• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Viden om mad › Alkoholfri vin – hvad er det og hvordan smager det?

Alkoholfri vin – hvad er det og hvordan smager det?

Alkoholfri vin
Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  9. november 2023 - Udgivet:  23. juli 2021

Indhold

  1. Alkoholfri vin gennemgår en omfattende proces for at fjerne alkoholen og kan indeholde adskillige tilsætningsstoffer og aromastoffer.
  2. Hvad er alkoholfri vin?
  3. Sådan fjernes alkoholen
  4. Forarbejdning ændrer smagen
  5. Tilsætningsstoffer og aromastoffer
  6. Hvad med smagen?
  7. Ikke som almindelig vin

Alkoholfri vin gennemgår en omfattende proces for at fjerne alkoholen og kan indeholde adskillige tilsætningsstoffer og aromastoffer.

Ligesom alkoholfri øl bliver stadigt mere populære, har alkoholfri vin også fundet vej til det danske marked.

Skal man køre bil, er gravid eller blot ikke ønsker promillerne, kan alkoholfri vin eller øl være gode alternativer til de ofte meget søde sodavand, saft eller juice.

Men hvad er alkoholfri vin egentligt? Laves det som almindelig vin eller hvad er der i? Fødevareekspert og vinmager Charlotte Mithril har set nærmere på alkoholfri vin.

Hvad er alkoholfri vin?

Alkoholfri vin laves som udgangspunkt på samme måde som almindelig vin. Forskellen er, at man efter gæringsprocessen fjerner alkoholen fra den færdige vin. Denne proces kan dog være temmelig omfattende.

Ifølge den danske lovgivning må alkoholfri vin indeholde op til 0,5 % alkohol, men mange varianter indeholder mindre eller slet ingen alkohol.

Sådan fjernes alkoholen

Fjernelsen af alkohol kan ske på flere måder.

En metode er ved vakuumdestillation, hvor vinen destilleres under meget lavt tryk ved stuetemperatur. På denne måde for man alkoholen til at fordampe.

Fordelen ved denne metode er, at de ikke-flygtige bestanddele af vinen som syrer, fenoler, sukker, vitaminer og mineraler bevares samtidig med, at man ikke lader vinen komme op på en høj temperatur, der kan give en kogt smag. De flygtige aromastoffer kan dog stadig mistes, og de spiller en stor betydning for vinens samlede duft og smagsprofil.

En anden metode er via omvendt osmose, hvor vinen ledes gennem et filter med meget små porer, hvor kun alkohol og vand (og et par flygtige syrer) kan passere. Alkoholen destilleres derefter så alkoholen skilles fra, og de resterende stoffer og vand blandes med sukker og smagsstofferne, der blev skilt fra ved filteret.

Forarbejdning ændrer smagen

Alkoholfri vin beskrives ofte som en almindelig vin, hvor alkoholen ”blot” er fjernet efterfølgende fra den færdige vin.

Begge metoder til at fjerne alkoholen er dog omfattende processer, der uundgåeligt vil ændre på smagen af vinen.

Det er sjældent angivet på vinen, hvilken af de to metoder der er anvendt.

Tilsætningsstoffer og aromastoffer

I princippet skulle en alkoholfri vin altså indeholde det samme som en almindelig vin – blot uden alkoholen. I praksis er det dog ikke altid, hvad man finder.

Alkohol er med til at konservere vinen, så den kan holde sig over længere tid. Når alkoholen fjernes, påvirker det dermed vinens holdbarhed.

Det løser nogle producenter ved at tilsætte konserveringsmiddel, stabilisator, sulfitter og lignende tilsætningsstoffer til vinen.

For at kompensere for den ændrede/manglende smag, kan der også tilsættes aromastoffer.

Der begynder dermed at være langt fra den oprindelige smag af vinen, til den smagsoplevelse du får med den forarbejdede alkoholfri vin med tilsætnings- og aromastoffer.

Hvad med smagen?

Smager du en alkoholfri vin og forventer en smag som en typisk vin, kan du nemt blive skuffet.

Selvom der ikke var gjort andet end at fjerne alkoholen, så gør alkoholen meget for smagen og mundfornemmelsen af vinen. Den vil ofte opleves mere flad uden alkohol, og nogle af grundsmagene som for eksempel syre og sødme vil blive forstærket, da der ikke er alkoholen til at balancere dem.

Selve processen vil da også naturligt have en indflydelse. Jo mere bearbejdet vinen er ved for eksempel opvarmning, jo mere kan det smages på vinen. Alkoholfri vine kan godt gå hen og få en lidt kogt smag. Dette kan så forsøges kamufleret ved at tilsætte aromastoffer.

Tilsætningsstoffer og aromastoffer vil naturligt ændre smagen og kamuflere smagen af den oprindelige vin.

Ikke som almindelig vin

Der kan være rigtig mange gode grunde til at vælge en alkoholfri vin.

Forvent dog ikke en smag af vin som du kender den, når du skænker et glas vin uden alkohol. Ofte vil de være mere søde og måske lidt saftevandsagtige i smagen, og i en blindtest ville de højst sandsynligt falde igennem.

Selvom alkoholfri vin ikke giver samme smagsoplevelse som almindelig vin, kan de dog sagtens være et godt alternativ til de endnu sødere drikke som sodavand, saft eller juice.

Læs på etikken bag på flasken om der er tilsætningsstoffer og aromastoffer i vinen og smag dig ellers frem. Der kan være stor forskel på dem.

Kilder: Fødevarestyrelsen

Få mere viden om vin i disse artikler:

  • Sådan vælger du den bedste vin til maden
  • Hvor stammer vin fra? Bliv klogere på georgisk vin
  • Naturvin: Hvad er forskellen på økologisk og naturvin?
  • Orange vin - hvad er det? Læs om den nye vintype her
Om Charlotte
charlotte mithril
Charlotte Mithril

Charlotte er fødevare- og ernæringsekspert og har en ph.d. om Ny Nordisk Hverdagsmad fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Charlotte laver smagstest, vidensartikler og opskrifter til Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af mirin.

Mirin - fakta og alt du skal vide om den japanske risvin

Billede af ramen.

Ramen - nem og lækker opskrift på japansk suppe

Ugens madplan uge 23

Ugens madplan uge 23 med syv gode bud på aftensmad

Billede af hvid aspargessalat med tomater.

Hvid aspargessalat med tomater og lækker dressing

Billede af sønderjysk stang.

Sønderjysk stang (nem og hurtig kringle med remonce)

Billede af kalv med æblecider.

Kalv med æblecider, sennep og timian

Forsiden lige nu

Ugens madplan uge 23
Ugens madplan uge 23 med syv gode bud på aftensmad→ Se opskriften
krebinetter med stuvet spidskål
Krebinetter med stuvet spidskål og nye kartofler→ Se opskriften
billede med koldskål
Sådan laver du koldskål som mormor - nem opskrift→ Se opskriften
kartoffelsalat med grønne bønner
Kartoffelsalat med grønne bønner (opskrift med sennepsvinaigrette)→ Se opskriften
Billede med jordbær
Jordbær - fakta, sæson, opbevaring og opskrifter→ Se opskriften
Billede af kalv med æblecider.
Kalv med æblecider, sennep og timian→ Se opskriften
Billede af oksekød i karry.
Oksekød i karry med peberfrugt og asparges→ Se opskriften
sommerdessert med flødebolle, tuc kiks og jordbær
Sommerdessert i glas med flødebolle, Tuc kiks og jordbær→ Se opskriften
billede med rabarbercrumble
Rabarbercrumble med friske eller frosne rabarber→ Se opskriften
Nektarinsalat med avocado og salattern (feta)
Nektarinsalat med avocado og salattern (feta)→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her