Oversigt over indhold
Min opskrift på ovnbagte hakkebøffer med porrer, der også laves med en lækker kryddersovs. Det hele steges i et fad, og er en sikker vinder.
Ovnbagte hakkebøffer med porrer er en nem og lækker ret i kategorien mad i fad.
Her brunes hakkebøfferne først af på en pande, hvorefter de lægges i et fad.
Grøntsager, og herunder altså porrer, sauteres af sammen med de øvrige ingredienser, inden hele retten steges færdig i ovnen.
Og du skal glæde dig til den lækre kryddersovs, der simpelthen smager fantastisk til hakkebøfferne. Her finder du opskriften på dansk hakkebøf.
Opskriften er beregnet som hovedret til fire personer.
Se også disse opskrifter:
Opskrift på hakkebøffer med porrer
Hakkebøffer med porrer - nem opskrift
Ingredienser
- 600 g hakket oksekød
- 3 store porrer
- 1 rød peberfrugt
- 3 fed hvidløg
- 1 tsk karry
- 1 tsk paprika
- 1 håndfuld timian
- 1 spsk engelsk sauce
- 5 dl fløde
- 1 spsk kalvefond - koncentreret
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 200 grader over- og underluft.
- Oksekødet deles i fire lige store portioner, der formes til hakkebøffer. Pres ikke farsen for meget sammen, da bøfferne så nemt bliver tunge og kedelige. Læg eventuelt det hakkede oksekød ned i en anretterring, og pres den let sammen. Hak bøfferne med en kniv.
- Varm en pande op ved en rimelig høj varme, og kom en lille sjat olie og en lille klat smør på. Lad det bruse af og læg hakkebøfferne på.
- Brun bøfferne grundigt på begge sider, så de får en flot stegeskorpe og kulør. Lægges i et ildfast fad.
- Porrer snittes i cirka en centimeter tykke skiver, der kommes på panden. Tilsæt eventuelt en lille klat smør mere. Lad dem svitse et minuts tid.
- Hvidløg hakkes groft og kommes ved.
- Peberfrugt skæres i mindre tern, der sauteres med i yderligere et minut.
- Tilsæt karry, paprika og fint hakket timian, og lad det svitse med i 30 sekunder. Vend det rundt undervejs.
- Kom engelsk sauce ved sammen med piskefløde og kalvefond, og lad det koge op. Smag til med salt og peber.
- Hæld indholdet over hakkebøfferne i fadet, og fordel det rundt i fadet.
- Stil dine hakkebøffer med porrer ind i ovnen, hvor de skal have cirka 20 minutter.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Servering
Ovnbagte hakkebøffer med porrer kan serveres sammen med flere forskellige slags tilbehør.
Prøv eksempelvis til en nem kartoffelmos, eller måske med ovnbagte kartofler.
Desuden skal du nyde dem sammen med dampet broccoli eller kogte ærter.
FAQ
Ja, du kan sagtens fryse retten ned i en tæt beholder. Kan eventuelt varmes op i ovn. Holdbarhed på køl er 2-3 dage.

- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Mie skriver
Kan ovnbagte hakkebøffer med porrer og kryddersauce fryses ???
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Mie
Det kan du tro - du kan sagtens fryse retten ned. Jeg har skrevet det ind i opskriften. Tak.
Alt det bedste
Holger
Jette van Zwieten-Rathje skriver
Super nem og dejlig ret.
Tusind tak for endnu en smag oplevelse
Susanne Albertsen skriver
Virkelig lækker opskrift. Smager pragtfuld, og dejlig nemt med tilberedning i ovnen til slut, så køkkenet er ryddet, når maden sættes på bordet.