Bedste opskrift på laksetærte, der er tærte i ovnen med laks og spinat. Her anvendes både fersk laks og røget laks for smagens skyld.
Laksetærte med spinat er skøn tærte, der både er god som aftensmad eller til frokost og en god brunch.
Her får du en virkelig lækker tærte, der både er lavet med fersk laks og røget laks, da det giver tærten en endnu bedre smag.
Se også: Nem broccolitærte med broccoli og bacon
Opskriften er beregnet til ca. 6 personer, men det afhænger selvfølgelig af sult og tilbehør.
Opskrift på laksetærte
Laksetærte - tærte med laks og spinat
Ingredienser
Mørdejsbund
- 200 gram hvedemel
- 125 gram smør - fra køl
- 1 æg
- 3 spiseskefulde vand
Fyld i tærte med laks
- 250 gram laks - fersk, uden skind og ben
- 50 gram røget laks
- 1 løg
- 200 gram spinat - frisk
- 2 deciliter mælk
- 6 æg
- Lidt muskatnød
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Til laksetærte starter du med lave tærtedejen. Det kolde smør skæres i mindre stykker/tern, og smuldres ud i hvedemelet i en skål. Tilsæt æg og en smule vand. Saml dejen - tilsæt eventuelt lidt mere vand, men dejen må ikke blive for tynd!
- Rul dejen ud så den passer med en tærteform med en diameter på 24 centimeter. Rul den eventuelt om kagerullen og derefter udrulles den i den smurte tærteforme. Så går dejen ikke fra hinanden. Ret dejen til så den passer med formen, og stil den derefter på køl i 30 minutter.
- Varm ovnen op til 180 grader varmluft, stik den med en gaffel og forbag tærten i 15 minutter.
- Den ferske laks skæres i mindre stykker, og den røgede laks i tynde strimler.
- Spinaten skylles og slynges tør, mens løg hakkes fint.
- I lidt smør steger du først løg klare. Kom så spinat på panden og lad den lige netop falde sammen. Kom det over på en tallerken.
- Steg så de ferske laksestykker på panden - den røgede laks skal IKKE steges! Den ferske laks steges ca. 3-4 minutter.
- Fordel stegt laks og røget laks i den forbagte tærte sammen med spinat og skalotteløg.
- Æg og mælk piskes let sammen med lidt reven muskatnød, salt og peber - og hældes over.
- Stil din tærte med laks ind i ovnen, hvor den skal bages cirka 30 minutter ved 180 grader varmluft.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Den færdigbagte laksetærte tages ud af ovnen, og her kan den altså med fordel stå og hvile 10 minutter inden servering, da den er rygende varm.
Tilbehør til tærte mad laks kan være en lækker broccolisalat, der passer fortrinligt til tærten. Lav i dette tilfælde salaten uden bacon.
Rester af tærte kommes på køl, og smager fremragende til frokost eller i madpakken dagen efter. Kan spises kold.
Karen Mølgaard
Meget lækker ret
Holger Rørby Madsen
Dejligt at høre, Karen - mange tak 🙂
Alt det bedste
Holger
Ingrid Hansen
jeg betaler for Plus abonnement, men kan finde hvor jeg kan udskrive uden reklamer. Tak for super opskrifter.
venlig hilsen
Ingrid Hansen