Her er min opskrift på lækre chokoladecookies i airfryer, som du hurtigt og nemt kan bage, når du har lyst til cookies med chokolade.
Trænger du til noget lækkert og sødt, som du kan bage hurtigt? Så prøv de her fantastiske chokoladecookies i airfryer, som du kan forberede på 10 minutter og bage på 12.
De er lavet med stykker af mørk chokolade og hasselnøddeflager og er meget nemme at bage i en airfryer.
Hvis du hellere vil bage cookies i en almindelig ovn, kan du bage de her chokolade-cookies.
Opskrift på chokoladecookies i airfryer
Chokoladecookies i airfryer
Ingredienser
- 65 g brun farin
- 30 g smør
- 0,5 æg
- 1 tsk vaniljesukker
- 75 g hvedemel
- 1 tsk natron
- 45 g mørk chokolade
- 15 g hasselnøddeflager
Fremgangsmåde
- Nu skal du i gang med at lave dine chokoladecookies i airfryer. Start med at komme brun farin og blødt smør i en skål og rør det luftigt med en spiseske.
- Det er vigtigt, at smørret ikke er smeltet, men blot blødt.
- Pisk et æg sammen og rør halvdelen af det i dejen. Rør, så den igen bliver luftig.
- Tilsæt vaniljesukker, hvedemel og natron, og rør det forsigtigt i dejen med skeen.
- Hak den mørke chokolade groft og vend den i dejen sammen med hasselnøddeflagerne.
- Du skal bage fire cookies ad gangen, da der ikke er plads til flere i airfryeren. Hver cookie svarer til en god teskefuld dej. De skal bages på små stykker bagepapir, der svarer til størrelsen på de færdige chokoladecookies i airfryer.
- Klip derfor fire små stykker bagepapir svarende til størrelsen på dine færdige cookies, ca. 7 gange 7 centimeter. Placer en klat cookiedej på hvert stykke bagepapir og mas dejen flad, så den bliver på størrelse med den færdige cookie.
- Læg dine cookies på bagepapir på risten i din airfryer og bag dem ved 170 grader i 12 minutter.
- Gentag med de sidste fire cookies.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Når du har taget dine cookies med chokolade ud af airfryeren, så læg dem på en rist og lad dem køle helt af. Så bliver de lækre sprøde.
Tips
Hvis du er mere til lys eller hvid chokolade, kan du sagtens erstatte den mørke chokolade med en lysere variant i dine chokoladecookies i airfryer.
Relaterede opskrifter
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Malene CCC
Hej Katrine
Undskyld men dén her opskrift er jo helttt sort 🙄
Jeg kan lave det 3-4 dobbelte antal i min alm ovn på dén tid, du laver 4 i din airfryer. Og jeg bruger bare ét helt stk bagepapir, mens du først skal klippe og "klistre". ALTT dét spild du får 🙄☹️ Jeg er ikke fan af spild ☹️
Og jeg er helttt sikker på, at MINE CCC (Ja dét kalder jeg mine chocolate chip cookies 😉 😋) smager meget bedre end dine 😋😎
JEG er sååå klar på en "Cook off", hvisss DU tør 😉 Mennn dét gør du jo nok ikke vel 🤔 ?
Hvis ja sååå BRING IT ON 😎😁
Mvh og god dag den påståelige☀️🤭
Katrine Rørby Madsen
Hej Malene
Jeg ville også altid selv bage mine cookies i en almindelig ovn og få en stor portion. Men der er en del af vores brugere her på Madensverden.dk, som gerne vil kunne bage cookies i en airfryer og i øvrigt ikke har brug for en stor portion - og denne opskrift er til dem.
Du kan i øvrigt finde vores cookies med chokolade til ovn her.
Rigtig god dag til dig også.
Mvh. Katrine