Pocheret laks med en en cremet Grana Padano-sauce, pasta og grøntsager er lækker aftensmad, der kan laves på en halv time.
Pocheret laks er en måde at tilberede laks på, som giver en meget fin og subtil smag.
Egentlig betyder det blot, at man koger nogle grøntsager i vand, kommer laksefileter ned i og skruer helt ned fra varmen, så vandet ligger lige under kogepunktet.
Laksefileterne her skal kun have otte minutter, og derefter kan du servere dem hele eller plukkede som her.
Saucen indeholder lutter velsmag: Ost, citronsaft, spinat og edamamebønner. Det hele toppes med ristede pinjekerner.
Bemærk: Denne opskrift er sponsoreret af Grana Padano, men udviklet af Madens Verden.
Opskrift på pocheret laks med pasta
Pocheret laks med pasta
Ingredienser
Pocheret laks
- 2 laksefileter
- 1 l vand
- 1 gulerod - skrællet i tykke skiver
- 1 selleristav - i tykke skiver
- 0,5 løg - både
- 1 skive citron
- 1 tsk groft salt
- 3 peberkorn
Pastaretten
- smør - til stegning
- 0,5 løg - groft hakket
- 1 fed hvidløg - finthakket
- 2 spsk persille - finthakket
- 100 gram champignoner - brune, i skiver
- 0,5 citron - saft og fintrevet skal
- 2 dl fløde
- 1,5 dl Grana Padano - revet
- 100 gram spinat
- 50 gram edamamebønner - fra frost
- 1 håndfuld pinjekerner - ristede
- salt og friskkværnet peber
- pasta - kogt al dente
Sådan gør du
Pocheret laks
- Skær gulroden og selleristaven i grove stykker, del det halve løg i både og kom det i en gryde med mindst en liter vand. Bring i kog.
- Fjern skind fra laksefilterne og kom dem i det kogende vand. Skru helt ned på lav varme, 2-3 hvis temperaturen går fra 1 til 9. Lad laksen simre for meget lav varme i otte minutter, tag dem op ad vandet og sæt til side.
Ostesauce med citron og spinat
- Begynd med at sætte vand over til pasta. Kog pastaen, imens du laver resten.
- Kom en klat smør på panden, smelt smørret og tilsæt hakket løg, hvidløgsfed og persille. Sauter, til løget er gennemsigtigt.
- Skær champignoner i skiver og kom dem på panden med løg. Sauter i fem minutter ved høj varme.
- Tilsæt fløde, 1,5 dl. revet Grana Padano-ost, citronsaft samt skal. Det kan være, at du skal bruge mindre citron, så tilsæt kun det halve i begyndelsen. Så kan du smage til med resten senere.
- Når osten er smeltet, tilsætter du skyllet, opvredet spinat samt frosne edamamebønner. Rør godt rundt. Imens saucen samler sig, kan du riste pinjekernerne et par minutter på en anden pande.
- Tilsæt salt og peber, smag til.
- Når pastaen er kogt al dente, hælder du vandet fra og blander pastaen i saucen på panden. Server din pocheret laks enten som hele stykker eller iblandet pastasaucen i sidste minut inden servering. Velbekomme.
Få tilsendt opskriften på mail
Tip
Jeg pocherer ofte laks i stedet for at bage den i ovnen, da jeg synes, at laksen får en mildere smag og duft af pochering.
Du kan springe et trin over ved at købe varmrøget laks og plukke det i mindre bidder. Blandes hurtigt med saucen og pastaen på panden inden servering.
Se også andre opskrifter:
Del dine ideer og tanker med os andre her: