Astronaut drink er en cocktail-udgave af den populære Astronaut is, som er en klassisk sodavandsis med en vingummi i spidsen.
Og smagen i drinken er præcist som isen, så den kan du roligt glæde dig.
Drinken er en lækker drink om sommeren, men den kan selvfølgelig nydes året rundt.
Drinken er sød og velsmagende, og du kan jo komme mere eller mindre gin i som du synes. Opskriften er beregnet til 1 drink.
Se også mine opskrifter på:
Opskrift
Astronaut drink - sådan laves drinken som isen smager
Ingredienser
- 4 cl gin
- 10 cl Sprite - eller lignende
- 1 tsk citronsaft - friskpresset
- 3 cl Rose's Grenadine
- is - knust
- 1 vingummi - gul
Fremgangsmåde
- Fyld et glas næsten op med knust is. Isterninger kan også anvendes, men drinken er bedst med knust is.
- Tilsæt gin, Sprite eller lignende, og derefter citronsaft.
- Med forsigtighed hældes nu Grenadine i glasset.
- Afslut din astronaut drink med en gul vingummi på toppen. Gerne blød vingummi.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Den færdige drink serveres straks.
Som sagt kan du godt komme lidt mindre gin i drinken, hvis du ikke ønsker den for stærk.
Eller drop gin helt, og så har du en alkoholfri udgave af astronauten. Der er jo ikke alkohol i Grenadine.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Brian
Fin beskrivelse af fremgangsmåde. Bare ærgeligt at gin ikke fremgår af fremgangsmåden. 😊
/B
Holger Rørby Madsen
Hej Brian
Godt du er mere vågen end mig 🙂
Den var lige faldet ud, men er nu opdateret. For selvfølgelig skal der gin i.
Alt det bedste
Holger