Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Brød
    • Kager
    • Airfryer
    • Æggeretter
    • Tilbehør
    • Dessert
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Råvareguide
  • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Madens Verden › Viden om mad › Chianti

Chianti - bliv klogere på den italienske rødvin

Chianti
Den italienske rødvin chianti forbindes traditionelt med bastflasken. Man brugte den for at beskytte flaskerne, når de blev transporteret i det bakkede toscanske landskab. Foto: Istockphoto.com.
Del og send:
FacebookPinterestSMSEmailMessenger
Indhold
  • 135 millioner flasker Chianti årligt
  • En tør, fast vin, som er bedst til mad
  • Går tilbage til 1200-tallet
  • Forskellige typer af Chianti
  • Chianti koster i reglen over 100 kroner
  • Vinsanto laves i Chianti-området
  • Kommentarer

Chianti er en af de mest kendte rødvine fra Italien, som er gået fra en dagligvin på bastflaske til at være en anerkendt rødvin med karakter og interesse.

Chianti laves i et bakket område syd for byen Firenze i Toscana nord for Rom.

vinkender Jan Sørensen Madens Verden

135 millioner flasker Chianti årligt

Der dyrkes i alt 25.000 hektar vin, som årligt leverer ca. 135 millioner flasker vin.

Druen er sangiovese (75-100%), men andre druer tillades også, bl.a. canaiolo, colorino + franske druesorter som cabernet og merlot (op til 30% af afhængig af område).

I almindelig Chianti tillades også små mængder vin af hvide druer, trebbiano og malvasia (op til 20%).

En tør, fast vin, som er bedst til mad

Chianti er i reglen en middelfyldig, tør vin med duft af røde bær, urter og krydderi, men meget variabel efter hvem der laver vinen samt vinens alder.

De bedste kan være dybt farvet vin, som kan få en meget rig, nuanceret bouquet ved længere lagring på flaske, ofte 4-5 år eller endog længere.

Vin og Mad. Chianti er en tør, fast vin, som ofte er bedst til mad, ofte lokale gryderetter med kanin eller vildsvin, de bedre ofte med den klassiske bistecca fiorentina (T-bone steak stegt på åben grill).

Går tilbage til 1200-tallet

Vinen fra Chianti bjergene nævnes i dokumenter fra sidst i 1200-tallet og var meget populær blandt de førende familier i Firenze, ikke mindst Medici'erne.

I 1716 blev Chianti's grænser fastlagt af Cosimo II Medici, storhertug af Toscana. Dette område dækker i dag Chianti Classico, det "klassiske" Chianti, der ofte anses for bedst.

Siden fik stadig flere naboer lov at sælge deres vin som Chianti, og området dækker i dag en stor del af området mellem Pisa, Lucca, Grosseto og Siena.

Chianti er et smukt og historisk interessant område, som altid har været en velhavende del af Italien. Det ses også af, at da Italien skulle vælge et fælles sprog i 1861, da landet blev samlet i én stat, valgte man toscansk som det "rigtige" italiensk!

Forskellige typer af Chianti

Chianti er klassificeret DOPG ("Denominacione di Origine Protetta + Garantita") og skal opfylde en række krav for at bære navnet, bl.a. tapning i området, hvor vinen er lavet.

Chianti Superiore skal laves af mere modne druer og lagres mindst 9 måneder før salg.

Chianti Riserva skal lagres mindst 24 måneder før salg. Lagringen kan ske på tank (stål, eg osv) eller flaske.

Chianti kan have et efternavn på særligt område inden for Chianti. Her stilles ofte strengere krav, og vinen vil ofte være dyrere. Der er i alt 8 område, her de 3 vigtigste:

Chianti Classico, den "klassiske" Chianti, det centrale område mellem Firenze og Siena, der ofte leverer de bedste og dyreste vine. "Gran Selezione" er særligt udsøgt vin, som skal lagres mindst 30 måneder før salg. Disse vine må også sælges med navn på den særlige by, hvor druerne gror.

Chianti Rùfina, et ret lille område stik øst for Firenze, i reglen anset for lige så godt som Classico.

Chianti Colli Senesi, omkring Siena, omfatter bl.a. de 2 Crus, Vino Nobile og Brunello. Knap så anset som de 2 andre, ofte godt køb.

Chianti koster i reglen over 100 kroner

Chianti kan fås fra ca. 50 kr og op. Chianti Classico koster i reglen omkring 100 kr eller mere.

De fleste huse og vingårde laver flere typer Chianti, i reglen en dyrere Riserva og måske en særlig Chianti fra særlig vinmark.

De bedste vil ofte være tappet på ejendommen ("Imbottigliati all'Origine"). De dyreste kan koste 300-400 kr eller endog mere.

Vinsanto laves i Chianti-området

Hvidvine. Chianti kan kun være rødvin, men regionen laver flere hvidvine, baseret på druer på både lokale druer som trebbiano og malvasia samt finere druer hentet i andre områder, bl.a. vermentino, grechetto og chardonnay.

Vernaccia di San Gimignano er en historisk hvidvin i selve Chianti, som laves af druen vernaccia omkring byen San Gimignano, en smuk by kendt for sine mange smalle tårne.

En tør hvidvin med rig aroma og fine syrer, som eer god ung, men ofte også kan gemmes nogle år.

Vinsanto eller Vin Santo er en hvidvin af tørrede druer, i reglen sød, som lagres i små fade adskillige år før salg. EN specialitet, som ofte nydes til de tørre mandelkager, biscotti.

Hver uge giver Jan Sørensen stjerner til de vine landets supermarkeder har på tilbud. Se Ugens vine her.

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Mulighed for populært nyhedsbrev
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Comments

No Comments

Kommentarer Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Mere inspiration

  • Bagefast marmelade
    Sådan laver du bagefast marmelade
  • Billede af hvidløg der spirer.
    Kan man spise hvidløg der spirer?
  • Retsina
    Retsina (en 2000-årig græsk specialitet)
  • Icewine
    Eiswein eller Icewine (unik vin lavet af frosne druer)

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Støt Madens Verden og bliv medlem nu...

madens verden logo opskrifter på god mad

For et mindre årligt beløb kan du blive blive PLUS-medlem af Madens Verden. Så slipper du bla. for alle annoncer.

Bliv PLUS-medlem her

Du kan fortsat bruge Madens Verden med reklamer ved at klikke her.