Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Kager › Præstegårdskage

Præstegårdskage

Præstegårdskage [novashare_inline_content] Kager
Præstegårdskage er en klassisk skærekage med æbler, hakkede mandler og perlesukker. Kagen bages nemt i en sandkageform. Foto: Katrine Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 19. september 2026
Katrine Rørby MadsenKatrine Rørby Madsen
Gå til opskrift

Præstegårdskage er en klassisk og nem skærekage med æbler, mandler og perlesukker. Her får du opskriften på den dejlige æblekage, der bages i en sandkageform.

Præstegårdskage er en gammeldags kage med en enkel dej, friske æbler og et sprødt drys af mandler og perlesukker på toppen.

Kagen er nem at bage og perfekt til eftermiddagskaffen. Æblerne lægges i lag mellem dejen og på toppen, så du får æble i hver skive.

Præstegårdskage

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

5 fra 1 stemme
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
KatrineKatrine Rørby Madsen
Forb. tid: 20 minutter min
Tilb. tid: 1 time t
Samlet tid: 1 time t 20 minutter min
Her får du opskriften på præstegårdskage - en klassisk skærekage med æbler, hakkede mandler og perlesukker. Kagen bages i en sandkageform og er nem at lave.
Antal: 6 personer

Ingredienser

  • 170 g smør (blødt)
  • 170 g sukker
  • 2 æg
  • 200 g hvedemel
  • 200 g æbler (ca. 2 æbler)
Pynt
  • 20 g mandler (hakkede)
  • 20 g perlesukker (evt. almindelig sukker)

Fremgangsmåde
 

  1. Det er vigtigt, at du sørger for, at smørret er blødt, og at æggene har stuetemperatur, inden du går i gang med kagen. På den måde undgår du, at dejen skiller. Du kan blødgøre smørret i microbølgeovnen eller ved at lade det ligge på køkkenbordet.
  2. Start med at røre 170 g smør og 170 g sukker sammen med en elpisker. Pisk, indtil det er lyst og luftigt.
  3. Tilsæt 2 æg - et ad gangen, og pisk med elpiskeren.
  4. Sæt nu elpiskeren til side, og find en dejskraber frem.
  5. Tilsæt 200 g hvedemel lidt ad gangen, og vend det forsigtigt i dejen med dejskraberen.
  6. Vask æblerne (du skal nok bruge to æbler), og skær 200 g æbler dem i tynde både.
  7. Kom totredjedel af dejen i en smurt sandkageform. Jeg har brugt en form på 1,7 liter.
  8. Læg nu et lag æbler oven på dejen.
  9. Fordel det sidste dej oven på æblerne, og læg endnu et lag æbler øverst. Drys med 20 g mandler og 20 g perlesukker.
    Præstegårdskage ubagt
  10. Bag kagen i en time i en forvarmet ovn på 180 grader over- og undervarme på nederste rille i ovnen.
  11. Lad kagen køle lidt af, inden du tager den ud af formen, og skærer den i skiver.
    Præstegårdskage bagt

Næringsindhold

Kalorier504kcalKulhydrater62gProtein6gFedt27gMættet fedt15gKostfibre2gSukker35gSalt0.5g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Klassisk præstegårdskage med æbler

Præstegårdskage er en enkel æblekage, hvor de friske æbler giver både smag og en god kontrast til den klassiske kagedej.

På toppen drysses kagen med hakkede mandler og perlesukker, der giver lidt knas og en fin overflade.

Opskriften passer til en sandkageform på cirka 1,7 liter. Sørg for, at smørret er blødt, og at æggene har stuetemperatur, inden du går i gang. Det gør det nemmere at få en ensartet dej.

Derfor skal der ikke bagepulver i præstegårdskage

Du vil måske undre dig over, at der ikke er bagepulver i opskriften, men det er helt rigtigt. Præstegårdskagen bages uden bagepulver eller andre hævemidler.

I stedet er det vigtigt at piske smør og sukker godt sammen, så massen bliver lys og luftig. Æggene tilsættes et ad gangen, mens melet til sidst vendes forsigtigt i dejen.

Det giver en lidt tættere kage end en luftig formkage, og sådan skal præstegårdskagen være.

Hvilke æbler er gode til præstegårdskage?

Du kan bruge de fleste æbler til præstegårdskage, men vælg gerne æbler med en god balance mellem sødme og syre.

Et let syrligt æble giver en god kontrast til den søde kagedej og perlesukkeret på toppen. Æblerne skal helst også have en fast konsistens, så de ikke bliver helt bløde under bagningen.

Du behøver ikke skrælle æblerne. Skyl dem, fjern kernehuset og skær dem i tynde både.

Sådan opbevarer du præstegårdskage

Præstegårdskagen kan opbevares tildækket ved stuetemperatur til næste dag. Skal den gemmes længere, kan den med fordel opbevares i køleskabet.

Tag gerne kagen ud lidt før servering, så den ikke er helt køleskabskold.

Kagen kan også fryses. Skær den eventuelt i skiver først, så du nemt kan tage enkelte stykker op efter behov.

Andre gode kager med æbler

Har du flere æbler, der skal bruges, er der mange andre gode æblekager at bage.r Prøv vores klassiske æblekage med kanel, remonce og creme, en nem æblekage med marcipan, æblekage i springform eller en bradepandekage med æble og kanel.

Ofte stillede spørgsmål om præstegårdskage

Skal der bagepulver i præstegårdskage?

Nej. Denne præstegårdskage bages uden bagepulver eller andre hævemidler. Pisk i stedet smør og sukker godt sammen, og tilsæt æggene et ad gangen.

Kan præstegårdskage fryses?

Ja, præstegårdskage er velegnet til frysning. Skær den gerne i skiver inden frysning, så du kan tage præcis det antal stykker op, du skal bruge.

Skal æblerne skrælles?

Nej, det er ikke nødvendigt. Skyl æblerne grundigt, fjern kernehuset og skær dem i tynde både.

Kan jeg bruge andre nødder end mandler?

Ja, mandlerne kan eksempelvis erstattes med hakkede hasselnødder. Du kan også udelade nødderne helt.

Hvor længe kan præstegårdskagen holde sig?

Kagen er bedst de første par dage. Opbevar den tildækket, og sæt den gerne i køleskabet, hvis den skal gemmes i flere dage.

Om Katrine
Katrine

Katrine Rørby Madsen

Katrine laver hver uge ugens aktuelle madplan på Madens Verden, og hun sørger blandt andet også for, at du får inspiration til din madlavning på de sociale medier.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Sys jensen skriver

    november 13, 2025 at 6:29 pm

    Vil det gøre godt med revet marcipan eller chokolade i præstegården ?

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      november 13, 2025 at 8:39 pm

      Hej Sys
      Hvis du spørger mig, så er det altid godt i kager 🙂
      Så jeg ville ikke være nervøs for at komme lidt af det i den.
      BH Holger

      Besvar
  2. Jensina Kristjánsdóttir skriver

    oktober 05, 2025 at 3:11 pm

    Begøves der ikke hævemidler í Præstegårdskagen ?

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      oktober 21, 2025 at 4:19 pm

      Hej Jensina
      Nej, præstegårdskagen bages uden bagepulver eller andre hævemidler. Og det fungerer fint 🙂
      God bagelyst.
      BH Holger

      Besvar
  3. Katrine Rørby Madsen skriver

    oktober 04, 2025 at 6:44 am

    5 stars
    Jeg vil blive meget glad, hvis du vil give denne opskrift stjerner, når du har prøvet den.

    Besvar
    • Jolanda skriver

      oktober 21, 2025 at 3:40 pm

      Vil du så ikke være sød og svare på spørgsmålet om hævemidler eller ej i kagen.

      Besvar
      • Holger Rørby Madsen skriver

        oktober 21, 2025 at 4:20 pm

        Hej Jolanda
        Beklager. Jeg havde overset den - der er svaret nu 🙂
        Der skal ikke hævemidler i denne kage.
        BH Holger

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required