Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Shop
  • PLUS
Madens Verden › Opskrifter › Dessert › Pandekager

Gammeldags pandekager - Nem opskrift på pandekagedej

billede med pandekager klar til servering
Gammeldags pandekager, præcist som alle elsker dem Af en klassisk pandekagedej, som du laver med mælk, æg og hvedemel. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
4.8 fra 989 stemmer
Gå til opskrift
Del og send:
FacebookPinterestSMSEmailMessenger
Indholdsfortegnelse
  • Verdens bedste pandekager
  • Ingredienser
  • Fremgangsmåde
  • Dine noter
  • Næringsindhold
  • Video til opskriften
  • Udstyr
  • Opskrift på pandekager
  • Verdens bedste pandekager
  • Billeder
  • Tips
  • Pandekagedej uden klumper
  • Pandekager med is
  • Dessertpandekager
  • Værd at vide
  • Hvordan bager man kærnemælkspandekager?
  • Hvordan laver man pandekager uden mælk?
  • Kan man bage pandekagerne uden smør?
  • Kan man bage pandekager uden hvedemel?
  • Hvorfor skal pandekagedej hvile?
  • Hvordan undgår man klumper i pandekagedej?
  • Hvor stammer pandekager fra?
  • Kan man fryse pandekager?
  • Kan man fryse pandekager?
  • Hvorfor mislykkes den første pandekage altid?
  • Hvornår er det international pandekagedag?
  • Kommentarer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

billede med pandekager klar til servering

Verdens bedste pandekager

holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
4.8 fra 989 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
Forb. tid: 5 minutter min
Tilb. tid: 25 minutter min
Pandekagedej på køl: 30 minutter min
Samlet tid: 1 time t
Sådan laver du nemme og gammeldags pandekager. Få den bedste opskrift på pandekagedej uden klumper med tips til den perfekte pandekagebagning.
Antal: 10
Ret: Dessert
Køkken: Dansk
Fremhæv Madens VerdenKlik her og tilføj Madens Verden som foretrukken side på Google.

Ingredienser

  • 150 g hvedemel
  • 3 dl mælk
  • 4 æg
  • 1 tsk vaniljesukker (kan udelades men giver smag)
  • 2 tsk sukker
  • 0,5 tsk kardemomme (lille teske, kan udelades helt)
  • 1 nip salt
  • smør (til stegning)
Spørgsmål til opskriften? Få hjælp her

Fremgangsmåde

  1. Kom 150 g hvedemel op i en skål, og pisk knap halvdelen af 3 dl mælk sammen med melet så der ikke er klumper tilbage. Pisk derefter resten af mælken ind i dejen. På den måde undgår du altid klumper i din pandekagedej.
  2. Pisk 4 æg i et ad gangen, og tilsæt så 1 tsk vaniljesukker, 2 tsk sukker og 0,5 tsk kardemomme. Kom også 1 nip salt salt ved. Pisk igen pandekagedejen jævn.
  3. Stil skålen med dejen i køleskabet i en halv time.
  4. Smelt lidt smør på en middelvarm pande og varm panden godt igennem. Kom dej på, og vend panden rundt, så pandekagen fordeles jævnt i panden.
  5. Husk, at den første pandekage sjældent bliver perfekt.
  6. Bag pandekagen gylden på begge sider, og læg til side. Tilfør en ny klat smør på panden til hver pandekage, da smørret er med til at give dine pandekager smag.
  7. Læg dem efterhånden på et fad, som du holder varm i en 70 grader varm ovn.

Dine noter

Klik her for at tilføje dine egne noter.

Næringsindhold

Kalorier103kcalKulhydrater14gProtein5gFedt3gMættet fedt1gFlerumættet fedt0.4gEnkelumættet fedt1gTransfedt0.01gKolesterol69mgNatrium75mgKalium86mgKostfibre0.4gSukker3gVitamin A144IUVitamin C0.02mgCalcium49mgJern1mg
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Video til opskriften

Udstyr

  • 1 pande
Kom med din mening

Opskrift på pandekager

Pandekager er nok en af de mest populære retter i det danske køkken, og her får du den skudsikre opskrift på dem.

For hvad er bedre end en nybagt, gammeldags pandekage med syltetøj, og som mormor altid bagte dem med æg, mælk, hvedemel og sukker.

Verdens bedste pandekager

Dette er den bedste opskrift på klassikeren, og her får du samtidig et par gode tricks til den helt rigtige pandekagedej, så resultatet altid bliver vellykket.

Opskriften her er gennemprøvet af tusindvis af brugere på Madens Verden, så du er i gode hænder. Du får 10-12 pandekager., hvilket normalt passer til fire personer. Jeg har også lavet en video med fremgangsmåden.

Se flere opskrifter:

  • Amerikanske pandekager
  • Bananpandekager
  • Pandekager med øl
  • Brunchpandekager
  • Rådhuspandekager
  • Madpandekager
  • Spinatpandekager
  • Mexicanske pandekager

Billeder

Her er nogle billeder fra min pandekagebagning

billederesultat for Thermomix pandekager
Mormors pandekage opskrift giver nogle skønne, sprøde og tynde pandekager, præcist som pandekager skal være. Her er de serveret med hindbærsyltetøj og flormelis. Foto: Madensverden.dk.
Billede resultat for Rasmus Klump pandekager

Tips

Her får du lige mine 4 bedste tips til pandekagebagning:

  • Lad altid din pandekagedej hvile 30 minutter i køleskabet. Så er de nemme at bage og hænger bedre sammen.
  • Varm din pande godt op. Typisk bliver den første pandekage aldrig perfekt, og det skyldes ofte at panden simpelthen ikke er varm nok endnu. Så hav lidt tålmodighed.
  • Brug en god pande. Gerne med teflon/sliplet belægning - og allerbedst er de specielle pandekagepander med lav kant, hvor du nemt kan få fat under pandekagerne, når de skal vendes.
  • Brug smør. Det er ikke altid nødvendigt at anvende smør til bagning af alle, men mest i starten. Men smørret giver altså også god smag, så jeg vil anbefale en lille klat smør til hver eneste pandekage. For smagens skyld.

Pandekagedej uden klumper

Du kan sagtens undgå irriterende klumper i dejen med en nem fremgangsmåde. Kom melet i en skålet, og pisk gradvist lidt af mælken i, og når den tykke pandekagedej er fri for klumper, kan du nemt piske resten af mælken i. Og vupti, en pandekagedej helt uden klumper.

Du kan i øvrigt også bruge en stavblender til at lave pandekagedejen, eller for den sags skyld køre dejen i en blender. Så undgår du i hvert fald også klumper i dejen. Ønsker du pandekagerne mere søde tilsættes lidt mere sukker.

Køl pandekagedejen af en halv times tid, og steg så pandekagerne i smør. Det giver en pandekage den helt rigtige smøragtige smag. De kan i øvrigt  med fordel holdes varme i ovnen. Se også min opskrift på klassiske vafler i vaffeljern.

Pandekager med is

Verdens bedste pandekager med is er en vanvittig lækker og populær dessert, og de er nemme at lave. Her følger du blot den angivne pandekageopskrift, men du kan med fordel tilsætte lidt reven citronskal til dejen.

De bages som anvist, og foldes derefter sammen to gange. Altså først på midten, og derefter igen midten. Hold evt. pandekagerne lune i ovnen, mens du bager dem alle færdige.

Ved anretning skærer du bjælker af is ud og lægger ind i pandekagerne. Alle slags is kan anvendes, men jeg foretrækker en god vaniljeis. Du kan også folde en hel pandekage ud, og lægge is i en række på pandekagen, og derefter rulle den sammen om isen. Det er også lækkert.

Endelig kan du selvfølgelig også blot folde pandekagerne sammen, og anrette dem pænt på en tallerken sammen med en kugle is. Eller to.

Dessertpandekager

Du kan også lave lækre dessert pandekager, og dem får du opskriften på her. Fordel en stor teskefuld abrikosmarmelade (eller lidt mere) på hver pandekage, hvorefter du ruller dem sammen.

Læg pandekagerne i et ildfast fad beklædt med bagepapir, og drys dem med lidt flormelis og mandelflager eller hasselnøddeflager.

Stil fadet med dine dessert pandekager i ovnen ved 185 grader varmluft, og her skal de have cirka 10 minutter. Pandekagerne serveres lune med is og eventuelt friske bær.

Værd at vide

Pandekagerne er en ældgammel opfindelse, der muligvis stammer tilbage fra det gamle Grækenland i 400-tallet, men som nok er blevet bagt flere forskellige steder. Derfor er det svært at vide hvor man konkret bagte den første pandekage. I Danmark skal vi helt op til 1400-tallet før de dukker op i de første kogebøger herhjemme.

Pandekagedag: I mange lande fejres Pancake Day eller Hvide Tirsdag (Shrove Tuesday), der er dagen før fasten, hvor man bruger op af mælk, æg og smør. Meget praktisk.

Verdensrekord: Den største pandekage blev lavet i England i 1994, og den målte 15 meter i diameter.

Hvordan bager man kærnemælkspandekager?

Du kan også bage himmelsk lækre kærnemælkspandekager. De bliver lidt mere fyldige i både konsistens og smag - og lidt mindre søde. Her udskifter du blot mælk med samme mængde kærnemælk. Ellers følges fremgangsmåden.

Hvordan laver man pandekager uden mælk?

Lider du af laktoseallergi, kan du nemt bage pandekager uden mælk. Her er en nem pandekageopskrift uden mælk: Fire æg piskes sammen, hvorefter du pisker fire deciliter vand i. Pisk derefter 250 gram hvedemel i, og tilsæt også lidt kardemomme, lidt salt og fem spiseskefulde olie. Olien kan erstattes af to store spiseskefulde margarine. Pisk pandekagedejen jævn, og steg den derefter på en varm pande.

Kan man bage pandekagerne uden smør?

Det kan du sagtens. Husk dog at panden skal være meget varm inden du kommer pandekagedejen på.

Kan man bage pandekager uden hvedemel?

Det er også muligt at bage pandekager uden mel, og det får du denne opskrift på: Her starter du med at komme 150 gram finvalsede havregryn i en skål sammen med tre deciliter mælk og to æg. Lad det stå og trække 10 minutter, hvorefter du tager en stavblender og blender det til en pandekagedej. Kom så en teskefuld vaniljesukker, lidt salt og kardemomme i, og så er du klar til at bage pandekager uden mel. Bages på en varm pande med smør.

Hvorfor skal pandekagedej hvile?

Ja, du skal altid lade dejen til dine pandekager hvile. Det gør at pandekagerne bliver flottere og ikke så nemt går i stykker. Teknisk sker der det, at hvedemelet når at binde væsken (mælken) bedre.

Hvordan undgår man klumper i pandekagedej?

Du undgår klumper ved at starte med at piske mel og mælk sammen. Pisk lidt af mælken i lidt af gangen.

Hvor stammer pandekager fra?

Man mener pandekager er en græsk opfindelse, nærmere bestemt fra oldtidens Grækenland. Her er man tilbage i tiden omkring år 400 før vor tidsregning, så pandekagerne har vi altså nydt i rigtig mange år.

Kan man fryse pandekager?

Pandekager kan sagtens fryses ned. Læg dem gerne mellem lag af madpakkepapir inden de kommer i fryseren, så er de nemmere at tage op.

Kan man fryse pandekager?

Du kan med fordel opbevare rester af pandekagedej på køl, og her holder den fint i op til 2 dage.

Hvorfor mislykkes den første pandekage altid?

Du har sikkert oplevet, at den første pandekage aldrig bliver helt perfekt. Forklaringen er varmen på panden, hvor panden simplethen ikke blevet varm nok. Så varm panden godt igennem inden pandekagebagningen, og så lykkes du også bedre med den første pandekage.

Hvornår er det international pandekagedag?

Den internationale pandekagedag falder altid den første tirsdag efter fastelavn.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg tror alle kan lave god mad med almindelige ingredienser - også på kort tid. Det handler om gode opskrifter, der er skrevet så alle kan forstå dem. Det får du her på Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Mulighed for populært nyhedsbrev
  • Rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang her
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Kommentarer

    Kommentarer Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. fatimA skriver

    maj 22, 2026 at 2:06 pm

    Svar
« Ældre kommentarer

Mere inspiration

  • Billede af Katrines rabarberdessert
    Katrines rabarberdessert med knas og is
  • Billede af æblekagerasp.
    Æblekagerasp - Lækkert knas til din dessert
  • Gammeldags chokolademousse med fløde
    Gammeldags chokolademousse med fløde
  • billederesultat for chokolade panna cotta
    Chokolade panna cotta opskrift på 5 minutter

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Bliv medlem nu og slip for reklamer på Madens Verden

madens verden logo opskrifter på god mad

Kan opsiges når som helst - ingen binding. Er du allerede medlem, så husk at logge ind.

Bliv PLUS-medlem her

Fortsæt på Madens Verden med reklamer ved at klikke her.

 

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required