Tomater er gode at lægge på grillen, og her er opskriften på grillede tomater på stilk, der laves af blommetomater. De grilles 15 minutter.
Grillede tomater er meget nemme at tilberede, og de grilles ved direkte varme.
Her har jeg krydret dem med et par ingredienser, men de kan altså også bare lige få lidt salt, og så ellers sættes i grillen.
Opskriften er til fire personer, hvor jeg har beregnet to blommetomater til hver.
Du kan nemt lave flere, for de smager virkelig godt.
Opskrift på grillede tomater på stilk
Grillede tomater på stilk - blommetomater i grill
Ingredienser
- 8 blommetomater - på stilk
- Olivenolie
- salt
- Balsamico
- Oregano
Fremgangsmåde
- Tomaterne skylles forsigtigt, men uden de falder fra stilken. Det er pænest ud, når du kan anrette de færdiggrillede tomater direkte på stilken.
- Dup dem let tørre med et rent viskestykke eller et stykke køkkenrulle. Læg derefter tomaterne i en alubakke.
- Dryp dem med lidt olivenolie og balsamico, hvorefter de krydres med groft salt og oregano.
- Stil bakken med blommetomaterne på grillen ved indirekte varme, hvor grillen holdes på omkring 200 grader.
- Her skal de nu grilles i cirka 15 minutter, så de bliver let rynkede.
- De færdiggrillede tomater serveres straks, men vær lige opmærksom på, at de kan være meget varme.
Få tilsendt opskriften på mail
Her får opskrifter på lækre grillretter, som du kan servere tomaterne sammen med:
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Del dine ideer og tanker med os andre her: