Retsina (en 2000-årig græsk specialitet)

Indhold

• Brugt i amforaer
• FAQ
• Kommentarer

Retsina er en græsk specialitet, som går mindst 2000 år tilbage i tiden.
Vinen har en særegen smag af harpiks, som kan kræve tilvænning.

Et klassisk citat:
"Den er resineret", advarede Strand hende.
"År, jeg elsker terpentinsmag", svarede hun" (fra Helen MacInnes: Vi mødes i Athen, L&R).

Helt så slem er harpiks smagen i retsina sjældent, men faktisk er opløsningsmidlet terpentin også udvundet af harpiks, mest fra fyrretræer, men i en koncentreret form.

Mens terpentin er giftig, så er doserne i retsina ikke giftige - og har du først vænnet dig til den særegne aroma og smag, finder du, at den hvide tørre vin (ses også sjældent som rosé) kan være en perfekt ledsager ikke mindst traditionelle græske forretter.

Gå efter den unge vin, gerne med skruelåg, som bevarer friskheden bedst.

Brugt i amforaer

I det antikke Grækenland lagrede man vin på amforas af ler, og her havde man brug for harpiks til at tætne amforaen, så vinen ikke blev til eddike. I dag er amfora og harpiks afløst af glasflasker og en lille dosis sulfitter (i reglen under 0,1 g/l).

Men allerede de gamle romere opfandt i Frankrig de mere tætte egefade, da man her ikke havde egnede pinie træer.

Retsina får sin aroma fra harpiks udvundet af pinjetræer, oftest den særlige Aleppo pinie (Pinus halepensis).

Retsina er i dag en traditionel betegnelse (i EU), og retsina må derfor kun laves i Grækanland.

Vinen laves på druerne Savatiano (af og til også Roditis eller Assyrtiko), som mest gror i Attika og Sydmakedonien, men kan gro overalt i Grækenland.

Under gæring tilsættes saften fra pinjetræet, og når den ønskede smag er opnået, filtreres vinen.

Se ugens vine, hvor vinkender Jan Sørensen giver stjerner til udvalgte vine på tilbud i landets supermarkeder her.

Kilder: Lex, WikiPedia

FAQ