Flanksteak er et ofte overset stykke oksekød, men det er en skam. Flanksteaken er faktisk både smagsfuld, men også nemt og relativt billigt.
Her kan du se hvordan du griller flanksteak, der er marineret med timian og hvidløg.
Flankestegen er et nogenlunde billigt stykke kød, men du får masser af smag, når du griller kødet på denne måde her.
Brug den som en nogenlunde nem aftensmad sammen med en god salat - men flanksteak er også fin som gæstemad.
Opskriften er til fire personer.
Opskrift på flanksteak
Ingredienser
- 900-1200 gram flanksteak (flankesteg)
- timian rosmarin er også godt
- 3-4 fed hvidløg pressede eller meget finthakkede
- 0,5 deciliter olivenolie
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Start med at lave marinaden til flanksteaken. Pil bladene en dusk frisk timian, og kom dem i en lille skål, sammen med pressede hvidløgsfed, olie og lidt salt og friskkværnet peber. Rør det godt igennem. Du kan også anvende rosmarin i stedet for timian.
- Smør så kødet godt med marinaden - massér det godt ind i kødet, og lad steaken trække en times tid i en frysepose. Ikke i køleskabet, men blot på køkkenbordet, da du ikke skal grille koldt kød!
- Tænd så din grill. Jeg har grillet denne flanksteak på en gasgrill - Weber Q3200, men du kan selvfølgelig sagtens også bruge en almindelig kuglegrill. Eller for den sags skyld lave flanksteaken i ovnen. Stegetiden er den samme (i ovnen skal du regne med ialt otte minutter).
- Jeg griller flanksteaken ved indirekte varme. Det vil sige, at du ikke tænder den inderste brænder. Og i kuglegrillen lægger du kullene i den ene halvdel af grillen - risten på - og så griller du kødet i den side, hvor kullene IKKE ligger. Få grillen op på cirka 200 grader - ikke meget mere.
- Læg nu din flanksteak på - og luk straks efter låget. Du skal grille - ikke lune gråspurvene ude i haven.
- Efter 4-5 minutter vender du flanksteaken om, og griller den i yderligere fem minutter på den anden side. Ikke længere tid end dette, da den så risikerer at blive tør og kedelig.
- Tag nu flanksteaken af, og pak den godt ind i sølvpapir. Gerne 3-4 lag. Lad den hvile i 15-20 minutter, så saften og kraften når at sætte sig i kødet. I mellemtiden kan du så nå at lave tilbehøret til den.
- Så pakker du den grillede flanksteak ud af sølvpapiret, og lægger den på et skærebræt. Med en skarp kniv skærer du nu meget tynde skiver på skrå
- Altså skråt ned gennem kødet - som du kan se på billedet.
Næringsindhold
Note
Den færdiggrillede flanksteak serveres straks efter udkæring.
I forhold til marinering, så kan du godt grille kødet ret hurtigt efter - og altså ikke vente en time.
Men du får mere smag, hvis kødet får lov til at trække en times tid - eller længere.
Du kan også marinere flankestegen dagen før - men så skal den lægges på køl.
Her kan du se flere grill opskrifter.
Tilbehør til flankesteg på grill
Lækkert tilbehør til sådan en flanksteak kan være en bagt kartoffel og/eller en lækker spidskålssalat.
Se også mine opskrifter på:
Fakta om flanksteak
Flankestegen er en udskæring, der typisk laves af okse. Den sidder på den nederste del af slaget.
Der er ingen forskel, for det er samme udskæring. Med samme navn.
Giv den ca. 4-5 minutter på hver side, men ikke mere, da kødet så bliver for tørt.
Vi har prøvet at marinere flanksteaken i rødvin, hvidløg, sort peber og timian natten over. De er også rigtig lækkert.
Jolanda