Min opskrift på kylling i fad, der laves med ovnbagte kartofler og en cremet champignon flødesovs. En nem ret på under en time.
Her er en lækker opskrift på kylling i fad, der også indeholder ovnbagte kartofler og en skøn flødesovs med champignon.
Retten er nem at lave, den er klar på lidt over en halv times tid og lige så populær som den traditionelle kylling i karry og andre kyllingeretter.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Se også disse opskrifter:
Kyllingebryst i fad med skinke og grøntsager
Kyllingebryst i peberflødesovs
Alt i et fad med kylling, ris, karry og grøntsager
Opskrift på kylling i fad
Kylling i fad med ovnbagte kartofler og champignon flødesovs
Ingredienser
Kartofler
- 650 g kartofler - små
- 3 spsk olie
- 1 tsk oregano - tørret
- flagesalt
Kylling og grøntsager
- 600 g kyllingebryst
- 250 g champignon
- 2 bundt forårsløg
- 1 rød peberfrugt
- 1 bundt persille
Flødesovs
- 5 dl piskefløde
- 2 tsk sennep
- 1 tsk estragon - tørret
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Start med kartofler, som vaskes og halveres. Lidt større kartofler deles i kvarte. Kommes i en skål sammen med olie, oregano og flagesalt, og det hele blandes godt sammen.
- Fordel kartoflerne på en bageplade med bagepapir, og bag kartoflerne i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, hvor de skal have cirka en halv time, så de er helt møre.
- Kyllingebrystfilet skæres ud i gode, mundrette tern, som derefter steges møre i lidt olie på en varm pande. Kyllingestykkerne må gerne få en lækker stegeskorpe. Krydres med salt og peber, og lægges i et ildfast fad.
- Champignon børstes rene for jord, men undgå helst at skylle champignon, fordi de nemt suger vand til sig. Deles i halve eller kvarte, afhængig af størrelse.
- Svits nu champignon på panden, hvor du stegte kyllingekødet. De skal svitses virkelig godt, hvorefter de hældes over kyllingekødet i fadet.
- Forårsløg og rød peberfrugt skæres i mindre stykker, og svitses af på panden i et par minutter. Hak persille groft, og vend det med.
- Kom piskefløde ved sammen med sennep og estragon. Lad det creme lidt ind, og smag til med salt og friskkværnet peber.
- Hæld flødesovsen med grøntsager over i fadet til kylling og champignon, og fordel fyldet godt rundt.
- Sæt din ret med kylling i fad i ovnen og lad det nu få 10 minutter ved 200 grader varmluft.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Video
Tips
Kylling i fad anrettes med nogle af de ovnbagte kartofler, der lægges øverst i fadet (som du kan se på billedet øverst).
Drys også gerne med lidt hakket persille, og servér resten af de ovnbagte kartofler i en lille skål ved siden af.
Jeg har brugt cirka 600 gram kyllingebryst i denne opskrift, hvilket svarer til tre store stykker kyllingebryst.
Anvend også gerne små kartofler, fordi de kan bages på omkring en halv time, mens du laver den øvrige ret færdig.
Dette fad med kylling indeholder en del grøntsager, og derfor er yderligere tilbehør ikke nødvendigt.
Men du kan da servere et stykke brød til, og her vil jeg anbefale dig at lave mit brød af nem dej, for det er et godt og meget nemt brød at bage. Søg den frem i søgefeltet øverst på siden.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Anna Grethe Laier
Har brugt tørrede skovsvampe I stedet for champignon. De skal udblødes i vand, men kan tørres i køkkenrulle og steges. Smager skønt.
Mona
Kan man bruge madlavnings fløde?
Willy Pedersen
Smager virkelig godt. Brugte dog kun halvdelen af piskefløden.
5 stjerner herfra.
Holger Rørby Madsen
Hej Willy
Mange tak - og dejligt du kunne lide kyllingeretten. Og jo - man kan sagtens spare lidt på fløden.
Alt det bedste
Holger
Christian
Kan denne ret laves dagen før og så opvarme den dagen efter uden at kartoflerne smatter ud?
Holger Rørby Madsen
Hej Christian
Ja, det kan du godt - det der ikke være problemer i 🙂
God fornøjelse.
Alt det bedste
Holger