Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Aftensmad › Hakket grisekød med kikærter

Hakket grisekød med kikærter og squash

Billede med hakket grisekød med kikærter, squash og peberfrugt. [novashare_inline_content] Aftensmad
Hakket grisekød med kikærter og squash er en nem panderet med peberfrugt og krydret tomatsauce. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 26. august 2026
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
5 fra 2 stemmer
Gå til opskrift

Hakket grisekød med kikærter og squash er en nem panderet med grøntsager, tomat og karry. Hele retten laves i samme pande på ca. 30 minutter.

Her får du en nem hverdagsret, hvor hakket grisekød kombineres med kikærter, squash og peberfrugt.

Kikærterne giver ekstra fylde, og retten er en enkel måde at få bælgfrugter ind i et måltid, uden at kødet helt forsvinder. Det hele laves i samme sauterpande eller gryde.

Hakket grisekød med kikærter

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

5 fra 2 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 10 minutter min
Tilb. tid: 20 minutter min
Samlet tid: 30 minutter min
Nem ret med hakket grisekød, kikærter, squash og peberfrugt i en krydret tomatsauce. Hele retten laves i samme pande på ca. 30 minutter.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 løg (hakket)
  • 2 fed hvidløg (hakket)
  • 1 squash (i små tern)
  • 1 rød peberfrugt (i små tern)
  • 400 g hakket svinekød
  • olivenolie (til stegning)
  • 3 tsk vadouvan (eller alm. karry)
  • 200 g tomatpassata (eller hakkede tomater)
  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • 1 tsk oregano (tørret)
  • 1 dåse kikærter
  • 1 bundt forårsløg (i tynde skiver)
  • citronsaft (friskpresset)
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
 

  1. Hak 1 løg og 2 fed hvidløg, og skær 1 squash og 1 rød peberfrugt i mindre tern.
  2. Brun 400 g hakket svinekød i en sauterpande eller stegegryde ved god varme, så kødet får farve og smag. Bruger du en slip-let-pande, er det ikke nødvendigt at komme olie på fra starten.
  3. Tilsæt så lidt olivenolie sammen med løg og hvidløg, og steg det i et minuts tid.
  4. Tilsæt derefter squash og peberfrugt, og vend det godt sammen.
  5. Vend 3 tsk vadouvan eller almindelig karry i, og lad krydderiet stege et par minutter under omrøring.
  6. Kom 200 g tomatpassata, 2 dl grøntsagsbouillon og 1 tsk oregano ved. Vend rundt, læg låg på, og lad retten simre i ca. 10 minutter.
  7. Hæld 1 dåse kikærter i en sigte, skyl dem under koldt vand, og lad dem dryppe godt af. Snit 1 bundt forårsløg i tynde skiver.
  8. Kom kikærter og forårsløg på panden, og lad retten varme igennem i et par minutter.
  9. Smag til med friskpresset citronsaft, salt og friskkværnet peber.

Næringsindhold

Kalorier413kcalKulhydrater27gProtein24gFedt24gMættet fedt8gKostfibre8gSukker8gSalt2.6g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

En nem måde at bruge flere bælgfrugter

Kombinationen af hakket kød og kikærter fungerer godt, hvis du gerne vil bruge flere bælgfrugter uden at lave et helt vegetarisk måltid.

Kikærterne giver både fylde og en anden konsistens end det hakkede kød. Samtidig betyder de, at bælgfrugter bliver en naturlig del af en helt almindelig hverdagsret.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at bælgfrugter fylder mere i en planterig og varieret kost. Du kan læse mere om de forskellige typer i min guide til bælgfrugter.

Kikærter fra dåse er klar til brug

Kikærter på dåse er allerede tilberedte og skal derfor blot hældes i en sigte, skylles og varmes igennem i retten.

Det gør dem praktiske i hurtige hverdagsretter, hvor der ikke er tid til udblødning og kogning af tørrede kikærter.

Vil du bruge tørrede kikærter, skal de tilberedes korrekt først. Se min guide til kikærter med råd om både tørrede kikærter og kikærter på dåse.

Vadouvan eller almindelig karry

Vadouvan er en krydderiblanding med fransk-indisk baggrund og omtales også som fransk karry.

Sammensætningen varierer, men blandingen indeholder typisk krydderier og aromatiske ingredienser som blandt andet løg, hvidløg, spidskommen, sennepsfrø og bukkehorn.

Har du ikke vadouvan i krydderiskabet, kan du sagtens bruge en almindelig karry. Smagen bliver lidt anderledes, men retten fungerer stadig fint.

Squash giver fylde til retten

Squash har en mild smag og passer derfor godt ind i en ret med både krydderier, tomat og kikærter.

Skær den i forholdsvis små tern, så den når at blive mør under den korte tilberedning, men stadig kan bevare lidt struktur.

Squash behøver normalt ikke skrælles. Vask den blot og skær enderne af. Du kan læse mere om tilberedning og anvendelse i min guide til squash.

Tomatpassata eller hakkede tomater

Tomatpassata er purerede og sigtede tomater og giver en mere ensartet sauce.

Hakkede tomater kan sagtens bruges i stedet, men så bliver saucen lidt grovere i konsistensen.

Virker retten meget tynd, kan du lade den simre uden låg de sidste minutter. Er den omvendt blevet for fast, kan lidt ekstra vand eller bouillon tilsættes.

Servering

Retten kan spises uden yderligere tilbehør, fordi både kød, kikærter og grøntsager allerede giver god fylde.

Et stykke brød er dog godt til tomatsaucen. Prøv eksempelvis et hjemmebagt flute.

Du kan også servere lidt hakket persille eller koriander over retten lige inden servering.

Opbevaring og frysning

Rester kan opbevares i en lukket beholder i køleskabet og varmes grundigt igennem i en gryde eller på panden.

Retten er også velegnet til frysning. Lad den køle af, og frys den i passende portioner.

Ved genopvarmning kan det være nødvendigt at tilsætte en smule vand eller bouillon, hvis saucen er blevet meget tyk.

Ofte stillede spørgsmål

Kan kikærterne erstattes med andre bælgfrugter?

Ja. Kidneybønner, sorte bønner, hvide bønner eller grønne linser kan også bruges. Vælg færdigkogte bælgfrugter, eller tilbered dem korrekt først.

Skal kikærter fra dåse koges først?

Nej. De er allerede kogte og skal blot skylles, dryppe af og varmes igennem.

Hvad er vadouvan?

Vadouvan er en aromatisk krydderiblanding med fransk-indisk baggrund, som også kaldes fransk karry.

Kan jeg bruge almindelig karry?

Ja. Almindelig karry er et fint alternativ, hvis du ikke har vadouvan.

Kan retten laves vegetarisk?

Ja. Udelad det hakkede grisekød, og brug flere kikærter eller en blanding af forskellige bælgfrugter. Det giver naturligvis en anden ret, men samme grundidé kan bruges.

Kan jeg bruge hakkede tomater i stedet for passata?

Ja. Hakkede tomater giver en lidt grovere sauce, men fungerer fint.

Kan hakket grisekød med kikærter fryses?

Ja. Frys retten i en lukket beholder, og tilsæt eventuelt lidt vand eller bouillon, når den varmes op igen.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Berit Find skriver

    august 30, 2026 at 7:05 am

    5 stars
    God hverdagsret - nem at lave 👍🏻

    Besvar
  2. Holger Rørby Madsen skriver

    august 26, 2026 at 10:58 am

    5 stars
    Tak fordi du bruger min opskrift på hakket grisekød med kikærter. Jeg bliver da glad for at høre hvad du synes om retten her.

    Besvar

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required