Brøndkarse - fakta om PH's grønne krydderurt

Brøndkarse matcher en god bøf. Selvom den er dyrket siden oldtiden, var det først, da PH hentede den til Danmark, at vi begyndte at bruge den.

Brøndkarse har et mærkeligt navn. Vokser denne krydderurt i en brønd eller hvad? Nej, det gør den ikke, men brøndkarse gror bedst ved rindende vand som i et vandløb eller en å. Deraf navnet.

Denne karse-art har været kendt og benyttet i madlavningen siden oldtiden. Her i Danmark har vi ikke interesseret os for karsens dejlige smag, før arkitekten Poul Henningsen fik smag for den.

Dette alsidige kreative menneske nød brøndkarse på sine ferier i Frankrig, og besluttede sig for at dele sin begejstring med danskerne.

Så i begyndelsen af 1960'erne begyndte han at dyrke karsen og levere til københavnske restauranter. Siden har vi brugt den som pynt og som smagsgiver.

Anvendelse og opskrifter med brøndkarse

Du kan bruge brøndkarse til lidt af hvert. De små, blanke blade er perfekt som det grønne drys på et godt stykke smørrebrød eller på varme retter som disse filokurve.

Brøndkarsens lettere skarpe peber-agtige smag passer særligt godt til bøffer og fisk. Begge har meget umami-smag, som går godt i spænd med denne karse-art.

Også i dressinger er brøndkarsen supergod - samt som ingrediens i salater.

Brøndkarsesuppe er en delikatesse, som er nem og hurtig at lave - og som smager dejligt. Men generelt smager brøndkarse bedst rå.

Næringsindhold og vitaminer

Den vandglade karse har et højt niveau af A- og C-vitamin.

Her ser du energifordelingen på 100 gram brøndkarse (kilde: Frida Fooddata.dk):

Energi: 18 kalorier.

Kulhydrater: 1,9 gram.

Proteiner: 1,7 gram.

Fedt: 0,2 gram.

Holdbarhed og opbevaring af brøndkarsen

Denne karse kan hverken fryses eller tørres. Med andre ord: Brug de friske blade.

Du køber dem i små potter, som du skal opbevare i køleskabet for at forlænge karsens levetid. Her vil den kunne holde i op til seks dage.

Faktisk kan vi plukke vildtgroende brøndkarse i naturen, men her skal man være opmærksom på, at de ikke gror i forurenede vandløb eller i nærheden af, hvor dyr græsser.