Opskrift på verdens mest sprøde ciabattabrød. Hemmeligheden er en rimelig tynd dej, der får lov at hæve i fem timer.
Disse ciabattabrød er super nemme at lave og de skal ikke engang æltes.
I stedet røres dejen blot sammen, så det er altså virkelig nemt at bage.
Ciabattabrødene bliver meget luftige, og får de helt rigtige huller, som de fleste godt kan lide i denne slags brød.
Opskriften giver tre store brød.
Husk også at bruge disse opskrifter:
Opskrift på ciabattabrød
Ciabattabrød med store huller - italiensk ciabatta uden æltning
Ingredienser
- 7 dl vand - lunkent
- 10 g gær
- 2 tsk sukker
- 800 g Manitoba hvedemel
- 2 tsk salt
Fremgangsmåde
- Kom lunkent vand - cirka 30 grader varmt - i en skål. Kom også sukker og gær ved og rør det ud med en trægrydeske.
- Sukkeret skal opløses helt, og det selvfølgelig tilsvarende med gæren.
- Bland hvedemelet med det fine salt, og kom det hele i skålen på én gang.
- Rør nu dejen sammen så den er samlet, men rør heller ikke for længe.
- Beklæd skålen med husholdningsfilm så det lukker tæt, og læg også et viskestykke over.
- Her skal dejen hæve i fem timer på køkkenbordet.
- Forvarm ovnen til 275 grader varmluft (jo, ciabattabrødene bages ved HØJ varme).
- Hæld nu dejen ud på et bord, som du har drysset godt med Manitobamel. Dejen er rimelig tynd, og det er også meningen, så bliv ikke forskrækket.
- Fold dejen sammen et par gange fra den ene side til den anden, men ælt IKKE i dejen.
- Skær den ud i tre lige store store stykker, som lægges en smurt bageplade. Træk eventuelt lidt i brødene, og læg dem på bagepladens korte længde, og her kan de lægge ved siden af hinanden. Men hold så meget plads som muligt mellem dem.
- Når ovnen er helt varm, sættes pladen med brødene ind på næstlaveste rille, og her skal de nu bages i knap 20 minutter. Hold øje med dem til sidst, og de må gerne få nogle mørke pletter - men de skal ikke være helt forkullede.
- Tag ciabattabrødene ud af ovnen, og lad dem køle af på en rist. Derefter kan de skæres i skønne skiver.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Nu har du virkelig lækre brød, som er super gode nybagte og til maden.
Lækre og hjemmebagte ciabattabrød, der er utrolig nemme at bage.
Se her hvad bageenzymer kan gøre for dit brød.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Sonja Pedersen
Hej Holger 😁
På fotoet ser dine ciabattabrød ud som om du har hældt godt med olie over. Men det skriver du ikke noget om i opskriften. Vh. Sonja
Holger Rørby Madsen
Hej Sonja
Jo, det er bare lidt olivenolie. Nogle gange gør jeg det - andre gange ikke. Det er ikke nødvendigt for et godt resultat 🙂
Alt det bedste
Holger
Tove V
Hej - tak for dine mange skønne opskrifter! Altid præcise og lette at følge! Men - ciabattabrødet her? Ikke et ord om olie i listen over ingredienser - og heller ikke under fremgangsmåde! Men på billet med brødet slået op og klar til Ovesen ser det da ud til at det har fået en omgang god olivenolie??
Er det korrekt?
Venlig hilsen Tove
Bodil ingvardsen
Smørres de med olie inden bagningen.
Hvis ja hvilken olie?
Pia B
Hej
Jeg skal prøve den opskrift. Kan opskriften koldhæves?
Hvis jeg laver boller, hvor lang tid skal de så ca have i ovnen.
Mvh Pia
Henry Iversen
Super god opskrift, - men det ville være dejligt hvis alle opskrifter også var opgivet i gram, der er jo stor forskel på diverse theskeer og spiseskeer
Stor ros herfra
Mvh Henry
Ida
Har bagt det MANGE gange og det er en super opskrift! Jeg tilsætter lidt oliven olie i selve dejen da jeg syntes at det giver en god smag. Nogle gange bruger jeg manitoba og andre gange tipo 00 begge med gode resultater
Heidi
Skal man bruge træske og hvad gør det godt for.
Jytte
Mega nemme og lækre brød. Tusinde tak for at dele denne opskrift 🙏
Hanne Brønden
Er ciabattabrød fryse egnet ?
Holger Rørby Madsen
Hej Hanne
Det kan du tro - du kan sagtens fryse ciabattabrød ned. Men lad dem lige køle af først.
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger
Beagle iuel brockdorff
Kunne man komme aktiv surdej i ciabattabrædet? Og i givet fald hvor meget ?
Mvh Beagle
Britt
Så lækkert - og utrolig lette at lave - jeg dryssede lidt olie på inden de røg i ovnen, de hævede fint op under bagningen, skal helt sikkert gemme denne opskrift 🤩
Kareen
Kan man bage med tørgær og almindelig mel?
Pernille Mørk
Hej
Jeg synes mine blev lidt mørke og jeg gav dem kun 16 min. Har jeg gjort noget forkert? Jeg har taget lidt olie på. Bør jeg give dem mindre varme eller mindre tid? Eller droppe olien?
Pia
For katten da de er gode!!! - og så nemme at bage. Jeg satte bagepladen ind på en varm bagesten ved 250 grader varmluft og de blev høje og luftige. Jeg erstattede 100 g af Manitobaen med rugmel, så de blev lidt mere rustikke og det blev ret godt.
Bagte dem til familiejulefrokosten i mandags, og de blev spist rub og stub af 10 voksne! De skal bages til nytårsmenuen også 😀
Rigtig godt nytår og tak for denne hjemmeside
Holger Rørby Madsen
Hej Pia
Mange tak - det er super dejligt at høre. Ja, ciabatta brød er meget nemme at bage - og altid gode at have i fryseren. Så bag rigeligt 🙂
Alt det bedste - og godt nytår
Holger
Rudi Arge Jacobsen
Må dejen hæve i f x et døgns tid ?