• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Vintest › Ny vintest: Fem stjerner til god toscansk rødvin til 66,50 flasken

Ny vintest: Fem stjerner til god toscansk rødvin til 66,50 flasken

vintest-Irma-uge41
Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  16. juni 2023 - Udgivet:  8. oktober 2021

Flere italienske vine får 4 eller 5 stjerner i denne vintest, men også et par californiske vine får fine omtaler af vinkender Jan Sørensen.

Med efteråret kommer portvinene frem på tilbudshylden.

Irma topper med Burmester’s 2005 (som står til næsten dobbelt pris i grænsebutik!). En herlig Port til en tærte med årstidens æbler -eller bare en kop kaffe!

Men ellers er det den fornemme Mazzeo Chianti og den frugtige Crossings Wild pinot fra New Zealand, som er de bedste køb i Irma sammen med de 2 spaniere, Zorzal og Glorioso.  

Bedste KØB: Mazzei ”Mazzeo” Chianti Classico, Sassarello Toscana, Zinfandel ”Trajone”, Viña Zorzal Garnacha, Glorioso Crianza Rioja, Pareto’s Estate rød/hvid,  Pascal Combeau XO Cognac

Bedste VIN: Burmester Colheita 2005 Port, Yealands ”Crossings Wild” pinot noir, J. Lohr ”Pure Paso” rød


Burmester-Colheita-Port

Burmester Colheita 2005 Port... 149,-

Bedste VIN

***** (5/5)

Irma, indtil onsdag d. 13. oktober

Et rigtigt godt køb for en 16 år gammel Port - og glæd dig over, at den samme vin koster 279,95 hos Fleggaard. Tæt på dobbelt pris.

Så grænsehandel er ikke altid billigst (men Fleggaards pris er også høj).

En smuk ravgylden farve, rig bouquet af nødder og frugt, fyldig og lang, blød og sød.

Med rette rost i flere guider, bl.a. de maksimale 6 stjerner i Ekstrabladet og 17,5/20 fra Oldenburg, der om nogen kender sin Portvin!

Perfekt til en dessert med chokolade, for eksempel en Gateau Marcel, eller tærte med frugt, for eksempel en æbletærte - eller de her portvinssyltede blommer går portvinen også godt til. Men drik den også gerne alene, med eller uden kaffe og cigar!

Irma tilbyder også Burmester LBV Port(119, 4*), en god fyldig vin, men ikke topkøb.

Skal det være sent tappet Port, så gå hellere efter Pocas Jr 2013 (129, 5*).


Mazzei ”Mazzeo”, Chianti Classico ... 99,-

2018, bedste KØB

***** (5/5)

Irma, indtil onsdag d. 13. oktober

Markis Mazzei har i over 100 år leveret stor vin i Toscana, bl.a. ”Ser Lapo”, den flotte Classico Riserva.

Vinen kommer fra det smukke Castello Fonterutoli, ejet af markis’erne Mazzei siden 1435.

Denne har mindre eg end riserva - 12 måneder - men fadene er franske og små, og vinen er lidt mere ”moderne” i stilen med præcis frugt og stor elegance - en perfekt madvin.

I sidste måned imponerede ”nr 10”, i denne uge er det denne vin, som dog er lidt lukket endnu.


CrossingsWild-MadensVerden (1)

Yealands ”Crossings Wild”, rød/hvid... 99,-

Bedste VIN

***** (5/5)

Irma, indtil onsdag d. 13. oktober

Frit valg: rød Pinot Noir, hvid Sauvignon eller Chardonnay, Awatere Valley, New Zealand

Storebror til den glimrende ”normale” Crossings, fra særlig vinmark i Awatere, del af Marlborough på toppen af Sydøen.

Crossings er et mærke fra Yealand, som ligger i storesøster Brugsen.

”Wild” laves på de ældste (dvs. 20 år, stadig unge) vinstokke og får lidt eg, som dog ikke præger vinene.

Alle vinene er glimrende, især måske pinot’en, som er markant bedre end den normale.

Den kommer fra Medway marken, som ligger klods op ad Awatere floden, hvor temperatur mellem nat og dag kan svinge 40 grader!

Sauvignon har græs og mineralitet, chard god længde og sprød friskhed. Flotte vine!


Sidney Wilcox, vine-dried shiraz, kr/fl v 6: 66,50

6 fl: 399,-

**** (⅘)

Irma, indtil onsdag d. 13. oktober

Hvis du er amarone-tifosi, vil du nok gerne købe den røde, som holder heftige 16%, hvad der mærkes i næsen, som dog også har pæn frugt.

Vi andre er lidt trætte af denne type - især hvis vi skal købe 6 - lavet af druer tørret på vinstokken i det varme Riverland i Australien.

David Burne er et ret nyt hus, som har lille vingård i det fine Clare og noget større vingård (400 hektar) i Riverland.

Firmaet laver en masse vin under rigtig mange etiketter - nogle læsere husker måske Flavabom fra Irma’s storesøster Brugsen (og som ligner Wilcox til forveksling).


Era Grüner Veltliner, kr/fl v. 6: 33,17

6 fl. 199,-

**** (⅘)

Irma, indtil onsdag d. 13. oktober

Jeg er ikke entusiastisk over ERA, som er alt for dyr til 69,95, men får 4* på tilbudspris.

Den er tappet af Peter Mertes, ikke i Østrig, men i Tyskland.

Smagt sidste år - den manglede sprødhed og friskhed trods Irmas pæne roser.

Vent hellere, til Irma får tilbud på ”GV” fra kooperativet i Krems (typisk ca. 50 kr/fl).




Viña Zorzal Garnacha eller chardonnay, kr/fl v 2: 59,50

økologisk, 2 fl: 119,-

Bedste KØB

***** (5/5)

Irma, indtil onsdag d. 13. oktober

Herlig ung garnacha med masser af frugt og krydderi, samt en udmærket chardonnay med mere friskhed end mange.

Zorzal er en ret ung (1985) vingård, hvor sønnen Mikel Sanz i 1998 opdagede en gammel forsømt mark med 100-årig garnacha, som nu er genoplivet.

Du kan i din Irma måske stadig lyserød garnacha til samme pris (4*, ikke så god som rød).




Sancerre ”Domaine Girault”... 109,-

2019/20

***** (5/5)

Irma, indtil onsdag d. 13. oktober.

Jeg kender ikke dette domæne i det fine Bué, men her laves god Sancerre, og vinen er tappet på vingården.

Klassisk sauvignon til en pris, som er mere end rimelig for Sancerre (alt for mange i denne klasse er tappet hundredvis af km væk og skuffer stort set altid).




Glorioso Crianza, Rioja, kr/fl v.6: 64,50

2 fl: 129,-

Bedste KØB

***** (5/5)

Irma, indtil onsdag d. 13. oktober

Pænt mørk farve; rig frugt med god dybde, mørk frugt og let krydderi; middel+ fylde, ret fast, med lidt tørre tanniner i eftersmagen - god med mad.

Glorioso får pæne ratings (90p til 2017 i Guía Peñin, 89p til 2016 i Flastaff).

Palacio ligger i den maleriske lille by Laguardia, med de højt liggende vinstokke ved foden af Cantabria bjergene, som sikrer et lunt klima.

Huset blev grundlagt i 1894 af Cosme Palacio, som siden skrev sig ind i den spanske vins historie, da han rykkede mod syd til Vega Sicilia, hvor han skabte en fransk inspireret vin, som gjorde en dengang ukendt ejendom til superstjerne.

Huset ejer ikke vinmarker, men får druer fra lokale vinbønder.



Sassarello, Campo ai Lecci, Toscana, kr/fl v 6: 66,50

6 fl: 399,-

Bedste KØB

***** (5/5)

Irma, indtil onsdag d. 13. oktober

En ret flot vin, dog ikke smagt i ny årgang - set i 2014 - men jeg vover alligevel 5*.

Campo ai Lecci er en vingård i Montalcino, men denne vin er en såkaldt supertoscaner, hvor den lokale drue brunello er blandet med 50% cabernet.

Som traditionen byder, er vinen lagret et års tid i små egefade. Men lavet i en tilgængelig stil - og nok moden nu efter 6-7 år.

Mere til en gryderet, som for eksempel gryderet med oksekød og champignon eller bistrogryde end til grillbøffen. 

Til samme pris den yppige sværvægter Wilcox -se herover.



Zinfandel ”Trajone”, Puglia, kr/fl v 6: 46,50

6 fl: 279,-

Bedste KØB

**** (⅘)

Irma, indtil onsdag d. 13. oktober.

Irma har også sin del af Rip’Amarone vine fra Puglien, men denne er slet ikke værst og fås til en rigtig god pris.

Vinen er rund, fyldig, frugtig, men ikke for sød - slet ikke det værste glas, du kan nyde alene uden mad til.

Jeg drikker såmænd lige så gerne denne vin som Carlo Scala’s Primitivo de Manduria eller Apassimento og andre kuriøse vine, som du også kan finde i Irma (desværre).

Vinen leveres af Femar Vini, som du måske har mødt i Brugsen (bl.a. Epicuro og Z-Zinfandel) eller i Meny (Antico Ceppo) og formentlig i andre kæder. Huset ligger i Frascati nær Rom.

Til samme pris Raccolto, et cabernet-nero d’avola blend fra Sicilia (6 fl: 279, 4*), som kuriøst nok er hentet på Sicilien og tappet i Sverige af alle steder.


Tesauro-A-Veneto

Tesauro ”A”, Veneto, kr/fl v.6: 64,50

2 fl: 129,-

**** (⅘)

Irma, indtil onsdag d. 13. oktober

Mørk, kraftig, fed duft, men lidt endimensionel - sådan en Amarone-kopi (jvf stort A på etiket), men uden amaronens dybde og længde.

Laves af kooperativet i Valpantena, men til denne pris nok uden de samme metoder som amarone.

Vil tiltale mange, men ikke begejstre.




Challis rosé/hvid eller Upapa rød, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299,-

*** (⅗)

Irma, indtil onsdag d. 13. oktober.

Hvorfor er disse vine på forsiden af Irma’s tilbudsavis? Svært at fatte, når du samme uge kan få Glorioso eller Trajone Zinfandel, begge bedre køb!

Kan det være for at lokke folk med et navn tæt på Chablis? Det tvivler jeg dog på.

Det er nogle år siden, jeg har smagt den røde og hvide, som jeg i bedste fald vil kalde ok dagligvin, dvs. ikke bedste køb til 50.

Den røde ligner en ripasso, men lidt mere rustik, der er mere friskhed i den hvide og pinke, men heller ikke meget mere.



Vacqueyras 2018, Pierre Henri Morel... 119,-

Rhone

***** (5/5)

Irma, gælder til onsdag d. 13. oktober

En rigtig god sydlig Rhône på grenache og syrah, ikke stor Vacqueyras, men poleret, middel kraftig, afrundet og pænt lang.

Bag den lidt neutrale etiket (så langt fra en overbroderet pavevin, man kan komme!) står Pierre Henri Morel, som i små 10 år var leder af Chapoutier i det nordlige Rhône, men i 2008 begyndte at sælge vin under eget navn -dog stadig med Chapoutier som ejer.

Hr Morel er nu i Australien, men Chapoutier bruger stadig Morel mærket. Og prisen er faktisk rimelig for noget med en duft af Chapoutier!


Pareto’s Estate ”8020”, rød/hvid, kr/fl v 2: 59,50

2 fl: 119,- California

Bedste KØB

**** (⅘)

Irma, indtil onsdag d. 13. oktober

California Dreamin’ i dansk efterår...

Jeg roser sjældent vine fra USA, som generelt er for dyre. Men Pareto’s er rigtig gode til denne pris (dvs næsten lige så god som vin fra Argentina, Chile eller Spanien!).

Den røde zinfandel er mørk, kraftig, men med indbydende frugt og nydelig smag, mens den hvide chardonnay er frugtig og fyldig, med lidt syre under fedmen - god, men lidt trættende i længden.

Slet ikke værd at købe til normalprisen 100,- og slet ikke mit førstevalg til aftenens vin (men du kan finde zin’en til 109 hos anden vinhandel). Så et topkøb til 60,-!

Pareto ”80/20” er teorien om, at 80% af resultatet kommer fra 20% af indsatsen. Skal vi vende den?

I USA drikkes 80% af vinen af 20% af befolkningen - Pareto kan meget vel være vine, som kan få lidt flere til at drikke vin.

Pareto ejes af familien Scheid, som næste år kan fejre 50 år i det kølige Monterey, hvor de har et af de største domæner, fordelt på 8 vingårde.

Skulle vejen falde forbi, kan du besøge smagelokalet midt i romantiske Carmel.


Lohr-PurePasoRed

J. Lohr ”Pure Paso”, Paso Robles... 149,-

2018, California

Bedste VIN

***** (5/5)

Irma, indtil onsdag d. 13. oktober

Årgang 2018 (formentlig også den i Irma) har fået 93p/WineEnthusiast.

Et blend af cabernet og petite sirah (som er lidt mere rustik end syrah), som leverer en magtfuld, meget frugtig vin, som er fløjlsagtig og lang, præget af modne druer.

Lohr er en stor, familieejet vingård i det kølige Monterey syd for San Francisco. Deres almindelige vine er gode køb (når de fås til 100 kr!), men denne er bedre.

Til samme pris også Arrayo Vista chardonnay, fra særlig del af Monterey. Lidt bedre og mere frisk end den almindelige chardonnay, men kun lige tilbudsprisen værd (4*/5).


bonterraC.S.

Bonterra Zinfandel, økologisk... 89,-

California

**** (⅘)

Irma, gælder indtil onsdag d. 13. oktober

Vi ser i Danmark mest californiske vine tappet i Danmark, Tyskland eller England - dvs. som regel med mere filter og svovl i vinen - dvs. en mere kedelig vin.

Derfor foretrækker jeg i reglen vine fra Argentina eller Spanien frem for Californien.

Bonterra er tappet i Mendocino - et af de gode områder (ikke Napa eller Sonoma, men tæt på!), og druerne er økologiske.

Foretrækker zinfandel, som passer til det lune klima i Mendocino, stort, smukt område nord for Napa.

Rigtig god vin med blød kraft og ren duft - ikke så solbrændt som mange.

Guiderne giver som regel vinene 87-90p/100, og i det dyre Californien er det en karakter, som mange vine til dobbelt pris vil være tilfreds med.

Bonterra (del af Fetzer, ejet af Concha y Toro i Chile) laver faktisk god vin, selvom der er store penge bag.

Fås også som cabernet-sauvignon (5*) og hvid chardonnay eller sauvignon blanc (4*).

Irma tilbyder også Simple Life, California (flere varianter, 2 fl. 159, 4*).

Simple vine, men meget behagelige.



Pascal Combeau XO Cognac ... 229,-

Bedste KØB

***** (5/5)

Irma, indtil onsdag d. 13. oktober

En god Cognac trods prisen.

XO skal lagres mindst 5 år, men denne er lagret mindst 10 år, som det anføres på etiket: god bouquet, afrundet smag uden for meget sødme.

Pascal Combeau er grundlagt i 1838, men er i dag del af det gamle hus Gautier, som igen ejes af Marie Brizard, kendt mest for likør som Apry og Anisette (som var en favorit for moderen til den legendariske sanger i Savage Rose!).

Du kan se alle vintest fra Madens Verden her.

vinkender Jan Sørensen Madens Verden
Vinkender Jan Sørensen guider dig igennem junglen af vine, og finder de bedste tilbud til dig. Grafik. Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af sød kartoffelgryde.

Sød kartoffelgryde - lækker gryderet med søde kartofler

Billede af grillede grøntsager.

Grillede grøntsager - sundt tilbehør lavet på grill

Billede af sauce gribiche med grønne asparges.

Sauce gribiche med grønne asparges

Billede af valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel.

Valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel

Ugens vine uge 23

Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest

Billede af mirin.

Mirin - fakta og alt du skal vide om den japanske risvin

Forsiden lige nu

mad på 30 minutter
Mad på 30 minutter (lækre retter på en halv time)→ Se opskriften
billede med simpel pastaret
Simpel pastaret - nem mad uden gryde og pande→ Se opskriften
billederesultat for æggewraps med laks og kylling
Æggewraps - skøn opskrift med laks eller kylling→ Se opskriften
billede med creme anglaise med jordbær
Creme Anglaise med jordbær (lækker vaniljecreme)→ Se opskriften
billede med grøn kartoffelsalat
Grøn kartoffelsalat med ærter og majs→ Se opskriften
vegetar kødsovs uden kød
Vegetar kødsovs: En lækker pastasauce uden kød→ Se opskriften
Hyldeblomst
Hyldeblomst - sommerlige opskrifter og fakta→ Se opskriften
torskekrebinetter med grøntsagsfrikassé
Torskekrebinetter med grøntsagsfrikassé→ Se opskriften
edamamesalat med tomat og dressing
Simpel edamamesalat med tomat og agurk→ Se opskriften
Billede resultat for jordbær parfait
Jordbær parfait - nem jordbæris uden ismaskine→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her