Madens Verden har undersøgt, om der kan være noget om snakken.

Cola fra glasflaske, smager meget bedre end fra dåse eller plastflaske – kender du også nogen, der har den holdning?

Spørger man Coca-Cola, er det helt det samme produkt, der hældes i alle emballager - så hvorfor er der denne opfattelse af, at der er forskel?

Fødevareekspert og smagsdommer Charlotte Mithril har undersøgt, om det virkelig kan passe, at cola fra glasflaske smager anderledes end cola fra dåse eller plastflaske.

Stoffer fra emballagen kan påvirke smagen

Selvom det er nøjagtig samme Coca-Cola, der hældes i alle emballager, så kan der faktisk godt være noget om, at der kan smages en forskel.

Ifølge den amerikanske biokemiker Sara Risch, kan kemiske stoffer i emballagen nemlig påvirke indholdets smag. I tilfældet med cola, kan såkaldte polymere i eksempelvis plastikken på indersiden af aluminiumsdåser, absorbere noget af smagen fra colaen. Også plastflasker kan give problemer, da de kan indeholde stoffet acetaldehyd, der kan afgives til colaen i små mængder og dermed påvirke smagen.

Derimod er glas et såkaldt inert stof, hvilket betyder, at glasset forhindrer de kemiske processer, der kan påvirke smagen. Der kan altså være noget om, at cola på glasflaske bevarer mere af den gode smag fra cola, mens smagen af cola på dåse eller plast kan påvirkes af emballagen.

Emballage- og fødevareproducenter gør selvfølgelig, hvad de kan for at undgå, at indhold påvirkes af emballagen, men det kan altså ikke altid undgås helt. Mængderne er dog så små, at det godkendes af myndighederne, men selv disse små lovlige mængder, kan altså påvirke smagen.

Cola fra glasflaske testes mod dåse og plastflaske

For at undersøge om der kan smages en forskel, har fødevareekspert og smagsdommer Charlotte Mithril testet Coca-Cola fra fire forskellige emballager:

- Glasflaske (250 ml)
- Dåse (250 ml)
- Plastflaske (½ liter)
- Plastflaske (1,5 liter)

Grunden til, at vi har valgt to colaer på plastflaske er for at se, om der er forskel i smagen af cola fra en lille plastflaske på ½ liter i forhold til en stor på 1,5 liter.

Alle colaer blev smagt ved en blindsmagning (læs mere i afsnittet ’Sådan har vi gjort’) og blev vurderet ud fra, om der kunne findes en forskel enten på aroma (duft), smag eller mundfølelse (perlende fra brusen).

Smagstest

I denne blindsmagning af fire Coca-Cola fra forskellig emballage, blev alle colaer smagt i ens kopper, så der ikke var en forskel på, hvordan emballagen føltes at drikke fra.

Resultatet var, at hvis der er en forskel mellem de forskellige typer, så er den meget lille. Der kunne måske anes ganske små nuancer af forskelle i eksempelvis kraftighed af duft, men forskellene var så små, at de kunne skyldes tilfældighed.

Alene baseret på smagen, kunne der altså ikke i denne smagstest konkluderes, at cola fra glasflaske har en anderledes smag. Men der er også meget andet end selve smagen, der spiller ind på den samlede oplevelse af at drikke en cola.

Smagsoplevelsen kan godt være anderledes

Der kan sagtens opleves en smagsforskel, afhængigt af hvilken emballage colaen kommer i. Særligt hvis man tager følelsen af at drikke direkte fra emballagen med.

Det er en anderledes smagsoplevelse at drikke cola fra glasflaske end eksempelvis fra en plastikflaske. Glasset føles koldere og har en anden struktur både at holde på og drikke af. Hullets størrelse i toppen er også anderledes. Det er betydeligt mindre på en glasflaske end en ½ liters plastflaske, hvilket naturligt vil give en anderledes oplevelse, når du drikker direkte fra flasken.

Det samme gør sig selvfølgelig gældende ved en dåse, der igen giver en helt tredje oplevelse at drikke direkte fra. Hullet er også her anderledes, og metallet vil føles anderledes mod dine læber. Det visuelle kan også spille ind, idet du ikke kan se væsken i en dåse, som du kan i en glasflaske eller plastflaske.

Glasflasken kan desuden medbringe en positiv følelse af nostalgi og gamle dage, da det er sådan, det var at drikke Coca-Cola i "de gode gamle dage".

Alle disse faktorer vil naturligt spille ind på den samlede smagsoplevelse, når du drikker en cola.

Så der er altså flere grunde til, at det rent faktisk kan have en betydning for din smagsoplevelse, hvilken emballage din cola er i, og at nogle mener, at cola fra glasflaske smager bedre.

Sådan har vi gjort

Colaerne er smagt blindt, det vil sige uden at vide, hvilke produkter, der smages. Alle prøver fik tildelt forskellige trecifrede tilfældige tal, og blev smagt i tilfældig rækkefølge. Mellem hver cola, blev mund og sanser renset med knækbrød og vand, og der blev jævnligt holdt pauser.

Alle colaer blev smagt ved stuetemperatur for at få så mange smagsnuancer med som muligt. Når cola er køleskabskold smager den nemlig af mindre end ved stuetemperatur.

Generelt om vores smagstest

Vores smagstest foretages af fødevareekspert Charlotte Mithril, der har arbejdet med smag og sensorik gennem de sidste 15 år. Hun har blandt andet udviklet smagstests og været smagsdommer for Forbrugerrådet TÆNK, undervist og forsket i smag og sensorik som lektor i fødevarevidenskab, samt udført smagstest og trænet nye smagsdommere hos Pernod Ricard.

Alle smagstest foregår som blindsmagninger, det vil sige uden kendskab til, hvilket mærke der er tale om, hvem der har produceret det, hvordan indpakning ser ud osv. På denne måde undgås, at forudindtagede holdninger kan påvirke resultatet af smagstesten.

Smagstesten er en fagligt funderet, men subjektiv bedømmelse af smagsegenskaberne i de testede produkter.

Kilder: Coca-cola.dk, popsci.com.

Læs også disse artikler

Smagstest af cola – hvilken smager bedst?

Se hvilken sodavand, der er mest sukker i

Din vurdering
  • Smager cola fra glasflaske virkelig bedre?
Sending
Stem her
5 (1 stemme)
Er du også træt af reklamer?Bliv plus medlem i dag!
  • DEL GERNE:  
  • 1.5K
  • 67
  • 1
  • 2
  • 1
  • 3
  • Delt
Om Charlotte
charlotte mithril
Charlotte Mithril

Charlotte er fødevare- og ernæringsekspert og har en ph.d. om Ny Nordisk Hverdagsmad fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Charlotte laver smagstest, vidensartikler og opskrifter til Madens Verden.

Idéer til aftensmad
Savner du inspiration til, hvad du skal lave til aftensmad? Så klik her og få et forslag til, hvad du kan lave. Klik igen og igen - indtil du finder lige det, du har lyst til.

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Peter Gjelstrup

    februar 02, 2023 at 9:45 pm

    Holdt op med at drikke cola da de kom på plastflaske. Forfærdelig smag. Købte i tyskland på flaske i en periode men holdt helt op. På dåse? forfærdelig.
    Kommer ikke til at drikke coca cola igen før de kommer på flaske.

    Svar
  2. Ole

    september 13, 2022 at 1:36 pm

    Ja sådan nogle aluminiums dåser kan virkelig ændrer på produktets smag, jeg syntes at jeg så tit har lagt mærke til det med øl.

    Ekstra info:

    Harboe Ren Pilsner, i glas flaske er der 4.4% alkohol, i dåserne er der 4.6% 😉

    I ”gamle” dage, da de kun tappede flasker, var pilsner i skatteklasse 1 og dermed var alkoholprocenten 4,4%.

    Da de begyndte at producere i dåser, var det et bedre, finere og lidt dyre produkt og det blev på daværende tidspunkt besluttet også at gøre dette produkt lidt stærkere.

    Dette er stadig gældende i dag, så derfor er der lidt forskel i procenten.

    Svar
  3. Martin

    marts 02, 2022 at 7:40 am

    Fordelen ved glasflaske er at cola fra glasflaske er koldere, men den fordel fjerner man hvis alle smagsprøver skal have samme temperatur.

    En ulempe ved 1,5 liter er at den ofte bliver flad og brusløs inden den er tømt.

    Svar
  4. Charlotte

    marts 29, 2021 at 9:07 am

    Kan huske da man ikke havde dåse cola ,der var det så godt og få en når man fik en i udlandet ,det smagte så meget bedrer 😀😀

    Svar
  5. Lisa

    marts 29, 2021 at 9:07 am

    Hold nu op, hvorfor købe den gældende Coca Cola, hvis ens smagsløg er så dårlige.... PEPSI 🤮🤮

    Svar
  6. Annette

    marts 29, 2021 at 9:07 am

    Det kan man godt savner glasflaskerne til lige netop denne drik coca-cola.

    Svar
  7. Pernille

    marts 29, 2021 at 9:06 am

    Jeps der er forskel, jo større beholder jo mindre brus er der i og bliver hurtig flad og kedelig. Mim favorit er klart dåse el glas flaske 😍😍

    Svar
  8. Benjamin

    marts 29, 2021 at 9:06 am

    Jeg kan ikke smage forskel.
    Tror mest at det er fordi glasset holder sig mere køligt end plastik og derfor ændrer oplevelsen.

    Svar
  9. Tina

    marts 29, 2021 at 9:05 am

    Jeg synes cola smager bedst i dåse 👍🐣🐥🐤🐑💕❤️🥤

    Svar
  10. John

    marts 29, 2021 at 9:05 am

    Drikker ikke Cola, så ved intet om det udover det er usundt

    Svar

Skriv din kommentar her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

« Sådan bruger du melatin (rød, gul, blå og grøn)
Brunsvigerkagemand til fødselsdagen »

Populært indhold lige nu

forloren kylling

Forloren kylling - farsbrød med hakket kylling

Kong Fiddes livret

Kong Fiddes livret - opskrift på en kongelig gryderet

billede med bistrogryde

Bistrogryde - opskrift på nem gryderet med oksekød

Billederesultat for hakkebøffer med baconflødesovs

Hakkebøffer med baconflødesovs (i fad i ovn)

Se mere populært indhold

Primær Sidebar

Nyeste opskrifter og artikler

  • Stegte nudler med æg og kylling
  • Ny kontrol: Kun ét dansk æble indeholdt for meget sprøjtemiddel
  • Laks med blomkål og dild
  • Fedtkager - opskrift på sønderjyske fedtnødder
  • Ugens vine: 20 bud på en julevin
  • Laks i karrysauce med spidskål og gulerødder
  • Toblerone cookies - nem opskrift på 20 minutter
  • Sønderjyske herrnhut kager med sirup
  • Kålsalat med mandler og sennep
  • Ugens madplan uge 49

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Karen Seneca, journalist
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!