Marcipankage med chokoladeovertræk og revet appelsinskal er den perfekte julekage, men er så god, at den sagtens kan spises hele året rundt.
Marcipankage passer til julen som flettede hjerter passer til juletræet. For at få den rette julede smag, er der tilsat revet appelsinskal samt små chokoladestykker i selve kagen.
Og så er der naturligvis godt med revet marcipan i samt et chokoladeovertræk med marcipanjuletræer og flormelis som julesne.
Du kan også vælge at lave brændte mandler og hakke dem groft, hvorefter du drysser dem ud over chokoladeovertrækket. I det hele taget er der en god mulighed for at lege med pynten.
Opskrift på marcipankage med chokolade
Ingredienser
- 150 gram marcipan groftrevet
- 150 gram sukker
- 2 tsk appelsinskal fintrevet, ca. fra en hel appelsin
- 150 gram smør stuetemperatur
- 3 stk æg
- 75 gram hvedemel
- 40 gram chokolade mørk eller lys
Chokoladeovertræk og pynt
- 60 gram chokolade smeltet
- 1 spsk smør
- marcipan
- frugtfarve grøn
- flormelis drysset gennem si
- glimmer eller krymmel eventuelt
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft - 200 grader almindelig varme.
- Riv marcipanen på den grove side af rivejernet ned i en skål.
- Skyl appelsinen godt og tør den. Riv appelsinskal ned i marcipanen. Det svarer ca. til et par spiseskefulde appelsinskal.
- Tilsæt sukker og pisk appelsinskal, marcipan og sukker godt sammen.
- Nu tilsætter du det bløde smør, som piskes i sukker-marcipanmassen.
- Tilsæt æg et ad gangen, mens du pisker.
- Bland hvedemelet i med en dejskraber eller grydeske. Det skal ikke piskes i, blot vendes godt, så der ikke er klumper.
- Bag i ca. 35 minutter og lad køle lidt af, inden du smører chokolade på toppen.
Chokoladeovertræk
- Smelt 2/3 af chokoladen i et vandbad. Når det er helt flydende, blander du den sidste tredjedel i samt en smørklat. Rør godt rundt.
- Smør chokoladen ud over kagen, pynt med marcipanfigurer for eksempel juletræer med grøn frugtfarve, som du ruller kegleformede og derpå klipper grene i. Drys flormelis gennem en si, så det ligner julesne og server nu den dejligste marcipankage.
Tip
Hvis du gerne vil have noget sprødt i selve kagedejen, kan du hakke mandler groft og komme i dejen.
Du kan også tilsætte et par spiseskefulde appelsinsaft, men så skal du lige tilsætte 15 gram ekstra hvedemel.
Se flere opskrifter her:
Sådan laver du hyldeblomstsaft
Sådan steger du hele rødspætter i ovn
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.