Du skal prøve disse indbagte pandekager med Nutella, der er den perfekte dessert. Pandekagerne kan både laves på grill og pande.
Indbagte pandekager med Nutella er en nem dessert, der smager himmelsk godt.
Denne pandekagedej giver sprøde og meget lækre pandekager, og når du så bager dem med Nutella, ja så bliver det ikke bedre.
Pandekagerne kan enten bages på grill og pande, og på grillen bruger du en stegeplade/grillplade (som blandt andre Weber producerer). Du kan dog også blot sætte en pande på grillristen, og tilberede pandekagerne ved direkte varme.
Opskriften giver cirka 8-10 pandekager, afhængig af hvor store du bager dem. Derfor er der rigeligt til fire personer.
Til indbagte pandekager med Nutella skal du bruge:
250 gram hvedemel
3 teskefulde bagepulver
2 teskefulde vaniljesukker
1 strøgen teskefuld kardemomme (kan udelades)
1 teskefuld salt
4 deciliter mælk
3 æg
1 spiseskefuld citronsaft
50 gram smeltet smør
Nutella
Fremgangsmåde
- Kom hvedemel op i en skål sammen med bagepulver, vaniljesukker, kardemomme og salt.
- Pisk nu gradvist mælken i, så du undgår klumper. Jeg plejer at lave pandekagedejen på min røremaskine med piskeris, men du kan sagtens også lave dejen med en elpisker.
- Når dejen er pisket jævn og glat, kommes æggene i et ad gangen, og til sidst piskes det smeltede smør i sammen med citronsaft. Pisk nu pandekagedejen godt igennem.
- Dejen stilles derefter på køl i mindst 30 minutter.
- Varm stegepladen eller en pande godt op, og kom lidt olie på. Bag nu en lidt aflange pandekage i cirka 20 sekunder, og vend den rundt.
- Smør en stor teskefuld Nutella ud på pandekagen (eller lidt merehvis du er glad for Nutella), og kom yderligere dej ovenpå Nutellaen. Men ikke så meget dej, at den løber ud.
- Vend pandekagen om, og bag 10 sekunder, fold den sammen og så er den klar til spisning. Sprød og lækker.
- Den nøjagtige bagetid afhænger selvfølgelig af både varmen og størrelsen på pandekagen, og pandekagerne skal selvfølgelig være gennembagte.
Se også mine opskrifter på:
Del dine ideer og tanker med os andre her: