• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Kernerugbrød med surdej på 2 timer

Kernerugbrød med surdej på 2 timer

hjemmebagt kernerugbrød
Et godt og hjemmebagt kernerugbrød. Det er et mørkt og rustikt rugbrød med masser af smag, og så er det nemt at bage. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

Opdateret:  27. december 2021 - Udgivet:  24. august 2021

Del gerne:
9
SHARES
FacebookMessenger9PinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. Den bedste opskrift på kernerugbrød med surdej, som du kan bage på 2 timer. Et nemt, saftigt og velsmagende rugbrød. Opskriften giver 3 stk.
  2. Opskrift på kernerugbrød
  3. Kernerugbrød
  4. Ingredienser
  5. Fremgangsmåde
  6. Næringsindhold
  7. Video
  8. Note
Gå til opskrift

Den bedste opskrift på kernerugbrød med surdej, som du kan bage på 2 timer. Et nemt, saftigt og velsmagende rugbrød. Opskriften giver 3 stk.

Kernerugbrød med surdej er et sundt og lækkert rugbrød, som du faktisk kan bage på et par timer.

Det er et hjemmebagt rugbrød med masser af kerner, og jeg har udviklet opskriften med det sigte, at det skal være nemt at bage rugbrød.

For mange virker rugbrødsbagning som en besværlig, kringlet og tidskrævende omgang, men det er slut nu.

Her rører du nemt rugbrødsdejen sammen, lader den hvile lidt i formen, og derefter bages de tre kernerugbrød nemt i ovnen.

Du får nemlig tre rugbrød ud af denne opskrift, og jeg laver dem i 1,5 liters forme. Laver du større rugbrød, skal du beregne lidt længere bagetid.

I forhold til de 200 gram hele rugkerner skal det siges, at jeg bruger rugkerner fra Valsemøllen, og disse kerner er klar til brug. Du kan købe dem i de fleste supermarkeder.

Se mere inspiration:

  • Surdej - opskrift og guide med tips og tricks til surdej
  • Sønderjysk rugbrød - nem opskrift med eller uden surdej
  • Opskrift på fuldkornsrugbrød med surdej på 2 timer
  • Hjemmebagt rugbrød - den bedste opskrift med surdej

Opskrift på kernerugbrød

hjemmebagt kernerugbrød

Kernerugbrød

Den bedste opskrift på kernerugbrød med surdej, som du kan bage på 2 timer. Et nemt, saftigt og velsmagende rugbrød. Opskriften giver 3 stk.
Bedømmelse
5 fra 2 stemmer
RetBrød
Arbejdstid: 1 time time
Tilberedning: 1 time time
Samlet tid: 2 timer timer
Antal 3 stk.
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
Opskrift udviklet af: Holger Rørby Madsen

Ingredienser

Rugbrødsdej

  • 500 g vand - lunkent, måske lidt mere
  • 40 g gær
  • 33 cl hvidtøl - en flaske, mørkt
  • 300 g rugmel - groft
  • 200 g fuldkorns hvedemel
  • 100 g hvedemel
  • 30 g salt
  • 30 g maltmel - mørkt
  • 300 g surdej
  • 100 g græskarkerner
  • 200 g rugkerner - varmebehandlede, klar til brug
  • 300 g blandede kerner - består af solsikkekerner, hørfrø, græskarkerner, havregryn, chia​ og sesamfrø
Gratis appHent Madens Verdens gratis app hvor du henter dine apps! Log ind som medlem og få alle fordelene.

Fremgangsmåde

  • Det nemmeste er at lave kernerugbrød på røremaskine, hvor du anvender kagespartel. Altså ikke dejkrog.
  • Kom vand og gær i og rør det ud.
  • Tilsæt så de øvrige ingredienser, og rør dejen ved middel hastighed i ca. 10 minutter. Hvis dejen bliver klemt op ad siden på røreskålen, skal du tilsætte en smule mere vand, indtil den ikke gør det mere.
  • Smør tre brødforme. Jeg bruger 1,5 liters aluforme. Smøres eller sprayes med fedtstof.
  • Fordel rugbrødsdejen i de tre forme. Fugt hænderne og tryk dejen let til. Drys evt. lidt blandede kerner over.
  • Læg et viskestykke over, og lad rugbrødsdejen hvile i 30-40 minutter.
    rugbrødsdej med surdej til kernerugbrød
  • Forvarm ovnen til 250 grader varmluft.
  • Stil dine kernerugbrød ind på en rist på næstnederste rille, og bag dem ca. 55 minutter. Straks rugbrødene er kommet i ovnen, skruer du ned på 200 grader varmluft. Kernetemperaturen i rugbrød skal være 96-98 grader.
  • De sidste 10 minutter lukkes dampen ud af ovnen, hvor du 2-3 gange lige åbner og lukker ovnlågen.

Få tilsendt opskriften på mail

Indtast din mail og klik send for at modtage opskriften på mail
Opskriften er nu på vej til din indbakke

Næringsindhold

Ernæring i opskriften
Mængde pr. portion
Kalorier
250
% Daglig værdi*
* Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab

Video

Kom med din mening

Note

De færdigbagte kernerugbrød vendes ud på rist, og skal køle helt af inden udskæring!

Ellers kan du risikere, at brødet smuldrer.

Du kan i øvrigt også nedsætte mængden af gær til det halve, og så lade kernerugbrødene hæve i 5-6 timer inden de bages.

Her finder du mange flere opskrifter på brød og boller.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg er kogebogsforfatter, opskriftsudvikler og journalist, og med omkring 2 mio. brugere hver måned er Madensverden.dk et af Danmarks største medier om mad. Her får du tusindvis af opskrifter, masser af viden om mad og råvarer, bageskole, alt om sous vide og meget mere. God fornøjelse.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. hansen.per@hotmail.com

    september 05, 2021 at 3:49 pm

    ⁷Hej Holger
    Jeg har prøvet dette rugbrød og det smager fantastisk, men de er blevet meget løse i krummen. Derfor får de kun de 3 stjerner.
    Hvad tror du at jeg har gjort forkert?
    For øvrigt skal din hjemmeside/blogg have stor, meget stor ros, jeg bruger den flittigt😁
    Med venlig hilsen
    Per Hansen

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      september 07, 2021 at 8:42 am

      Hej Per
      Tak for det - og de venlige ord. Altid dejligt med feedback på opskrifterne.
      I forhold til rugbrødet kan der være flere forklaringer. Jeg har ikke selv oplevet det, men måske varmer din ovn lidt mere end min, og det kan gøre rugbrødet tørt. Og så skal de hjemmebagte rugbrød selvfølgelig køles helt af inden de skæres ud.
      Men meltyperne kan også opføre sig forskelligt, så der kan være mange ting der spiller ind. En af de vigtige faktorer er, at rugbrødsdejen hverken er for tynd eller tyk i konsistensen. Hvis dejen klæber sig op af kanten på røreskålen, skal der tilsættes lidt mere vand, så dejen bliver æltet godt rundt.
      Jeg har i øvrigt opdateret opskriften en smule, så den nu indeholder lidt mere salt og maltmel.
      Det er jo en videnskab at udvikle sådan et nyt rugbrød, men nu er jeg faktisk meget tilfreds med det. Så jeg håber også du vil give det en chance mere 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Svar

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Billede med rabarberbrud.

Rabarberbrud - skønne boller med rabarber og marcipan

Billede med sake risvin.

Sake - fakta og viden om den japanske risvin

Billede med nikujaga.

Nikujaga - opskrift på en populær japansk gryderet

Billede med havkat.

Havkat - fakta og anvendelse af koteletfisk

Billede med champagne.

Champagne - hvad er det? Og hvad er forskellen?

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer og gem dine favoritter - bliv medlem af Madens Verden nu
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her

Bedømmelse

Your vote:




Bedøm her

A rating is required
A name is required
An email is required