Her får du en nem opskrift på lækker lakserulle med squash og dild. Laves med røget laks i skiver, og den er perfekt som forret eller hapser.
Lakserulle squash og dild er den perfekte lille forret, og så tager den ikke mange minutter at lave.
Du skal blot lige stege nogle skiver squash på panden i ganske kort tid, hvorefter de rulles sammen med røget laks. Det er altså super nemt.
Lakserullerne er meget velegnede som en nem forret eller hapser, og her er der beregnet en rulle til hver person.
Opskrift på lakserulle
Lakserulle med squash og dild
Ingredienser
- 1 squash - i tynde skiver
- 4 skiver røget laks
- 1 potte dild
- 1 citron
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Skær enderne af din squash, hvorefter du skærer fire nogenlunde tynde skiver på langs. Skiverne må gerne være ensarterede.
- Steg skiverne ganske kort på begge sider på en varm pande i en smule olie. Krydr med lidt salt og peber.
- Læg de stegte squashskiver på et skæresbræt, og læg et skive røget laks på. Laksen må gerne passe i størrelse med squashskiven, så skær gerne lidt til.
- Dryp lidt citronsaft over og fordel nogle kviste frisk dild på laksen.
- Rul nu din lakserulle forsigtigt sammen, og stik et lille træspyd eller tandstikker i. Fortsæt på samme måde de øvrige tre lakseruller med squash og dild.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Noter
Lakserulle med squash og dild kan serveres straks, men du kan sagtens lave rullerne lidt i forvejen, og så blot opbevare dem på køl.
Ekstra tip: Man kan også smøre squashskiverne med en smule Philadephia, hvis man er glad for det.
Se også disse lækre opskrifter:
Del dine ideer og tanker med os andre her: