Indholdsfortegnelse
Denne banankage er en af de mest populære kager på Madens Verden, og det er der en god grund til. Den er utrolig nem at bage, bliver dejligt svampet og er en perfekt måde at bruge modne bananer på, som ellers ville ende i skraldespanden.
Kombinationen af søde bananer, luftig kagedej og eventuelt hakket mørk chokolade giver en klassisk banankage, som både børn og voksne elsker.
Opskriften kræver kun ganske få ingredienser, og de fleste har du nok allerede stående i køkkenet. Følger du opskriften trin for trin, får du en saftig banankage med en blød krumme og masser af smag.
Vil du gøre den ekstra lækker, kan du tilsætte hakket mørk chokolade, valnødder eller en smule kanel. Banankagen kan også pyntes med smeltet chokolade eller serveres lun med en kugle vaniljeis.
Leder du efter flere lækre kager? Prøv også vores populære opskrifter på bananmuffins, drømmekage, sandkage, chokoladekage og kanelkage. De er alle nemme at bage og perfekte, hvis du har lyst til endnu flere klassiske hjemmebagte kager.
Opskrift på banankage

Ingredienser
- 100 g smør (smeltet, afkølet)
- 3 æg
- 175 g sukker
- 10 g vaniljesukker
- 125 g hvedemel
- 5 g bagepulver
- 160 g banan (en banan vejer ca. 80 gram)
- 125 g mørk chokolade (hakket, kan udelades)
Fremgangsmåde
- Start med at smelte 100 g smør i enten en lille gryde eller mikroovn, hvorefter smørret køles ned.
- Forvarm ovnen til 180 grader almindelig over- og undervarme, sæt en rist nederst i ovnen.
- 3 æg piskes sammen med 175 g sukker og 10 g vaniljesukker, og det tager cirka fem minutter, da æggemassen skal være lys og luftig. Brug røremaskine med piskeris eller elpisker.
- 125 g hvedemel vejes af med 5 g bagepulver, og det må ikke piskes i dejen, men skal blot forsigtig vendes i sammen med det smeltede og afkølede smør. Brug gerne en dejskraber til at vende mel i dejen, for det giver en mere luftig dej. Og dermed en mere luftig kage.
- 160 g banan moses. Vendes ligeledes forsigtigt i dejen uden at slå for meget luft ud. Men det er også vigtigt at dejen er samlet, så der ikke er klumper af mel tilbage.
- Ønskes en banankage med chokolade, kan du her også vende 125 g mørk chokolade i dejen.
- Beklæd en form med bagepapir (eller smør den), og fordel dejen. Denne opskrift passer til en 1-liters form.
- Stil kagen ind i ovnen, og her skal den have cirka 50 minutter. Stik i den for at sikre kagen er gennembagt, men det plejer at passe med 50 minutter.
Dine noter
Om opskriften
Banankage er en af de mest populære kager hos både børn og voksne. Og det forstår man godt. Den milde banansmag klæder kagen perfekt, og de modne bananer er med til at give en fyldig og smagfuld kage.
Husk at det smeltede smør lige skal køles af inden du laver dejen, og husk også at røre dejen sammen med en vis forsigtighed. Du må altså ikke piske dejen efter bagepulveret er kommet i!
Ellers kan du risikere at banankagen falder sammen på midten. Skulle det ske, ødelægger det ikke smagen, men det er ærgerligt med en kage, der har et hul i midten.
Lad også være med at åbne ovnlågen under bagningen, da det også kan få kagen til at klappe sammen. Du kan i øvrigt læse mere om bananer her.
Se relaterede opskrifter:
Her finder du alle vores opskrifter på lækre kager.
Hvilke bananer er bedst til banankage?
De bedste bananer til banankage er dem, der er blevet meget modne. Skrællen må gerne være brunplettet eller næsten helt mørk. Når bananerne modner, omdannes stivelsen til sukker, hvilket giver en sødere smag og en langt mere saftig kage.
Er bananerne stadig grønne eller lysegule, bliver smagen mindre intens, og kagen kan virke mere tør. Har du bananer, der er blevet for modne til at spise, er de faktisk perfekte til bagning.
Her er tre kager mere, hvor du kan bruge de modne bananer. De er nemlig gode i banan brownie, banandrømmekage og bananroulade.
Banankage med chokolade
Vil du lave en banankage med chokolade, kan du komme 125 gram hakket chokolade i dejen. Chokoladen vendes i samtidig med bananerne. Bortset fra det er fremgangsmåden ellers den samme.
Brug gerne en mørk chokolade med en kakaoprocent på ca. 70. Opskriften giver en kage, hvor der er nok til 6 personer.
Den færdigbagte banankage med chokolade køles af, hvorefter den kan skæres ud i passende stykker.
Ekstra tip: Læg eventuelt et lag pålægschokolade på den varme kage, og lad det smelte. Lad derefter kagen køle af.
Du kan også at lave min særlige banankage med chokolade. Du skal bruge:
150 g smør (blødt)
300 g sukker
10 g vaniljesukker (svarer til 2 tsk.)
6 æg (strl. M/L)
200 g hvedemel
10 g bagepulver (svarer til 2 tsk.)
1 nip salt
400 g banan (most)
125 g chokolade (hakket)
Tænd ovnen på 200 grader almindelig over- og undevarme. Du skal også bruge en bradepande på ca. 20 gange 30 centimeter, som du beklæder med et stykke bagepapir.
Kom 150 g smør (blødt) i en skål sammen med 300 g sukker og 10 g vaniljesukker, og pisk det grundigt igennem. Brug en elpisker. Derefter piskes 6 æg i, og det er et æg ad gange, hvor der piskes mellem hvert af de tilsatte æg. Pisk dejen luftig.
I en anden skål vendes 200 g hvedemel med 10 g bagepulver og 1 nip salt.
Mos 400 g banan med gaffel, og hak 125 g chokolade. Bedst er kagen med modne bananer. Pisk gradvist melblandingen ind i dejen sammen med de moste bananer og chokolade. Brug stadig din elpisker til det.
Fordel dejen i bradepanden og glat den ud. Bag kagen på næstnederste rille i ca. 35 minutter. Måske skal den have et par minutter mere, men det afhænger af hvor meget ovnen varmer.
Med pynt
Den færdigbagte banankage tages op af formen og køles af på en rist. Derefter kan du vende kagen så bunden vender i vejret, og fjerne bagepapiret.
Nu kan du nyde kagen som den er, eller pynte den med chokolade.
Her smeltes ca. 100 gram chokolade, som derefter fordeles over kagen. Lad lige chokoladen sætte sig inden du begynder at skære skiver.
Undgå banankage falder sammen
Det kan desværre ske, at din banankage falder sammen mens den bages i ovnen. Eller lige efter kagen er kommet ud af ovnen. Det kan der være mange gode forklaringer på, uden det dog er let at angive den præcise årsag.
Men her får du lige fem gode råd, der er værd at huske når du bager kagen. Så er du i hvert fald godt på vej.
- Bag altid ved over- og undervarme. Min erfaring er, at kagen falder nemmere sammen hvis du bager den ved varmluft. Husk også at bage kagen nok.
- Åbn ikke ovnlågen mens kagen er i ovnen.
- Brug ikke mere bagepulver end angivet i opskriften. Vend det sammen med melet, hvorefter det forsigtigt vendes i dejen. Her må du ikke piske!
- Tjek også at bagepulveret ikke er for gammelt. Så ryger effekten nemlig, og det er ikke så godt.
- Sørg for at æg og smør hverken er for koldt eller for varmt. Tag æggene ud af køleskabet i god tid, og lad det smeltede smør køle af. Her er endnu en mulig fejlkilde til at kagen klasker sammen.
Du kan i øvrigt også bage banankage i airfryer med min særlige opskrift på den.
Ofte stillede spørgsmål
Banankage opbevares ved stuetemperatur, og her kan den sagtens bevare sin friskhed i op til 4 dage. Pak den gerne ind i husholdningsfilm og en lukket beholder.
Har du overskydende bananer liggende, så frys dem gerne ned. Skræl bananerne, skær dem i skiver og frys dem ned i en frysepose. Her kan de sagtens holde sig mindst to måneder. Tø dem op ved stuetemperatur, og så er de klar til bagning.
Du kan sagtens fryse rester af kagen. Den holder sig faktisk fint på frost, men tag kagen op i god tid, og lad den tø op ved stuetemperatur. Så er den næsten så god som nybagt.
Ja. Faktisk bliver mange banankager endnu bedre dagen efter bagning. Smagen udvikler sig, og kagen bliver endnu mere saftig.
Pak den godt ind i husholdningsfilm eller opbevar den i en lufttæt beholder.
Ja. Lad dem tø helt op og hæld eventuelt overskydende væske fra, inden de moses og røres i dejen.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Min n skriver
Leif skriver